Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2470169_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4628
Den 29. oktober 2021
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1546 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødeva-
reudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 2. juli 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 1546
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt og hvordan der er - som beskrevet og foreslået i kapitel 4 i rapporten
”Omkostningsanalyse af kontrollen på samlesteder og ved direkte eksporter” fra 3. juli 2017 udarbejdet
af PWC for Fødevarestyrelsen - ændret og overvejes ændret processer på samlestederne og ved de di-
rekte eksporter med henblik for mere effektive processer?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
"Anbefaling nr. 4 i rapporten "Omkostningsanalyse af kontrollen på samlesteder og ved direkte ekspor-
ter" vedrører muligheden for procesoptimering på samlesteder i forhold til syn af grise i staldene. Føde-
varestyrelsen er i færd med at vurdere mulighederne i det EU-retlige hjemmelsgrundlag på baggrund af
EU's nye dyresundhedslov (Animal Health Law), som trådte i kraft den 21. april 2021. Fødevarestyrelsen
kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sige noget om en fremtidig mulighed for at syne grise i staldene.
Det bemærkes, at Fødevarestyrelsen i 2017 forespurgte EU-Kommissionen om fortolkningen af Rådets
direktiv (EØF) nr. 64/432 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med
kvæg og grise i forhold til muligheden for at syne grise i staldene på samlestederne. Kommissionen og
Kammeradvokaten afviste efterfølgende, at direktivet rummer mulighed for, at grise kan synes i staldene
på samlesteder. Dette blev præsenteret for følgegruppen for omkostningsanalysen på et møde i decem-
ber 2017 med deltagelse af erhvervet.
Fødevarestyrelsen er i gang med at udmønte den nye EU's dyresundhedslov, som blandt andet fastsætter
dyresundhedsmæssige krav til sammenbringning af dyr på samlesteder. Kravene skal sammenholdes
med kravene om offentlig kontrol og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2017/625 (EU) om
offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevarer- og fo-
derlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmid-
ler m.v. (kontrolforordningen).”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1546: Spm. om, hvorvidt og hvordan der er ændret og overvejes ændret processer på samlestederne og ved de direkte eksporter med henblik for mere effektive processer, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2