Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2443587_0001.png
NOTAT
Rent drikkevand
og sikker kemi
J.nr. 2021-11816
Ref. LALOR
Den 9. september 2021
Miljøministeriets bemærkninger til henvendelse fra DANVA,
Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening
Baggrund
I et åbent brev
1
til statsministeren, miljøministeren, Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og
formændene for Folketingets partier af d. 11 august 2020 skriver de to brancheorganisationer for de
almene vandforsyninger Danske Vandværker og DANVA, samt Danmarks Naturfredningsforening, at
over halvdelen af drikkevandet indeholder pesticidrester, og de foreslår på den baggrund, at der i
vandforsyningernes indvindingsområder etableres grundvandsparker, hvor der ikke må anvendes
pesticider og andre forurenende stoffer. Dette notat er udarbejdet med henblik på, at belyse
udviklingen i fund af rester fra pesticider og forslaget om grundvandsparker.
Grundvandets tilstand
Der er i de senere år set en stigning af grundvandsindtag i grundvandsovervågning (GRUMO), hvor
der konstateret pesticider eller nedbrydningsprodukter herfra. I 2016
2
blev der konstateret
pesticidrester i ca. 35 % af de undersøgte indtag i GRUMO. I 2019
3
var dette tal 58 %.
Siden 2016 er grundvandet blevet undersøgt for flere pesticidstoffer end tidligere. Det er særligt tre
nye stoffer der er fundet i meget stor udbredelse i grundvandet: desphenyl-chloridazon (DPC), methyl-
desphenyl-chloridazon (MDPC) og N,N-dimethylsulfamid (DMS). DPC og MDPC er metabolitter fra
det samme aktivstof, chloridazon. DMS kan være metabolit af de to stoffer tolylfluanid og
dichlorfluanid.
Midler med chloridazon blev udfaset i 1996
4
. Tolylfluanid
3
var godkendt til bekæmpelse af
svampesygdomme i frugt- og bærproduktion i perioden 1973-2007 samt en mindre anvendelse i
tomater og prydplanter. Tolylfluanid har været forbudt som aktivstof i EU siden 31. maj 2011.
Tolylfluanid har desuden haft en række biocidanvendelser såsom træbeskyttelse, men der er i dag
ingen godkendte produkter med tolylfluanid i Danmark.
Moderstofferne til DPC, MDPC og DMS må derfor ikke længere at anvendes som pesticider i Danmark.
Det er dog svært at sige noget om udviklingen af stofferne i grundvandet, da man ikke har data på DPC
og MDPC før 2017 og DMS før 2018, og dermed ikke har lange tidsserier at forholde sig til. Med de to
https://www.danva.dk/media/7779/brev-akut-behov-for-samlet-plan-til-sikring-af-vores-drikkevand.pdf
https://www.geus.dk/media/7921/grundvand1989-2016-endelig-momslag.pdf
3
https://www.geus.dk/Media/2/1/Grundvandsoverv%C3%A5gning%201989-2019.pdf
4
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2021/06/978-87-7038-322-6.pdf
2
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1584: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil igangsætte for at sikre vores fremtidige grundvandsbeskyttelse, til miljøministeren
første gennemførte massescreeninger og de kommende to massescreeninger kommer der et styrket
grundlag for at kunne vurdere eksisterende kontrol- og overvågningsaktiviteter.
Udpegning af drikkevandsressourcer
Danske Vandværker, DANVA og Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at etableringen af
grundvandsparker sker med udgangspunkt i vandværkernes og kommunernes eksisterende viden om
sårbare indvindingsområder.
Miljøministeren udpeger årligt drikkevandsressourcerne i bekendtgørelsen om udpegning af
drikkevandsressourcer. Heri udpeges:
-
-
-
-
områder med drikkevandsinteresser (OD)
områder med særlige drikkevandinteresser (OSD)
indvindingsoplande uden for OSD
områder inden for OSD og indvindingsoplande uden for OSD der er følsomme over for
forureningen kaldes indsatsområder (IO). Inden for IO udpeges nitratfølsomme
indsatsområder (NFI) og sprøjtemiddelfølsomme indsatsområder (SFI)
boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
-
Inden for indsatsområderne (IO) skal kommunerne jf. vandforsyningsloven, udarbejde indsatsplaner.
Inden for BNBO må der jf. Miljøbeskyttelsesloven ikke etableres nye vaskepladser, ske opblanding
eller påfyldning af pesticider eller vask af materiel der har været anvendt til udbring af pesticider. Jf.
BNBO-bekendtgørelse, skal kommunerne gennemgå BNBO med henblik på at risikovurdere dem i
forhold til behovet for indsatser til beskyttelse mod fare for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse
af pesticider. BNBO-bekendtgørelsen trådte i kraft i december 2019. Kommunerne har frem til
udgangen af 2022 til at risikovurdere BNBO og foretage indsatser.
Indsatsområder udpeges på baggrund af arealanvendelsen og forureningstruslen og den naturlige
beskyttelse af vandressourcen. Det vil sige, at staten først foretager en vurdering af, hvilke arealer der
kan være sårbare over for pesticidanvendelse eller over for nitrat. På nuværende tidspunkt er der kun
udpeget sprøjtemiddelfølsomme indsatsområder på sandjorder. Kommunerne skal udarbejde
indsatsplaner for de udpegede IO. Indsatser beskrevet i indsatsplaner sker dermed på baggrund af
konkrete vurderinger af sårbarheden i afgrænset geografiske områder og behovet for tiltag til
beskyttelse.
Grundvandsparker
Danske Vandværker, DANVA og Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der inden for
vandforsyningernes indvindingsområder oprettes grundvandsparker. MST har opgjort, at der inden
for indvindingsoplande til almene vandforsyninger er samlet 470.000 ha (4.700 km
2
) landbrugsjorder.
168.000 ha af disse landbrugsjorder er udpeget som indsatsområde og er derfor allerede omfattet,
eller vil blive omfattet, af indsatsplaner. Hertil er ca. 10.000 ha landbrugsjord udpeget som BNBO,
hvoraf nogle overlapper med indsatsområder.
Aftaler om dyrkningsrestriktioner vurderes i henvendelsen at skulle ske på et frivilligt grundlag. Dette
er tilsvarende reglerne for statslig skovrejsning, der forudsætter, der er indgået en frivillig aftale med
lodsejer.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1584: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil igangsætte for at sikre vores fremtidige grundvandsbeskyttelse, til miljøministeren
2443587_0003.png
Hvis dyrkningsrestriktioner gennemføres ved påbud i kraft af de eksisterende regler i
Miljøbeskyttelsesloven, er det at sidestille med ekspropriation
5
.
Danske Vandværker, DANVA og Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at grundvandsparkerne
vil koste 7-10 mia. kr. at etablere. SF har tidligere vurderet, at grundvandsparkerne vil koste ca. 8. mia.
kr.
Grundvandsparker som frivillige indsatser på arealer, der bruges eller planlægges at blive brugt til
drikkevandsindvinding, vil være at sammenligne med den eksisterende ordning for statslig
skovrejsning, hvor kommuner, vandforsyninger og Naturstyrelsen finansierer projekterne i fællesskab.
5
Det fremgår af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 26 a, at et konkret indgreb i visse tilfælde kan være så
indgribende, at der er tale om ekspropriation i grundlovens forstand. Ud fra en billighedstragtning indførte man i
loven, at indgreb efter § 26 a altid skulle udløse fuldstændig erstatning. På denne baggrund anføres det i
forarbejderne at beslutningerne om indgreb efter § 26 a under alle omstændigheder opfylder kravene i
grundlovens § 73 og det derfor ikke vil være nødvendigt i hvert enkelt tilfælde at afgøre, om der måtte være tale
om ekspropriation i grundlovens forstand.
3