Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2444152_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-9687
Den 10. september 2021
Miljøministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 1493 (MOF alm. del) stillet 17. juni 2021 efter
ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1493
”Ministeren
bedes kommentere følgende klagenævnsafgørelser og oplyse, hvilke ændringer
i ministeriets praksis og rådgivning af andre ministerier, kommuner m.v. vedrørende
Natura 2000 direktiverne afgørelserne giver anledning til:
Fire afgørelser vedr. ophævelse og hjemvisning i sag om § 25-tilladelse efter miljøvurderingsloven
til Baltic Pipe-projektet, som ophæver Miljøstyrelsens afgørelse af
12. juli 2019 om Baltic Pipe-projektet fra Houstrup Strand til Faxe Syd tilslutningspunktet,
og hjemviser sagen til fornyet behandling (19/06805, 19/06806, 19/06807 samt
19/06809)
Tre afgørelser vedr. ophævelse og hjemvisning af VVM-tilladelser til opstilling
af vindmøller i Jammerbugt og Vesthimmerland kommuner (19/00745, 19/00746 og
18/09916)
Fem afgørelser vedr. ophævelse og hjemvisning af VVM-tilladelse til projekt om
opførelse af Vesterhav Syd Havmøllepark landanlæg (18/05486, 18/08574, 18/08575,
18/08576 samt 18/08578).”
Svar
Jeg oplyste i min foreløbige besvarelse af 28. juni 2021, at jeg havde bedt Miljøstyrelsen om at
redegøre for, hvordan de følger op på klagenævnsafgørelser, og at jeg ville vende tilbage hermed efter
sommerferien.
Miljøstyrelsen har lavet en Redegørelse for konsekvenser for praksis og rådgivning på
baggrund af en række klagenævnsafgørelser om VVM-tilladelser af 31. august 2021. Redegørelsen
ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside
https://mst.dk/media/227215/redegoerelse-for-
klagenaevnsafgoerelser.pdf.
Det fremgår af redegørelsen, at Miljøstyrelsen har til opgave at vejlede inden for sine sagsområder
herunder give vejledning om habitatlovgivningen. Miljøstyrelsen er endvidere forpligtet til at yde
faglig rådgivning inden for styrelsens område til miljøministeren samt andre centrale og lokale
myndigheder.
Miljøstyrelsen har i 2020 udarbejdet og publiceret en opdateret habitatvejledning til bekendtgørelse
nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1493: Spm. om, hvilke ændringer i ministeriets praksis og rådgivning af andre ministerier, kommuner m.v. vedrørende Natura 2000 direktiverne afgørelserne giver anledning, til miljøministeren
Miljøstyrelsen har vurderet, at styrelsen allerede har en omfattende og opdateret vejledning om,
hvordan man skal fortolke reglerne i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, idet vejledningen
netop i 2020 er opdateret med de seneste klagenævnsafgørelser og EU-domme, som var kommet indtil
da.
Med udgangspunkt i klagenævnsafgørelserne forventer styrelsen på konkrete punkter at justere sin
praksis, herunder at:
- Tilpasse og præcisere sin konkrete rådgivning om anlægsprojekter, der involverer beskyttelse af
hasselmus, birkemus og flagermus, og om væsentlighedsvurderinger og underboringer af vandløb til
nævnets betragtninger og vurderinger, samt at præcisere sin rådgivning om, at alle arter skal være
vurderet i forbindelse med stillingtagen til konkrete projekter, der involverer Natura 2000-områder.
- Tydeliggøre styrelsens vejledning om væsentlighedsvurderinger yderligere i habitatvejledningen i
forbindelse med næste ordinære opdatering af denne.
- Præcisere i tilladelser, hvad der betragtes som afværgende foranstaltninger.
- Præcisere ovennævnte forhold hvor relevant i sit interne administrationsgrundlag i forbindelse med
næste ordinære revision af dette.
Miljøministeriet vil på baggrund af disse sager yderligere overveje, om sagsbehandlingen mv. i øvrigt
kan indrettes på sådan måde, at det i højere grad undgås, at klagenævnene underkender
Miljøstyrelsens afgørelser.
Lea Wermelin
/
Paolo Perotti
2