Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2425488_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-9777
Den 30. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1498 (MOF alm. del) stillet 21. juni 2021 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1498
Med svar på MOF alm. del
spørgsmål 1419 oversendes notat med Miljøministeriets
bemærkninger til Landbrug & Fødevarers og professor Joao G. Ferreiras (Universitet
i Lissabon) kritik som fremført for Miljø- og Fødevareudvalget den 26. maj 2021. Vil
ministeren i forlængelse heraf besvare følgende spørgsmål:
På side 3 i Miljøministeriets bemærkninger til Landbrug & Fødevarers foretræde med
professor João G. Ferreira den 26. maj 2021 angives det, at den anvendte metode til
fastlæggelse af referencetilstand i det faglige grundlag bag vandplanerne blev rost i
den internationale evaluering i 2017. Kan ministeren bekræfte, at år 1900 var reference
for både klorofyl og ålegræs på daværende tidspunkt
og at dette nu er ændret?
Og at rosen fra 2017 derfor ikke kan overføres til nu, hvor problematikken handler om
inkonsistens mellem de forskellige referencetilstande.
På side 4 i Miljøministeriets bemærkninger til Landbrug & Fødevarers foretræde med
professor João G. Ferreira den 26. maj 2021 angives det, at det ikke er korrekt, at
der i indsatsbehovsberegningerne i forhold til ålegræs alene indgår næringsstoffet
kvælstof. Men kan ministeren bekræfte, at der i indsatserne i forhold til ålegræs
udelukkende stilles krav om kvælstofreduktioner? I bemærkningerne nævnes også en
forsinkelseseffekt. Hvor mange årtier skal vi forvente at den vil vare?”
Svar
I vandområdeplanerne for 2015-2021 og den internationale evaluering blev der anvendt forskellige
metoder til fastlæggelse af referencetilstand for henholdsvis klorofyl og ålegræs. Samme metoder er
anvendt i forbindelse med forberedelsen af de kommende vandområdeplaner for 2021-2027. Som det
fremgår af Miljøministeriets notat af 14. juni 2021 er der anvendt det bedste foreliggende vidensniveau
for hvert af kvalitetselementerne. Aarhus Universitet blev i forbindelse med forberedelsen af gældende
vandområdeplaner anmodet om at tilvejebringe en ekspertvurdering på størrelsen af kvælstof og
fosforudledningen til kystvandene omkring år 1900, idet det på det tidspunkt blev antaget, at
tilførslerne af næringsstoffer til kystvande omkring år 1900 var repræsentative for en baggrunds-
belastning til fastlæggelse af en klorofylreference situation i kystvandene. Af notat fra Aarhus
Universitet
”Næringsstofbelastningen til vandområder omkring år 1900” dateret 15. december 2014,
fremgår dog, at universitetet på dette tidspunkt ikke havde grundlag for at bestemme en år 1900
belastning af kystvandene, hvorfor der i stedet blev estimeret en baggrundsbelastning, baseret på
kvælstof- og fosforkoncentrationer i naturvandløb. I forbindelse med forberedelsen af
vandområdeplanerne for 2021-2027 har Aarhus Universitet dog i januar 2020
1
, på baggrund af
1
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notatet_2020/Referencetilfoersler_af_kvaelstof.pdf
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1498: Spm. om uddybning af ministerens svar på MOF alm. del – spørgsmål 1419 vedrørende international forskerkritik af kvælstofmål fra Aarhus Universitet, til miljøministeren
2425488_0002.png
foreløbige resultater fra ”År 1900 projektet”, vurderet, at næringsstoftilførslen
omkring år 1900 ikke
som tidligere antaget kan betragtes som en referencetilførsel i forhold til vandrammedirektivet, og i
stedet anbefalet, at referencetilførslen fastlægges på samme måde som i forbindelse med
vandområdeplanerne for 2015-2021.
Der indgår i beregningerne af målbelastninger i de kommende vandområdeplaner både tilførslerne af
kvælstof og fosfor. Beregninger har vist, at der primært vil skulle reduceres kvælstof for at opnå god
økologisk tilstand, men at der i en række oplande også vil være en effekt af at reducere
fosfortilførslerne yderligere.
Dertil kommer at Miljøministeriets undersøgelser til brug for vandområdeplanerne viser, at også
andre presfaktorer end næringsstoffer har betydning for miljøtilstanden. Konkret er der således påvist
en effekt af slusedrift i Ringkøbing og Nissum fjorde samt en potentiel effekt på udviklingen af ålegræs
i konkrete vandområder som følge af fiskeri med bundslæbende redskaber. Opfyldelse af miljømål i
forhold til disse presfaktorer håndteres i relation til forvaltningen af slusedriften samt
fiskeriforvaltningen.
Miljøministeriet har ikke et estimat på, hvor lang tid der vil gå, før der kan opnås god tilstand for
ålegræs i kystvande, men en grundlæggende forudsætning for at god tilstand kan opnås er, at
næringsstoftilførslerne til kystvandene er nedbragt til et niveau, der understøtter dette.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2