Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2439427_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-10721
Den 27. august 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1539 (MOF alm. del) stillet 1. juli 2021 efter ønske fra Pia
Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 1539
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange store græssere der forventes udsat i de kommende
naturnationalparker, og om det efter ministerens opfattelse er fornuftigt at oprette 15 store
naturnationalparker, uden at der er dyrlæger med i de to videnskabelige følgegrupper, der skal følge
projekterne?”
Svar
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at give et entydigt svar på, hvor mange store græssere der
vil blive udsat i de kommende naturnationalparker, da det afhænger af forholdene i det enkelte
område og de muligheder og ønsker, der er knyttet til forvaltningen af områderne. Hvilke dyr, der
eventuelt kan udsættes i det enkelte område, vil fremgå af projektbeskrivelsen for etablering af hver
enkelt naturnationalpark, hvori der bl.a. skal angives oplysninger om planlagte tiltag og anlæg ved
etableringen af området, herunder udsætning af store planteædere. Der vil endvidere blive udarbejdet
en forvaltningsplan for hver naturnationalpark, der skal omfatte udviklingsmål og principper for
områdets forvaltning og drift, herunder de udsatte dyr.
For så vidt angår spørgsmålet om dyrlæger i de to følgegrupper til naturnationalparkerne henvises til
svar på MOF alm. del spm. 1537.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk