Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Stén Knuth
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20215200277
13. juli 2021
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 16. juni 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1490 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem
(MFU) Stén Knuth (V).
Spørgsmål nr. 1490:
”Vil
ministeren forholde sig til, hvorvidt regeringen vil tage initiativ via Arbejdstil-
synet til at rette henvendelse til virksomheder med FK 5-1-12-anlæg installeret og
udstede påbud om, at der skal skiltes tydeligt med giftfare, skiltes tydeligt med æts-
ningsfare, at der skal forefindes åndedrætsværn ved installation, og at anlægget
skal anmeldes til det stedlige beredskab, så de ved indsatsen er bekendt med risi-
koen for forekomst af ætsende gasser? Hvis ministeren ikke vil igangsætte denne
indsats, vil ministeren redegøre for hvorfor?”
Svar:
Anmeldelse af anlæg inden ibrugtagning hører under Forsvarsministeriets ressort,
og jeg har derfor til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Beredskabsstyrelsen,
der oplyser følgende:
”Beredskabsstyrelsen har ikke regler for anmeldelse af FK 5-1-12-anlæg
eller an-
dre rumslukningsanlæg inden ibrugtagning. Beredskabsstyrelsen har kun regler for
de til FK 5-1-12-anlægget tilknyttede tryk-beholdere, jf. bekendtgørelse nr. 1444 af
15. december 2010 om tekniske forskrifter for gasser, med senere ændringer. Sty-
relsen regulerer altså ikke rumslukningsanlæg som sådan, og det er kun på grund af
anlæggets tryksætning med gas, at selve trykbeholderne vil være omfattet af styrel-
sens regler for gasser.”
Jeg har til brug for besvarelsen endvidere indhentet svar fra Arbejdstilsynet, der
kan oplyse følgende:
”Efter
arbejdsmiljøreglerne skal arbejde med stoffer og materialer i alle led plan-
lægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæs-
sigt fuldt forsvarligt. Risikoen for udsættelse for farlige stoffer og materialer skal
fjernes eller reduceres til et minimum, og unødig påvirkning skal undgås.