Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2470159_0001.png
Økonomi
J.nr. 2019-45-169-00208
Ref. JACC
Dato: 12-11-2019
Orientering om justeringer af gebyrer/afgifter fra 1. januar 2020
Fødevarestyrelsen justerer en række af sine gebyrer fra 1. januar 2020.
Ifølge Budgetvejledningen skal gebyrer være fuldt omkostningsdækkende,
medmindre der er adgang til underdækning i hjemmelsloven, således at de
virksomheder, som modtager den offentlige ydelse, betaler de faktiske om-
kostninger forbundet med kontrollen. Fødevarestyrelsen kan konstatere at de
nuværende gebyrer på visse ordninger ikke dækker omkostningerne. Gebyrer-
ne skal derfor hæves. Desuden fortsættes styrket kontrol af dyretransporter,
som gebyrfinansieres. Baggrunden for ændringerne beskrives nedenfor.
Øget gebyrbetaling til kontrol af dyretransporter
Fødevarestyrelsen har i 2. halvår 2019, med afsæt i den politiske aftale om
styrket kontrol af dyretransporter af 18. december 2018 mellem VLAK og DF
udført øget kontrol af dyretransporter, herunder øget synstid af dyr ved ek-
sport samt et øget antal indladningskontroller af transportmidler. Den styrke-
de kontrol har i 2019 været bevillingsfinansieret. Med henblik på fortsat at
sikre høj dyrevelfærd har regeringen besluttet at videreføre den styrkede kon-
trol i form af øget synstid og indladningskontrol. Den styrkede kontrol videre-
føres 1. halvår 2020, hvorunder kontroltrykket evalueres. Det er besluttet, at
udgifterne til øget synstid og indladningskontrol i 1. halvår 2020 skal finansie-
res af gebyrer/afgifter. Dette medfører i 1. halvår 2020 øgede gebyrer/afgifter
for samlesteder, besætningsejere mv., der eksporterer levende dyr, estimeret
til ca. 21,7 mio. kr., men afhænger i et vist omfang af aktivitetsniveauet. På
ændringsforslaget til finansloven for 2020 (tekstanmærkning 158, på § 24 Mil-
jø- og Fødevareministeriet) vil der være en ny afgift til finansiering af indlad-
ningskontrollen.
Derudover er kontrollen af logbøger og autorisation af transportører styrket
betydeligt siden sommeren 2018, hvilket medfører en øget gebyrbetaling for
virksomheder mv., som transporterer levende dyr, på estimeret ca. 7,4 mio. kr.
Behovet for den styrkede kontrol blev konstateret i 2018. Fødevarestyrelsen
udarbejdede herefter en redegørelse, hvoraf det fremgik, at der er behov for
yderligere fokus på danske og udenlandske vognmænd, der forbrød sig mod
EU-reglerne for transport af levende dyr ud af landet. Den daværende VLAK-
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1543: Spm. om, hvorvidt og hvordan de genelle anbefalinger fra rapporten Omkostningsanalyse af kontrollen på samlesteder og ved direkte eksporter fra 3/7-17 er implementeret i Fødevarestyrelsens gebyrstruktur, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2470159_0002.png
regering besluttede at styrke kontrollen, men gebyrtaksterne blev ikke hævet
samtidig. Det forøgede ressourcebehov betyder, at der ordningen i dag har
underskud.
Endelig er der som led i styrelsens øgede fokus på dyretransportområdet be-
hov for øget kontroldokumentation ved modtagelsen af dyretransporter på
slagterierne, og det er besluttet at denne opgave, i henhold til kontrolforord-
ningen, gebyrfinansieres. Dette medfører merudgifter for slagterierne og små
slagtehuse på i alt estimeret ca. 3,1 mio. kr.
Ændret overhead for slagterier, trædepudekontrol og kødvirksomheder med
hyppigt tilsyn mv.
Fødevarestyrelsen har foretaget en opgørelse af slagteriers, kødvirksomheder
med hyppigt tilsyn (bl.a. frysehuse og visse typer opskæringsvirksomheder)
samt kontrol af trædepuders (slagtekyllinger) træk på overheadfunktioner.
Opgørelsen viser, at kontrollens træk på styrelsens bagvedliggende funktioner,
så som IT mv., er højere end det niveau, der hidtil har været afspejlet i gebyr-
opkrævningen. Med henblik på at sikre fuld omkostningsdækning, jf. budget-
vejledningen, er det derfor nødvendigt at øge gebyropkrævningen. Samlet set
medfører det merudgifter for slagterierne og små slagtehuse på estimeret 9,4
mio. kr. årligt. Kødvirksomheder med hyppigt tilsyn vil få merudgifter for
estimeret 5,1 mio. kr. årligt. Besætningsejere med slagtekyllinger vil for kon-
trol af trædepuder få merudgifter fra 2021 på estimeret 0,9 mio. kr. årligt.
Endelig indføres gebyrfinansiering af udgifter til laboratorieanalyser vedrø-
rende import fra tredjelande som følge af EU-guidelines, som i dag er bevil-
lingsfinansierede. Ændringen sker for at sikre en ensartet praksis for gebyrfi-
nansiering af laboratorieanalyser vedrørende importkontrol. Dette medfører
merudgifter på estimeret 0,4 mio. kr. for importører af fødevarer mv. fra tred-
jelande.
Gebyrafløftning af ordinær kontrol hos grønlandske fiskevirksomheder
Aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra november 2017 indførte
gebyrafløftning af kontrollen med visse engrosvirksomheder i 2018, herunder
danske fiskevirksomheder. Grønlandske fiskevirksomheder betaler imidlertid i
dag gebyr for den tilsvarende kontrol. Grønland betragtes som et samhandels-
land af EU på området for fiskevarer. Grønlands EU-samhandelsstatus vurde-
res at pålægge Danmark et ansvar om at ligestille de grønlandske fiskevirk-
somheder med de danske. Det er på den baggrund besluttet at indføre fuld
gebyrafløftning af ordinær kontrol hos fiskevirksomheder i Grønland, hvilket
medfører en gebyrreduktion på estimeret 4,0 mio. kr. årligt.
Genopretning af ubalance på visse gebyrordninger mv.
Det følger af Budgetvejledningen, at taksten for afgifter og gebyrer skal, med-
mindre der er adgang til underdækning, fastsættes således, at der opnås fuld
dækning for kontrolomkostningerne. Taksterne fastsættes, så der tilstræbes
balance over en løbende 4-årig periode fra og med regnskabsåret. Det fremgår
også, at mindst én gang årligt vurderes det, om omkostningerne skal reduceres
eller gebyrsatsen justeres for at sikre balance.
Side 2 af 3
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1543: Spm. om, hvorvidt og hvordan de genelle anbefalinger fra rapporten Omkostningsanalyse af kontrollen på samlesteder og ved direkte eksporter fra 3/7-17 er implementeret i Fødevarestyrelsens gebyrstruktur, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fødevarestyrelsen har vurderet, at der på visse ordninger er behov for at hæve
gebyrerne for at efterleve budgetvejledningens regler om balance. Samlet set
medfører dette øgede gebyrer på estimeret 16,4 mio. kr. De endelige gebyrer
afhænger af aktivitetsniveauet. I de 16,4 mio. kr. indgår også dækning af un-
derskud fra 2018 og forventet underskud i 2019. De 16,4 mio. kr. vedrører føl-
gende:
Opfølgende kontrol i fødevarevirksomheder 6,4 mio. kr.
Import af fødevarer mv. fra tredjelande/eksport til tredjelande 2,8 mio. kr.
Opfølgende kontrol på veterinærområdet/dyrevelfærd 2,5 mio. kr.
Kontrol vedr. syn af dyr, der eksporteres 1,7 mio. kr.
Kontrol vedr. biprodukter, fiskemel, fjerkræproducenter mv. 1,0 mio. kr.
Godkendelse af stoffer til fødevarer 1,0 mio. kr.
Kontrol af transportører, der transporterer letfordærvelige fødevarer 0,8
mio. kr.
Kontrol af hundekenneler 0,2 mio. kr.
Endelig kan det oplyses, at takseringsprincippet for kontrol ved import fra
tredjelande/eksport til tredjelande samt for godkendelse af maksimalgrænse-
værdier af pesticidrester i fødevarer ændres. I dag opkræves et grundgebyr for
import- og eksportkontrol og en takst pr. kvarters tilstedetid. For godkendelse
af maksimalgrænseværdier for pesticidrester opkræves et fast gebyr pr. sag.
Dette ændres til en model, hvor opkrævningen sker ud fra den totale tid an-
vendt til kontrol af den enkelte virksomhed/sag. Baggrunden for dette er et
ønske fra virksomhederne om, at der kommer en bedre sammenhæng mellem
Fødevarestyrelsens udgifter til kontrol af den enkelte virksomhed og virksom-
hedens gebyrbetaling. Derudover vil modellen, hvor opkrævningen sker ud fra
den totale tid anvendt til kontrol af den enkelte virksomhed, i højere grad give
virksomhederne et incitament til at medvirke til at nedbringe kontroltiden og
dermed kontroludgifterne.
Et yderligere ønske fra erhvervet har været at opnå større fleksibilitet ved
booking af en dyrlæge til eksportkontrol af levende dyr. I dag kan virksomhe-
derne tilkalde Fødevarestyrelsen for det tidsrum, de selv ønsker, men der skal
bookes særskilt for hhv. eksport fra samlesteder og eksport fra besætninger.
Som alternativ til den nuværende ordning indføres en ekstra frivillig ydelse til
rekvirering af en dyrlæge for en halv eller en hel dag ad gangen for kontrol af
levende dyr til transport. En sådan ordning vil give virksomhederne større
fleksibilitet til sammen med styrelsen at planlægge kontrollen. Fødevarestyrel-
sen vil implementere den nye ydelse i løbet af 2020.
De berørte erhverv vil få de relevante bekendtgørelser i høring snarest muligt
med forventet høringsfrist den 9. december kl. 12. For afgiften, som har
hjemmel i tekstanmærkning på finansloven (ændringsforslag til finansloven)
sker der ikke formel høring af erhvervet af, men erhvervet vil blive orienteret
herom, og taksterne offentliggøres på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Side 3 af 3
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk