Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2437136_0001.png
Den 26. august 2021
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed følger endelig besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1483
(Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmålet er stillet den 15. juni 2021 efter ønske
fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 1483
”Hvornår forventer ministeren at præsentere en konkret handlingsplan for de aktuelt IHN-inficerede
dambrug, og hvordan vil ministeren sikre, at de pågældende dambrug kompenseres tilstrækkeligt for de
medførte tab?”
Svar
Der henvises til mine samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 1421 og 1482 (Alm. del) fra Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Det fremgår heraf bl.a., at Fødevarestyrelsen er i dialog med erhvervet, ligesom Fødevarestyrelsen bistår
med at skabe afsætningsmuligheder for fisk fra IHN-ramte akvakulturvirksomheder. Fødevarestyrelsen
bistår endvidere med udstedelse af tilladelser og vejledning i forbindelse med flytning og transport. Det
fremgår endvidere, at der ikke udbetales kompensation fra staten i denne situation, da
Fødevarestyrelsen fastholder en langvarig praksis om ikke at påbyde aflivning af dyr med henblik på at
udrydde sygdomme, som er omfattet af i liste 4 i bekendtgørelse nr. 1171 af 17. juli 2020 om lister over
smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdomme (listebekendtgørelsen).
En beslutning om at gøre en undtagelse og aflive i dette tilfælde kunne danne præcedens for udbetaling
af erstatning for andre liste 4 sygdomme.
I andre brancher har man etableret forsikringer eller andre ordninger for at imødegå den økonomiske
risiko, der er i forbindelse med udbrud af liste 4-sygdomme. Det har man f.eks. gjort i kvægbranchen.
Det er Fødevarestyrelsens forståelse, at akvakulturbranchen arbejder på at etablere en forsikring eller
anden ordning, der kan yde dækning for tab i tilfælde af sygdomsudbrud.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk