Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2446498_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-12192
Den 16. september 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1603 (MOF alm. del) stillet 20. august 2021 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1603
”
Vil ministeren kommentere henvendelse og materiale fra Knud Jeppesen om miljørapporter
fra Aarhus Universitet, jf. MOF alm. del - bilag 734 og herunder adressere de rejste
problemstillinger og spørgsmål?"
Svar
I besvarelsen er der taget udgangspunkt i de spørgsmål til ministeren, som Knud Jeppesen rejser i
MOF alm. del - bilag 734, " Ministerspørgsmål vedr. kritik af AU´s rapporter om vandmiljø og
vandovervågning" og "Ministerspørgsmål vedr. kritik af AU´s Punktkilderapport".
Ministerspørgsmål vedr. kritik af AU's rapporter om vandmiljø og vandovervågning
Spørgsmålene i dette bilag omhandler NOVANA-rapporterne "Landovervågningsoplande 2018"
1
og
"Vandmiljø og Natur 2019"
2
.
Spørgsmål 1: "Mener ministeren, at der tilstrækkelig sikkerhed i denne rapport fra AU til, at den kan
bruges til at orientere om resultater til MOF og andre politikere og hvordan sikrer ministeren at tal og
konklusioner fra denne rapport ikke bruges til politiske beslutninger?"
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser, at den viden, Miljøstyrelsen og Aarhus
Universitet indsamler i det nationale overvågningsprogram, NOVANA, hvert år udgives som en
landsdækkende rapport. Data stammer primært fra de mange målinger, der gennemføres efter
overvågningsprogrammet, men er suppleret med data fra kommunernes forsyningsenheder ift.
spildevand og vandforsyning.
Hver rapport dækker vandmiljøets og naturens aktuelle tilstand og udvikling i forhold til tidligere
perioder og indeholder en opgørelse af de vigtigste påvirkningsfaktorer og en status for tilstand i
luftkvalitet, grundvand, vandløb, søer og havet. Hvis usikkerhed ved målinger eller den indsamlede
viden forekommer, vil dette som udgangspunkt være adresseret og kommenteret i rapporten.
1
Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi 2019, Landovervågningsoplande 2018
https://dce2.au.dk/pub/SR352.pdf
2
Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi 2021, Vandmiljø og Natur 2019
https://dce2.au.dk/pub/SR453.pdf
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1603: Spm. om kommentar til henvendelse og materiale fra Knud Jeppesen om miljørapporter fra Aarhus Universitet, jf. MOF alm. del - bilag 734 og herunder adressere de rejste problemstillinger og spørgsmål, til miljøministeren
2446498_0002.png
Der udgives en rapport for hvert af de faglige delprogrammer, som NOVANA-programmet består af.
Resultaterne opsummeres i samlerapport, der af hensyn til overskueligheden er gjort kortfattet, hvor
de vigtigste konklusioner fra delrapporterne trækkes frem. Samlerapporten og de faglige rapporter
udgør tilsammen en omfattende årlig afrapportering af NOVANA-resultaterne på baggrund af det
meget store indsamlede datagrundlag.
Jeg har tillid til den viden og de data, som Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet indsamler og udgiver i
NOVANA-rapporterne.
Spørgsmål 2: "Hvorledes vil ministeren beskrive pålideligheden af denne rapport der opremser så
mange fejl, fejlanalyser og manglende korrektioner som er tilfældet i sammenfatningen? Vil disse
mange fejl og manglende korrektioner medvirke til, at ministeren vil inddrage
”en second opinion” for
at sikre pålidelige undersøgelser og tal for at sikre et bedre beslutningsgrundlag for det videre forløb
omkring vandmiljøet?"
Svar:
Spørgsmålet retter fokus mod et afsnit i NOVANA rapporten "Vandmiljø og natur 2019", hvor de fejl
og dertil hørende korrektioner i anvendelse af analysemetoder, der er konstateret, beskrives.
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser, at Miljøstyrelsen i 2017-2018 foretog et
serviceeftersyn af analyseresultater fra udvalgte analyselaboratorier. Det viste sig, at der for nogle
analyser af kvælstof og fosfor var fejl i de resultater, analyselaboratoriet fremsendte. Det skyldes, at der
ikke blev foretaget en korrekt forbehandling af vandprøverne, så koncentrationer af total kvælstof og
fosfor blev underestimeret.
Når det i NOVANA-rapporterne er nævnt, at der er en række fejl i analysen af nogle af de prøver, der
udtages i overvågningsprogrammet, så relaterer de konkrete fejl sig til det nævnte serviceeftersyn. Der
redegøres samtidig for de størrelsesordener, fejlene vurderes at have. Endelig redegøres for, hvordan
der er korrigeret for fejlene i det omfang, der er baggrund for det. Der er i rapporterne angivet med
farvemarkering på figurerne, hvor der fortsat er usikkerhed om analysedata.
Der er således ikke tale om generelle fejl i det samlede NOVANA-program eller afrapporteringen heraf,
men for fejl ved nogle af de analyser, der er foretaget på analyselaboratoriet. Det beskrives i NOVANA-
rapporterne, hvordan flere af analysefejlene er korrigerede.
Aarhus Universitet har med kortlægning og efterfølgende korrektion af analysefejl haft til formål at
give et retvisende niveau for udviklingen i belastning med bl.a. kvælstof.
Spørgsmål 3: "Hvilke af disse 2 udsagn ligger ministeren til grund for de videre
landbrugsforhandlinger og dermed de krav der stilles til landbrugets udledning af kvælstof fremover?
Vil ministeren stille krav til AU om, at få et retvisende svar på hvilket udsagn der passer og kan bruges
officielt."
Svar:
Spørgsmålet går på, om ministeren lægger NOVANA-opgørelserne og beskrivelse af udviklingen af
kvælstofudledningen i denne til grund for landbrugsforhandlingerne
–
eller om ministeren lægger den
beskrivelse som professor ved Aarhus Universitet Stiig Markager angiveligt har beskrevet i pressen til
grund.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1603: Spm. om kommentar til henvendelse og materiale fra Knud Jeppesen om miljørapporter fra Aarhus Universitet, jf. MOF alm. del - bilag 734 og herunder adressere de rejste problemstillinger og spørgsmål, til miljøministeren
2446498_0003.png
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser, at det er de data, der ligger bag
beskrivelserne af kvælstofudledningen i NOVANA-rapporterne, som ligger til grund for både
udarbejdelse af forslag til vandområdeplaner og de beskrivelser af udledningen af f.eks. kvælstof, som
indgår i landbrugsforhandlingerne.
Spørgsmål 4: "Vil ministeren redegøre for og fremvise dokumentation for, at disse LOOP-
vandløbsmålinger indgår i de modelberegninger der benyttes til at beregne den samlede udledning til
det maritime havmiljø fra Danmark? Hvis de ikke indgår i disse modelberegninger, vil ministeren
redegøre for grunden til, at de udelades, da det er en dokumentation for, at selv meget tætte
husdyrtætte områder kun udleder meget små mængder Nitrat N til vandmiljøet og derfor stilles over
for unødige krav om efterafgrøder og andre kvælstofbegrænsende krav til landbruget?"
Svar:
Der angives i spørgsmålet om de målinger, der udføres i vandløb i de såkaldte
Landovervågningsoplande (LOOP), indgår i modelberegninger, der benyttes til at beregne den
samlede udledning til havmiljøet i Danmark. Det anføres, at kvælstofkoncentrationerne i disse
landbrugsdominerede oplande er relativt lave.
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som bemærker, at der foretages målinger af kvælstof- og
fosfortransporten på ca. 500 målestationer i vandløbene i Danmark.
Udledningen af kvælstof fra Danmark til kystområderne opgøres med udgangspunkt i de målinger, der
foretages på de målestationer, der ligge tættest på havet. Derved dækkes ca. 60 % af landet med
målinger. For de dele af landet, der ikke er dækket af målinger, opgøres udledningen ved hjælp af
modeller, der bl.a. bygger på data fra områder, hvor der er foretaget målinger.
Da målestationer i LOOP-oplandene ikke ligger tæt på havet, indgår de ikke direkte i opgørelse af
udledningen til havet, men anvendes til vurdering af næringssalt balancer i områder med
landbrugsdrift, jf. beskrivelserne i NOVANA-rapporten om Landovervågningen.
For at bestemme udledningen skal såvel koncentrationen af f.eks. kvælstof og den udledte
vandmængde kendes. Opgørelse af koncentrationer giver i sig selv ikke et billede af udledningens
størrelse.
Det fremgår af NOVANA-rapporten fra LOOP-oplandene, at udledningen til vandmiljøet fra
landbrugsoplande er på et niveau på 12-18 kg kvælstof/ha, mens udledningen fra naturoplande uden
landbrugsproduktion er på et niveau på 2-3 kg kvælstof/ha. Selvom der er sket en reduktion af
udledningen af kvælstof
siden 1990’erne,
konstateres således fortsat en højere udledning af kvælstof
fra oplande domineret af landbrug end fra naturoplande.
Ministerspørgsmål vedr. kritik af AU´s Punktkilderapport
Spørgsmålene i dette bilag omhandler NOVANA-rapporten "Punktkilder 2019"
3
.
Spørgsmål 1: "Er det korrekt, at PULS databasens tal omkring overløb fra overløbsbygværker og
renseanlæggenes overløb/bypass ligger til grund for Punktkilderapportens oplysninger og
konklusioner omkring de mængder af næringsstoffer og andet der tilføres vandmiljøet? - er
3
Miljøstyrelsen 2019, Punktkilder 2019
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2021/06/978-87-7038-327-
1.pdf
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1603: Spm. om kommentar til henvendelse og materiale fra Knud Jeppesen om miljørapporter fra Aarhus Universitet, jf. MOF alm. del - bilag 734 og herunder adressere de rejste problemstillinger og spørgsmål, til miljøministeren
2446498_0004.png
Punktkilderapporten så retningsvisende som den fremstiller tal og grafer for netop disse udledninger
af næringsstoffer fra fejlbehæftede PULS data?"
Svar:
Det er korrekt, at PULS databasens tal omkring overløb fra overløbsbygværker og renseanlæggenes
overløb/bypass ligger til grund for Punktkilderapportens oplysninger og konklusioner omkring de
mængder af næringsstoffer og organisk materiale, der tilføres vandmiljøet. Punktkilderapportens
fremstilling af udledninger af næringsstoffer er retvisende med de usikkerheder, der er gjort rede for i
rapporten.
Spørgsmål 2: "Med hvilken begrundelse er det nødvendigt år efter år at oplyse, at udledningen er
faldet med 80-90 % siden starten af vandmiljøplanerne for over 30 år siden i 1989, når det reelt ikke
har været fald i udledningerne de sidste 20 år? Vil ministeren foranledig en ændring af disse figurer
fremover, så de er mere retvisende og giver et nutidigt billede?"
Svar:
Det er hensigtsmæssigt at vise, at udledningerne fra punktkilder allerede er reduceret betydeligt. Det
vil ofte være de sidste 10 procent, der er mest omkostningsfuldt at reducere. Jeg vil anmode
Miljøstyrelsen overveje, om der kan laves en yderligere figur, der viser udviklingen de seneste år.
Spørgsmål 3: "Hvilke konkrete forslag er der udmøntet i de nye forslag med nye og skrappere
udledningskrav til spildevandsrensningen i DK i de kommende ”Vandplaner for 2021 til 2027” end i de
nugældende krav i VMP I tilbage fra 1987?"
Svar:
Der er endnu ikke taget endelig stilling til hvilke spildevandindsatser, der skal indgå i
vandområdeplanerne 2021-2027."
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
4