Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2438892_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-10929
Den 27. august 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1553 (MOF alm. del) stillet 5. juli 2021 efter ønske fra
Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1553
”Ministeren
bedes på kommuneniveau opgøre, hvordan de ca. 400.000 brændeovne fra før 2008 i
Danmark er fordelt, og for hver kommune opgøre, hvor stor en andel af disse brændeovne der er
placeret i områder med fjernvarme og naturgas.”
Svar
Placering af landets brændeovne er af DCE (Aarhus Universitet) opgjort på kommuneniveau.
Opgørelsen viser, at der er ca. 700.000 brændeovne i Danmark. Heraf er med betydelig usikkerhed
vurderet at der i 2020 er ca. 400.000 ovne produceret før 2008 i hele landet.
Det vurderes videre, at ca. 55 procent af landets brændeovne er placeret i områder med fjernvarme
eller naturgas. Baggrunden for vurderingen af antallet af ovne i områder med fjernvarme eller
naturgas bygger på en overordnet analyse fra DCE baseret på skorstensfejerdata om brændeovne og
forsyningsområder for fjernvarme- og naturgas fra Plandata.
Ovenstående betyder, at det vurderes, at der i 2020 var ca. 220.000 brændeovne produceret før 2008 i
områder med fjernvarme eller naturgas, ud af de i alt 400.000 ovne fra før 2008 i hele landet. Antallet
af ældre ovne reduceres løbende over tid, som følge af naturlig udskiftning og effekter af
ejerskifteordningen, som trådte i kraft den 1. august 2021. Det betyder, at antallet af gamle ovne der
omfattes af et muligt kommunalt forbud vil være faldende frem mod at et forbud træder i kraft.
DCE har for Miljøministeriet til besvarelse af spørgsmålet lavet en detaljeret opgørelse, hvor data er
opgjort på kommuneniveau, jf. vedhæftede bilag 1. Opgørelserne er behæftet med en vis usikkerhed,
da den bygger på skorstensfejerdata fra 2017, for de kommuner hvor data er tilgængelig, mens den for
de resterende få kommuner bygger på brændeovnsinformation fra BBR, hvor data om brændeovne
ikke er dækkende i samme grad. Med hensyn til aldersfordelingen har DCE kun få oplysninger på
landsplan og har ikke data om brændeovnenes alder på adresseniveau, hvorfor der antages samme
aldersfordeling i hele landet.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1552: Spm. om, hvad omkostningerne er, hvis samtlige brændeovne fra før 2008 i områder med fjernvarme og naturgas skulle udskiftes, til miljøministeren
Lea Wermelin
/
Peter Fredslund Jensen
2