Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2448304_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-12334
Den 21. september 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1605 (MOF alm. del) stillet 24. august 2021 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1605
Kan ministeren bekræfte, at kommunen ifølge vandløbsloven og tidligere hyrdebreve udsendt fra
Miljøministeriet til kommunalbestyrelserne har pligt til handle, hvis vandstanden i åløb øges med
oversvømmelser til følge?
Svar
Kommunerne har som vandløbsmyndighed ansvaret for at udarbejde vandløbsregulativer for
offentlige vandløb. Regulativet udgør det retlige grundlag for kommunens administration og
forvaltning af vandløbet. Kommunerne er således forpligtet til at overholde bestemmelserne i
regulativet, herunder bestemmelserne om vedligeholdelse. Hverken mere eller mindre. Alternativt
skal regulativerne ændres efter den procedure, der følger af vandløbsloven.
Det følger af vandløbsloven, at hvis kommunerne ikke overholder deres vedligeholdelsesforpligtelser
efter vandløbsregulativerne, har enhver, der lider tab som følge af den manglende opfyldelse af den
forpligtelse, ret til erstatning
Et vandløbsregulativ og dets administration skal være i overensstemmelse med den beskyttelse, der
gælder for natur og for vandløbets miljømål. Regulativets regler og foranstaltninger må således ikke
føre til en forringelse af vandtilstanden eller udgøre en hindring for, at vandløbet kan nå sit miljømål
ligesom de ikke må føre til, at et Natura-2000-områdes integritet skades.
Kommunerne har herefter pligt til at handle inden for rammerne af det fastsatte vandløbsregulativ.
Udførelse af et regulativs forskrift om ekstraordinær grødeskæring i særlige situationer skal ske under
iagttagelse af den relevante lovgivning. Det vil sige, at beslutningen om at iværksætte grødeskæringen
skal udsættes for vurdering efter miljøvurderingsloven, indsatsbekendtgørelsen og habitat-
bekendtgørelsen. Der kan herudover også være krav om dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 3.
Hvis grødeskæring, herunder ekstraordinær grødeskæring, er uforenelig med miljømålet for vandløbet
eller kan skade et Natura 2000-områdes integritet, kan grødeskæringen kun ske i det omfang
betingelserne for fravigelse, som følger af henholdsvis vandramme- og habitatdirektivet, er til stede og
processerne herfor følges.
Herudover vil nødretsbetragtninger efter omstændighederne kunne føre til, at der straffrit vil kunne
gennemføres foranstaltninger, som ellers ville kræve godkendelse efter f.eks. vandløbsloven og
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1605: MFU spm. om, at kommunen ifølge vandløbsloven og tidligere hyrdebreve udsendt fra Miljøministeriet til kommunalbestyrelserne har pligt til handle, hvis vandstanden i åløb øges med oversvømmelser til følge, til miljøministeren
naturbeskyttelsesloven. Handlingen skal være nødvendig til afværgelse af truende skade på person
eller gods, og handlingen må kunne anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.
Der vil ikke kunne ”planlægges” nødret, og der må heller ikke være åbenbare lovlige alternativer til
handlingen, som f.eks. pumper og sandsække i stedet for grødeskæring i strid med loven og
vandløbsregulativet.
Det er vigtigt at bemærke, at en nødretshandling ikke vil kunne træde i stedet for en evt. fornøden
ændring af vandløbsregulativet.
Ændring af et vandløbsregulativ kræver en vurdering efter miljøvurderingsloven, indsats- og
habitatbekendtgørelsen samt otte ugers offentlig høring.
Det er min klare forventning, at kommunerne administrerer i overensstemmelse med reglerne.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2