MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1583: Spm. om kommentar til henvendelse af 11/8-21 fra DANVA, Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening om behov for en samlet plan til sikring af vores drikkevand, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Rent drikkevand

og sikker kemi

J.nr. 2021-11816

Ref. LALOR

Den 9. september 2021

Miljøministeriets bemærkninger til henvendelse fra DANVA,

Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening

Baggrund

I et åbent brev

til statsministeren, miljøministeren, Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og

formændene for Folketingets partier af d. 11 august 2020 skriver de to brancheorganisationer for de

almene vandforsyninger Danske Vandværker og DANVA, samt Danmarks Naturfredningsforening, at

over halvdelen af drikkevandet indeholder pesticidrester, og de foreslår på den baggrund, at der i

vandforsyningernes indvindingsområder etableres grundvandsparker, hvor der ikke må anvendes

pesticider og andre forurenende stoffer. Dette notat er udarbejdet med henblik på, at belyse

udviklingen i fund af rester fra pesticider og forslaget om grundvandsparker.

Grundvandets tilstand

Der er i de senere år set en stigning af grundvandsindtag i grundvandsovervågning (GRUMO), hvor

der konstateret pesticider eller nedbrydningsprodukter herfra. I 2016

blev der konstateret

pesticidrester i ca. 35 % af de undersøgte indtag i GRUMO. I 2019

var dette tal 58 %.

Siden 2016 er grundvandet blevet undersøgt for flere pesticidstoffer end tidligere. Det er særligt tre

nye stoffer der er fundet i meget stor udbredelse i grundvandet: desphenyl-chloridazon (DPC), methyl-

desphenyl-chloridazon (MDPC) og N,N-dimethylsulfamid (DMS). DPC og MDPC er metabolitter fra

det samme aktivstof, chloridazon. DMS kan være metabolit af de to stoffer tolylfluanid og

dichlorfluanid.

Midler med chloridazon blev udfaset i 1996

. Tolylfluanid

var godkendt til bekæmpelse af

svampesygdomme i frugt- og bærproduktion i perioden 1973-2007 samt en mindre anvendelse i

tomater og prydplanter. Tolylfluanid har været forbudt som aktivstof i EU siden 31. maj 2011.

Tolylfluanid har desuden haft en række biocidanvendelser såsom træbeskyttelse, men der er i dag

ingen godkendte produkter med tolylfluanid i Danmark.

Moderstofferne til DPC, MDPC og DMS må derfor ikke længere at anvendes som pesticider i Danmark.

Det er dog svært at sige noget om udviklingen af stofferne i grundvandet, da man ikke har data på DPC

og MDPC før 2017 og DMS før 2018, og dermed ikke har lange tidsserier at forholde sig til. Med de to

https://www.danva.dk/media/7779/brev-akut-behov-for-samlet-plan-til-sikring-af-vores-drikkevand.pdf

https://www.geus.dk/media/7921/grundvand1989-2016-endelig-momslag.pdf

https://www.geus.dk/Media/2/1/Grundvandsoverv%C3%A5gning%201989-2019.pdf

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2021/06/978-87-7038-322-6.pdf

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1583: Spm. om kommentar til henvendelse af 11/8-21 fra DANVA, Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening om behov for en samlet plan til sikring af vores drikkevand, til miljøministeren

første gennemførte massescreeninger og de kommende to massescreeninger kommer der et styrket

grundlag for at kunne vurdere eksisterende kontrol- og overvågningsaktiviteter.

Udpegning af drikkevandsressourcer

Danske Vandværker, DANVA og Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at etableringen af

grundvandsparker sker med udgangspunkt i vandværkernes og kommunernes eksisterende viden om

sårbare indvindingsområder.

Miljøministeren udpeger årligt drikkevandsressourcerne i bekendtgørelsen om udpegning af

drikkevandsressourcer. Heri udpeges:

områder med drikkevandsinteresser (OD)

områder med særlige drikkevandinteresser (OSD)

indvindingsoplande uden for OSD

områder inden for OSD og indvindingsoplande uden for OSD der er følsomme over for

forureningen kaldes indsatsområder (IO). Inden for IO udpeges nitratfølsomme

indsatsområder (NFI) og sprøjtemiddelfølsomme indsatsområder (SFI)

boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Inden for indsatsområderne (IO) skal kommunerne jf. vandforsyningsloven, udarbejde indsatsplaner.

Inden for BNBO må der jf. Miljøbeskyttelsesloven ikke etableres nye vaskepladser, ske opblanding

eller påfyldning af pesticider eller vask af materiel der har været anvendt til udbring af pesticider. Jf.

BNBO-bekendtgørelse, skal kommunerne gennemgå BNBO med henblik på at risikovurdere dem i

forhold til behovet for indsatser til beskyttelse mod fare for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse

af pesticider. BNBO-bekendtgørelsen trådte i kraft i december 2019. Kommunerne har frem til

udgangen af 2022 til at risikovurdere BNBO og foretage indsatser.

Indsatsområder udpeges på baggrund af arealanvendelsen og forureningstruslen og den naturlige

beskyttelse af vandressourcen. Det vil sige, at staten først foretager en vurdering af, hvilke arealer der

kan være sårbare over for pesticidanvendelse eller over for nitrat. På nuværende tidspunkt er der kun

udpeget sprøjtemiddelfølsomme indsatsområder på sandjorder. Kommunerne skal udarbejde

indsatsplaner for de udpegede IO. Indsatser beskrevet i indsatsplaner sker dermed på baggrund af

konkrete vurderinger af sårbarheden i afgrænset geografiske områder og behovet for tiltag til

beskyttelse.

Grundvandsparker

Danske Vandværker, DANVA og Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der inden for

vandforsyningernes indvindingsområder oprettes grundvandsparker. MST har opgjort, at der inden

for indvindingsoplande til almene vandforsyninger er samlet 470.000 ha (4.700 km

) landbrugsjorder.

168.000 ha af disse landbrugsjorder er udpeget som indsatsområde og er derfor allerede omfattet,

eller vil blive omfattet, af indsatsplaner. Hertil er ca. 10.000 ha landbrugsjord udpeget som BNBO,

hvoraf nogle overlapper med indsatsområder.

Aftaler om dyrkningsrestriktioner vurderes i henvendelsen at skulle ske på et frivilligt grundlag. Dette

er tilsvarende reglerne for statslig skovrejsning, der forudsætter, der er indgået en frivillig aftale med

lodsejer.

Hvis dyrkningsrestriktioner gennemføres ved påbud i kraft af de eksisterende regler i

Miljøbeskyttelsesloven, er det at sidestille med ekspropriation

Danske Vandværker, DANVA og Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at grundvandsparkerne

vil koste 7-10 mia. kr. at etablere. SF har tidligere vurderet, at grundvandsparkerne vil koste ca. 8. mia.

kr.

Grundvandsparker som frivillige indsatser på arealer, der bruges eller planlægges at blive brugt til

drikkevandsindvinding, vil være at sammenligne med den eksisterende ordning for statslig

skovrejsning, hvor kommuner, vandforsyninger og Naturstyrelsen finansierer projekterne i fællesskab.

Det fremgår af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 26 a, at et konkret indgreb i visse tilfælde kan være så

indgribende, at der er tale om ekspropriation i grundlovens forstand. Ud fra en billighedstragtning indførte man i

loven, at indgreb efter § 26 a altid skulle udløse fuldstændig erstatning. På denne baggrund anføres det i

forarbejderne at beslutningerne om indgreb efter § 26 a under alle omstændigheder opfylder kravene i

grundlovens § 73 og det derfor ikke vil være nødvendigt i hvert enkelt tilfælde at afgøre, om der måtte være tale

om ekspropriation i grundlovens forstand.