Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-07-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMARP
Sagsnr.: 2110543
Dok. nr.: 1800272
Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1425 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 1425:
”Ministeren
bedes kommentere artiklen i Jyllandsposten
”I
Sverige følges giftramte
borgere tæt - danske politikere vil følge trop i Korsør-sag” fra den 9. juni 2021 og op-
lyse, om ministeren vil tage initiativ til et indsatsteam som det svenske i forhold til de
berørte borgere i Korsør og andre steder, hvor der måtte opstå tilsvarende bekymrin-
ger i takt med forureningens omfang oprulles landet over?”
Svar:
Der skal ikke være tvivl om, at jeg ser på forureningen i Korsør med stor alvor. Derfor
følger mit ministerium, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen også ud-
viklingen meget nøje, og har løbende kontakt til Region Sjælland samt andre ministe-
rier og styrelser.
Der er tale om en alvorlig sag, som helt naturligt bekymrer mange borgere i nærom-
rådet, og derfor er det også vigtigt for mig, at de berørte borgere nemt og trygt kan få
den nødvendige sundhedsfaglige rådgivning og de nødvendige sundhedsundersøgel-
ser.
Oplever man symptomer, eller er man bekymret, skal man tage kontakt til egen læge.
Det er normal praksis, at borgere via egen læge henvises til relevant sygehusafdeling,
som i dette konkrete tilfælde i Region Sjælland varetages af Arbejds- og Socialmedi-
cinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.
Mit ministerium har den 28. juni 2021 været i kontakt med Region Sjælland, som har
givet følgende status på de sundhedsundersøgelser, der er foretaget i den konkrete
sag i Korsør, og hvortil jeg kan henholde mig:
”Analyse af blodprøver
Samlet har Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling modtaget besked om ca. 200 perso-
ner med ønske om at få foretaget blodprøver. I første omgang har 182 personer
booket og fået foretaget blodprøver. Siden har vi haft en opsamlingsrunde, således at
i alt 191 personer nu er oprettet som patienter i Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling,
og har fået taget blodprøver. De sidste personer har for nu fravalgt at få foretaget
analyse for PFAS.
Blodprøverne for PFAS analyseres på SDU. SDU arbejder aktuelt på at gennemføre
PFAS-analyserne, som er meget teknisk kompliceret. SDU forsøger at gennemføre ar-