Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2447542_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. september 2021
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1559 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødeva-
reudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 8. juli 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1559
”Med
henvisning til TV2 Syds dækning af ulovlig import af hunde bedes ministeren redegøre for omfan-
get af ulovlig import af hunde og oplyse, hvilke initiativer ministeren vil tage for at stoppe de ulovlige
aktiviteter på området.”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst:
”Fødevarestyrelsen
kender ikke det præcise omfang af ulovlig indførsel af hunde. Fødevarestyrelsen kan
dog oplyse, at handlen med hunde mellem EU's medlemsstater og/eller tredjelande har været stigende.
Indførsel af hunde fra andre EU-medlemsstater til Danmark er reguleret af harmoniserede EU-regler.
Hundene kan transporteres mellem EU-medlemsstater, hvis de følges af et TRACES-certifikat udstedt
af afsenderlandets kompetente veterinære myndighed, som garanterer, at hundene opfylder betingelser
om rabiesvaccination. Endvidere skal hundene være synet sunde og egnede til transport maksimalt 48
timer, inden hundene afsendes. Hvis hundene lever op til krav om transportegnethed og rabiesvaccina-
tion samt følges af et TRACES-certifikat ved indførsel til Danmark, er hundene ikke ulovligt indført.
Dette gælder også selv om hundene er inficeret med andre dyresygdomme, som ikke kan identificeres
ved en klinisk undersøgelse, og som ikke påvirker transportegnetheden.
Kontrol med indførsel af hunde sker ved stikprøvekontroller eller på baggrund af konkrete anmeldelser
af forsendelser, som kan være i strid med reglerne. Endvidere har EU øget fokus på tværgående kontrol
i forhold til ulovlig handel med hunde. Fødevarestyrelsen deltager i dette samarbejde sammen med
Toldstyrelsen, Miljøstyrelsen og politiet. Der vil i 2021 være kontrolaktioner vedrørende ulovlig græn-
seoverskridende handel med hunde og truede dyr. Kontrollen er en del af et EU-samarbejde under EU's
EMPACT (European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats).
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1559: Spm. om omfanget af ulovlig import af hunde, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fødevarestyrelsen har i samarbejde med bl.a. Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub og Den Danske
Dyrlægeforening udarbejdet en række gode råd til forbrugere, som gerne vil købe hund. Disse kan findes
på tjekhvalpen.dk og klartilhund.dk, herunder via Fødevarestyrelsens hjemmeside.”
Jeg har bedt Fødevarestyrelsen om at se på muligheden for at intensivere og målrette mere information
til forbrugerne om risici ved køb af særligt gadehunde fra udlandet. Endvidere bør der opfordres til, at
forbrugerne om muligt kritisk tjekker hundeformidlernes lødighed og historik, så man ikke uforvarende
kommer til at støtte uetiske eller ulovlige aktiviteter.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2