Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2439324_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-10430
Den 27. august 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1535 (MOF alm. del) stillet 29. juni 2021 efter ønske fra
Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 1535
”I
Screeningsundersøgelse af udvalgte PFAS-forbindelser som jord- og grundvandsforurening i
forbindelse med punktkilder” fra Miljømisteriet anbefales der en udvidet analysepakke, hvor flere
PFAS-forbindelser såsom PFBA, PFDcS, PFDUnA, PFDcA og 6:2 FTS er inkluderet. Vil ministeren
oplyse, om sådan udvidet analyse sker på nuværende tidspunkt i Slagelse og andre steder i landet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”I 2014 udgav Miljøstyrelsen rapporten ”Screeningsundersøgelse af udvalgte PFAS-forbindelser
som
jord-
og grundvandsforurening i forbindelse med punktkilder”. En af konklusionerne i rapporten var,
at det blev anbefalet, at der ved fremtidige undersøgelser anvendes en udvidet analysepakke med flere
PFAS-forbindelser såsom PFBA, PFDcS, PFDUnA, PFDcA og 6:2 FTS.
PFDcA betegnes normalt som PFDA og PFDcS som PFDS. Forkortelsen PFDUnA nævnes ikke i
rapporterne, som screeningsundersøgelsen refererer til (ATSDR, 2008; SF 2008) og kan derfor være
en fejlcitering, i stedet menes der formentligt PFUnDA og/eller PFDoDA (se bilag 1 for overblik over
PFAS-stofferne).
Tre af de fem anbefalede PFAS-forbindelser blev inkluderet i det jord- og grundvandskriterie, som
Miljøstyrelsen fastsatte i 2015, og de to sidste forbindelser er medtaget i det kriterie, som blev
opdateret i juli 2021, og som nu indeholder 22 PFAS-forbindelser.
I Danmark analyseres der normalt for de 12 PFAS-forbindelser, som indgår i kriteriet fra 2015, dog er
der mulighed for at udvide analysepakken med de tre forbindelser, som blev anbefalet i rapporten i
2014. Danske Regioner oplyser, at man oftest ikke finder overskridelser af de tre ekstra PFAS-
forbindelser. Regionerne er ved at skabe et overblik over data fra forureningsundersøgelserne, som vil
være klar medio september.
Miljøstyrelsen har i juli 2021 fastsat et nyt jordkvalitetskriterie for summen af de fire PFAS-stoffer
(PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS) på 0,01 mg/kg TS. Samtidig er grundvandskriteriet ændret til 0,002
μg/L for
summen af de fire PFAS-stoffer (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS).
For at opnå en bredere beskyttelse mod PFAS udvides antallet af PFAS-forbindelser omfattet af det
gældende sumkriterie for henholdsvis jord på 0,4 mg/kg TS og grundvand på 0,1 µg/L fra 12 til 22
PFAS-forbindelser. Det medfører, at der fremover opereres med to sumkriterier for både jord- og
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1535: Spm., om en udvidet analyse sker på nuværende tidspunkt i Slagelse og andre steder i landet m.v., til miljøministeren
grundvandsområdet. Denne udvidelse medfører, at alle de stoffer, man anbefalede i rapporten fra
2014, nu er indeholdt i sumkriteriet for de 22 forbindelser.
Slagelse Kommune oplyser, at der i forbindelse med undersøgelsen af Korsør Brandskole er undersøgt
for de 12 PFAS-forbindelser, som indgår i kriteriet fra 2015, da prøverne er taget før sommerferien,
men resultaterne bliver vurderet ift. de nye kvalitetskriterier.
Anbefalingen om udvidelsen af analysepakken med fem PFAS-forbindelser i screeningsrapporten fra
2014 stammer fra en amerikansk undersøgelse af drikkevandsboringer af et affalds- og
spildevandsdeponi fra industrivirksomheden 3M, hvor disse stoffer blev fundet. Der blev i
screeningsundersøgelsen analyseret for 9 PFAS-forbindelser i grundvandet ved 5 brancher, hvor man
havde viden om brug af PFAS. De 9 stoffer blev udvalgt på baggrund af den tilgængelige analysepakke i
2014. I screeningsundersøgelsen var der fokus på jord- og grundvandsforurening i form af
punktkilder, og det var ikke formålet at gå i detaljer med de enkelte PFAS-stoffer eller lave en
detaljeret branchebeskrivelse af brugen af de enkelte PFAS-stoffer.
Regionerne arbejder med at indsamle viden om PFAS, herunder hvilke brancher og aktiviteter der har
anvendt PFAS. I regionernes undersøgelser af både jord- og grundvandsforureninger analyseres der
normalt for de PFAS-forbindelser, som indgår i kvalitetskriteriet og som oftest i vandprøver. Ved
specifikt kendskab til håndtering af PFAS-holdige stoffer eller spild udtages dog prøver af
overfladejorden til analyse. Analyseparametre udvælges typisk på baggrund af den konkrete viden,
man har om anvendelse af stoffer på en lokalitet. Denne viden er typisk baseret på en historisk
gennemgang af aktiviteter og brancher.
Det er Miljøstyrelsens forventning, at der fremover vil blive testet for de 22 PFAS-forbindelser, som
indgår i det nye kriterie, i undersøgelser af jord- og grundvandsforurening i de tilfælde, hvor der er
viden om brugen af PFAS-holdige produkter. Dog er der tre af de nye forbindelser, som laboratorierne
endnu ikke kan analysere for. Dette forventes at blive løst i løbet af efteråret 2021.”
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
2