Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2286433_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. juli 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1048 (MOF alm. del) stillet efter ønske fra Erling
Bonnesen (V)
Spørgsmål nr. 1048
Kan ministeren bekræfte, at der ifølge en opgørelse, som Naturstyrelsen har fået udført af
AmphiConsult i 2015 efter IUCN´s internationale rødliste-kategorier i Danmark, er registreret 16
arter som værende truet? Kan ministeren desuden bekræfte, at IUCN har fremlagt en europæisk
liste, hvor der i Danmark er nævnt 34 arter som truede? Der henvises til svar på MOF alm. del -
spørgsmål 800. Kan ministeren forklare den meget store uoverensstemmelse, der er mellem
ovennævnte angivelser, og de 4400 rødlistede arter, som står på den danske rødliste - hvoraf ca.
1844 er i de tre egentlige trusselskategorier?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”På
IUCNs og EU-Kommissionens hjemmeside kan man finde rødlister med en samlet vurdering af
arters risiko for ar uddø i en række europæiske lande og EU-medlemslande.
Tallet 34 stammer fra den
europæiske rødliste, og indikerer hvor mange af de arter, som er vurderet truet på den europæiske
rødliste og samtidig findes i Danmark. Den europæiske rødliste siger noget om arter, der er i risiko for
at uddø på europæisk plan. Den danske rødliste tager udgangspunkt i arternes risiko for at uddø i
Danmark, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at arten er i risiko for at uddø på europæisk plan. Dertil
kommer, at det ikke er de samme arter, der er vurderet på den europæiske rødliste og den danske
rødliste, hvorfor de to lister ikke kan sammenlignes. Det samme er gældende for de 16 arter som er
vurderet truet på den internationale rødliste og som findes i Danmark.
Rapporten ”Beskyttede og truede arter” fra 2015 udarbejdet af Amphi Consult for Naturstyrelsen,
omhandler Amphi Consults generelle anbefalinger til forvaltning af Naturstyrelsens egne arealer, og
rapportens data kan derfor ikke bruges til at sige noget generelt om arternes risiko for at uddø i
Danmark.”
./.
Der henvises til svar på alm. del spørgsmål 1046.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk