Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2443578_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-11889
Den 9. september 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1583 (MOF alm. del) stillet den 12. august 2021 efter
ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 1583
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 11/8-21 fra DANVA, Danske Vandværker og Danmarks
Naturfredningsforening om behov for en samlet plan til sikring af vores drikkevand, jf. MOF alm. del -
bilag 730?”
Svar
Det er fuldstændigt naturligt for os danskere, at vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet. Og det
skal det også være i fremtiden. Det er bekymrende, at vi finder rester af sprøjtemidler og nye stoffer i
vores grundvand, og det er et klart signal om, at vi skal styrke kontrollen og beskyttelsen af vores
grundvand. Jeg har læst og besvaret den fælles henvendelse fra DANVA, Danske Vandværker og
Danmarks Naturfredningsforening vedrørende grundvands- og drikkevandsbeskyttelse. Det fremgår af
besvarelsen, at det er mit udgangspunkt, at hvis der er et fagligt grundlag for at udpege og beskytte
sårbare arealer, der skal bruges til drikkevandsindvinding, og som ikke er tilstrækkeligt beskyttede i
dag, så skal vi sikre, at det sker. Jeg har bedt mit ministerium om at gennemgå henvendelsen og
udarbejde vedlagte faglige notat, der også er sendt til DANVA, Danske Vandværker og Danmarks
Naturfredningsforening.
Jeg har sat gang i en kortlægning af udfordringerne ift. Danmarks grundvand, der kigger på
udfordringer både her-og-nu og i fremtiden. De bekymringer og forslag, der rejses i brevet, vil blive
inkluderet i arbejdet med denne kortlægning. Senere i år skal vi desuden forhandle en ny
pesticidstrategi, og jeg er optaget af, at der er tryghed om vores drikkevand.
./.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk