Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2435971_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-11518
Den 23. august 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1568 (MOF alm. del) stillet 30. juli efter ønske fra Erling
Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1568
”Hvad kan ministeren oplyse om sagen ”Earth Overshoot Day”, som er omtalt i de danske
medier den
29. juli 2021? Herunder bedes ministeren redegøre for opgørelsen, og herunder hvilke faktorer og
parametre, der er medtaget, hvor meget de enkelte faktorer og parametre er målt til i opgørelsen, samt
hvor meget der er skøn, beregninger og fakta, ligesom der bedes redegjort for, hvor store
usikkerhederne er i opgørelserne. Endvidere bedes redegjort for, hvor meget sektorerne, energi,
fødevareproduktion og afbrænding af regnskovene hver især udgør, samt om der også kan tilskrives en
andel til naturen selv”
Svar
Vi forbruger flere naturressourcer, end vores klode kan holde til. Ifølge
FN
er udvinding og
forarbejdning af naturressourcer skyld i ca. halvdelen af den globale udledning af drivhusgasser og
over 90 pct. af det globale tab af biodiversitet. Det er derfor en bunden
opgave at lægge ‘brug og smid
væk-kulturen’
bag os, reducere mængderne af affald og begrænse brugen af naturressourcer gennem
omstillingen til en cirkulær økonomi.
Tænketanken Global Footprint Network opgør hvert år Earth Overshoot Day, der markerer dagen på
året, hvor jordens befolknings forbrug af naturressourcer overstiger, hvad jordens økosystemer samme
år kan nå at regenerere. I 2021 faldt Earth Overshoot Day på den 29. juli. Regnestykket bygger på
opgørelsen af to overordnede indikatorer, som begge måles
i ’globale hektar’:
Dels den såkaldte
’biokapacitet’ som
handler om klodens evne til at producere biologiske materialer og til at absorbere
CO
2
fra atmosfæren, og dels
det såkaldte ’økologiske fodaftryk’ som er den samlede mængde
naturressourcer jordens befolkning bruger på et år. Earth Overshoot Day indtræffer den dag på året,
hvor det økologiske fodaftryk overstiger klodens biokapacitet for det pågældende år. Global Footprint
Network bruger primært data fra FN til at opgøre disse to indikatorer. Regnestykket anvender en
række underliggende indikatorer heriblandt et materialestrømsregnskab på tværs af seks overordnede
typer af arealanvendelse og fem forskellige produktionsområder. Denne opgørelse er behæftet med
betydelig usikkerhed, bl.a. som resultat af omfanget af regnestykket, og fordi de underliggende data
ofte er forsinket med ca. fire år, hvormed Global Footprint Network i vidt omfang anvender estimater
baseret på de nyeste data. Det er ikke muligt at redegøre for de specifikke sektorers andel af det
samlede økologiske fodaftryk grundet opgørelsesmetoden, som opdeler økonomisk aktivitet på tværs
af forbrug og produktion fordelt på forskellige produktionsområder. Opgørelsen vurderes dog samlet
set at give en relevant illustration af størrelsesordenen for miljø- og klimabelastningen ved vores
forbrug. Yderligere oplysninger om Earth Overshoot Day kan findes på deres
hjemmeside
og i denne
tekniske
rapport.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1568: Spm. om sagen Earth Overshoot Day, som er omtalt i de danske medier den 29. juli 2021, til miljøministeren
2435971_0002.png
EU-Kommissionen
arbejder i øjeblikket på at udvikle en indikator for ’forbrugsfodaftryk’, som
har
samme formål som
Global Footprint Network’s økologiske fodaftryk:
At opgøre de overordnede miljø-
og klimakonsekvenser af det samlede nationale og europæiske forbrug. Metodegrundlaget for
forbrugsfodaftrykket er udfoldet i denne tekniske
rapport.
Europa-Parlamentet vedtog i februar 2021
en
resolution,
som blandt andet opfordrer EU-Kommissionen til at foreslå bindende reduktionsmål for
EU’s forbrugsfodaftryk
for 2030 og sætte en målsætning for 2050 om at bringe
EU’s forbrugsfodaftryk
inden for de planetære grænser.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
2