Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2437146_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. august 2021
Hermed følger endelig besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1485
(Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmålet er stillet den 15. juni 2021 efter ønske
fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 1485
”Vil ministeren sikre, at der i tilfælde af fremtidige udbrud af IHN-sygdommen
i danske dambrug
foreligger
en klar procedure for håndtering og kompensation til de berørte dambrug?”
Svar
Der henvises til mine samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 1421 og 1482 (Alm. del) fra Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Det fremgår heraf bl.a., at Fødevarestyrelsen på baggrund af situationen omkring IHN har taget initiativ
til et nyetableret samarbejdsforum for alle relevante interessentorganisationer. Der afholdes således
løbende møder med deltagelse af Dansk Akvakultur, Danske Ørredsøer, Danmarks Sportsfiskerforbund
og DTU Aqua. Herudover er Fødevarestyrelsen efter behov i dialog med erhvervet, producenter og andre
interessenter om IHN. Det fremgår endvidere, at der ikke udbetales kompensation fra staten i denne
situation, da Fødevarestyrelsen fastholder en langvarig praksis om ikke at påbyde aflivning af dyr, som
er omfattet af sygdomme oplistet i liste 4 i bekendtgørelse nr. 1171 af 17. juli 2020 om lister over
smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdomme (listebekendtgørelsen),
herunder IHN.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk