Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4987
Den 1. september 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1569 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 4. august 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 1569
”Vil
ministeren kommentere artiklen
”Fødevarestyrelsen advarer mod virksomhed: Indtag ikke deres
produkter” på bt.dk den 3. august 2021, herunder sætningen ”Vi har anmeldt ham fem gange –
første
gange i februar 2018
–
og han er ikke stoppet med salget endnu, selvom han udmærket godt ved, at det
er ulovligt, det han gør”, og redegøre for hvordan han kan fortsætte salget, når Fødevarestyrelsen har
anmeldt ham fem gange inden for de seneste fire år?”
Svar
Artiklen omhandler en konkret sag med en fødevarevirksomhed, som ikke har efterkommet Fødevare-
styrelsens anvisninger.
Fødevarestyrelsen fører tilsyn med fødevaresikkerheden, mens det er virksomhedernes ansvar at over-
holde fødevarelovgivningen. Jeg vil i den forbindelse understrege, at det generelle billede er, at langt de
fleste fødevarevirksomheder ønsker at overholde reglerne.
Jeg har desuden forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser:
”Fødevarestyrelsen
har foretaget kontrol af den pågældende fødevarevirksomhed. Fødevarestyrelsen
har endvidere sanktioneret de overtrædelser, der er konstateret ved kontrollen, i overensstemmelse med
Fødevarestyrelsens sanktionspraksis, blandt andet ved brug af eskaleringsprincippet i gentagelsestil-
fælde. Sanktioneringen af virksomheden har medført, at virksomheden er blevet politianmeldt flere
gange. Det er op til politiet at vurdere, om der skal indledes strafferetlig efterforskning mod virksomhe-
den.
Fødevarestyrelsen har endvidere frataget virksomheden sin registrering som fødevarevirksomhed i juli
2020. Den pågældende virksomhed kan således ikke længere lovligt fortsætte sine fødevareaktiviteter.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk