Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2424665_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 724
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-2252
Den 15. februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 724 (MOF alm. del) stillet 25. januar 2021 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 724
”Vil
ministeren i forlængelse af svar på MOF alm. del - spørgsmål 378 tage initiativ til, at der hurtigst
muligt udarbejdes og implementeres en standardiseret værdi af kvælstofnedfald og overskridelse af
tålegrænser til følsomme økosystemer opgjort ud fra EVA-modellen? Vil ministeren oplyse de samlede
samfundsmæssige skadesomkostninger af de danske emissioner af ammoniak (opgjort pr. kilo og
totalt), når man ser på både de indenlandske effekter og på effekter i nabolandene, inkl. sideeffekter på
miljø og klima? Ministeren bedes redegøre for internationale aftaler med hensyn til forpligtelsen for
Danmark til at medregne helbredsomkostninger ved luftforurening i nabolande i opgørelsen over
samfundsmæssige skadesomkostninger, når der er indgået internationale aftaler på området.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for mit ministerium, som oplyser følgende:
”EVA-modellen
(Economic Valuation of Air pollution) er gennem de seneste ti år udviklet af Aarhus
Universitet (DCE), som en metode til at beregne helbredseffekter og samfundsomkostninger forårsaget
af luftforurening. I sin nuværende form medtager modellen ikke andre sideeffekter af luftforurening,
og der er pt. ingen aktuelle planer om at udvide modellen. En standardiseret værdi af kvælstofnedfald
og overskridelse af tålegrænser vil kunne bidrage til at kvantificere og tydeliggøre den negative effekt
af luftforurening på vores økosystemer. DCE, som er ansvarlig for EVA-modellen, estimerer, at en
udbygning af modellen til også at inkludere natur, vil kræve et større udviklingsarbejde over mange år.
De samlede samfundsmæssige skadesomkostninger ved udledning af et kg ammoniak er funderet på
det samme beregningsgrundlag, som er anvendt i besvarelsen af MOF spørgsmål 378 (alm. del). Der
henvises derfor til dette svar for de bagvedliggende antagelser. Beregningerne er dog opdateret med
prisudviklingen for 2020. Der er ikke ændret på beregningsforudsætningerne i forhold til besvarelsen
af MOF spørgsmål 378 (alm. del).
Tabel 1 viser skadeomkostningerne pr. kg. udledt ammoniak i Danmark inkl. og ekskl. sideeffekter på
miljø og klima. Det har ikke været muligt at opgøre sideeffekternes skadesomkostninger i vores
nabolande.
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1494: Spm. om kommentar til artiklen Ammoniakudledninger fra landbruget koster samfundet dyrt fra Dansk Miljøteknologi, juni 2021, til miljøministeren
2424665_0002.png
Tabel 1: Skadesomkostninger ekskl. og inkl. sideeffekter på miljø og klima, ved
Danmarks udledning af ammonika i 2018 i 2021-priser
Mia. kr. i alt
Skadeomkostninger i Danmark ekskl. sideeffekter
2,1
Skadeomkostninger i udlandet ekskl. sideeffekter
10,2
Skadeomkostninger i Danmark inkl. sideeffekter
4,8 - 5,2
tons
Danmarks udledning af ammoniak i 2018
77.010
Anm. Estimaterne for sideeffekterne er behæftet med usikkerhed. Intervallet skyldes
brugen af flere CO2-priser. Der er brugt FMs afrundene CO2-pris i 2021 på 300
kr./ton og Klimarådets foreslået CO2-afgiftssats på 1.500 kr./ton. Kvælstof i rodzone
og kvælstof i vandmiljøet værdisættes til hhv. 62 og 209 kr. pr. kg N i 2021-priser.
Kilde: Miljøministeriets beregninger baseret på data fra Landbrugsstyrelsen,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Danmarks Statistik
Kr. pr. kg.
27
133
63 - 67
Danmark er part til FN-konventionen om lang-transporteret, grænseoverskridende luftforurening
(LRTAP-konventionen). Denne indeholder ingen krav om værdifastsættelse af skadesomkostningerne
ved luftforurening, hverken for medlemsstatens egne borgere eller for borgere i nabolande.
I henhold til NEC-direktivet skal EU's medlemsstater hvert fjerde år udarbejde nationale programmer
for bekæmpelse af luftforurening. Disse programmer skal bl.a., når relevant, beskrive den
grænseoverskridende virkning af nationale emissionskilder, samt forventet indvirkning af politikker og
foranstaltninger på emissionsreduktioner, luftkvalitet på eget og nabomedlemsstaternes område og på
miljøet. Der skal desuden gives overslag over omkostninger og fordele ved den enkelte politik og
foranstaltning eller ved den pakke af politikker og foranstaltninger, der overvejes med henblik på at
opfylde emissionsreduktionstilsagnene. Der er dog ingen forpligtelse i NEC-direktivet til at medregne
helbredsomkostninger ved luftforurening i nabolande i opgørelsen over samfundsmæssige
skadesomkostninger.”
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
2