Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-9198
Den 1. juli 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1488 (MOF alm. del) stillet 16. juni 2021 efter ønske fra
Stén Knuth (V).
Spørgsmål nr. 1488
”Under
besvarelsen af MOF alm. del - samrådsspørgsmål BI og BJ den 9. juni 2021 om PFOS-sagen i
Korsør, blev ministeren spurgt, om hun er bekendt med, at PFAS-stoffer anvendes i stationære
brandslukningsanlæg (såkaldte automatiske rumslukningsanlæg, også omtalt som ARS-anlæg). Denne
anvendelse indgår ikke i den igangsatte kortlægning af brugen af PFAS-stoffer. Er ministeren enig i, at
denne anvendelse skal indgå i kortlægningen af brugen af PFAS-stoffer
i Danmark?”
Svar
Miljøministeriet har forelagt spørgsmålet til Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, der har oplyst,
at der dem bekendt ikke benyttes PFAS i ARS anlæg. ARS anlæg fungerer ved at sænke iltindholdet i
rummet og derved kvæle branden. Dette sker ved at der sendes en inert gas ud i rummet, og denne gas
består af nitrogen, argon og kuldioxid. Formålet er at slukke branden uden brug af væske og skum,
således at det udstyr, der står i rummet, ikke beskadiges.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk