Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2440136_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4073
Den 1. september 2021
Hermed følger endelig besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1477
(Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmålet er stillet den 15. juni 2021.
Spørgsmål nr. 1477
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 15/6-21 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
om 10-punktsplan til udvikling af fiskeriet, jf. MOF alm. del - bilag 647?”
Svar
Jeg har den 15. juni
modtaget Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri’s 10-punktsplan
for dansk fiskeri.
Heri præsenterer Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri deres forslag til, hvordan dansk fiskeri kan
komme styrket ud af krisen ved at udvikle og styrke det skånsomme kystfiskeri. Nedenstående er mine
kommentarer til henvendelsen, som jeg ser frem til yderligere at drøfte med FSK.
1.
Kompensation for Brexit så hurtigt som muligt.
Jeg er enig i, at de fiskere, der har mistet fiskerimuligheder som følge af Brexit, så vidt muligt skal
kompenseres. Det har regeringen også arbejdet for i forbindelse med EU-forhandlingerne om Brexit-
reserven. Jeg mener imidlertid også, det er nødvendigt at se på, hvordan vi kan tilpasse fiskeriet til
forholdene efter Brexit.
2. Omlæg fiskeriet til skånsomt fiskeri.
Der er iværksat en række vigtige indsatser for at fremme det skånsomme fiskeri. Her kan særligt
fremhæves den nye kystfiskerordning, som løber fra 2020-2022, og hvor fiskeri med skånsomme
redskaber fremmes. Endvidere er etableret den statslige mærkningsordning
”NaturSkånsom”,
som har
til formål at fremme salget af fisk, der er fanget kystnært af mindre både med skånsomme redskaber.
Det er endvidere via EHFAF-programmet muligt at opnå tilskud til forsøg med og udvikling af mere
skånsomme fangstredskaber bredt i fiskeriet. Programmet gør det også muligt at støtte omlægning til
skånsomt fiskeri.
3. Styrk håndhævelsen af motorkraftbegrænsninger.
Det er min opfattelse, at kontrollen med reglerne om motorkraft bør styrkes, og at reguleringen på
området skal gentænkes. Jeg har derfor igangsat initiativer for at styrke kontrolindsatsen
bl.a. i kraft
af en ekstraordinær kontrolkampagne i Limfjorden.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1477: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/6-21 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om 10-punktsplan til udvikling af fiskeriet, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
4. Opret store områder til skånsomt fiskeri.
Regeringen ønsker at begrænse brugen af bundtrawl og skrabende redskaber, samtidig med at vi
fremmer det naturskånsomme og kystnære fiskeri. Som et element i den kommende handlingsplan for
fremtidens fiskeri i Østersøen lægges der op til, at der indledningsvis gennemføres et analysearbejde,
som skal afdække de forventede natur- og miljømæssige effekter samt konsekvenser for rentabilitet i
fiskerierhvervet og følgehverv af at omlægge større områder til skånsomt fiskeri.
5.
Fiskeriet skal satse på højværdi-arter.
Jeg er enig i, at det er vigtigt at optimere fiskeriets indtjening pr. omsat fisk. Dansk fiskeri er præget af
en høj diversitet, der spænder lige fra det pelagiske fiskeris store fangstvolumen til kystfiskeriets mindre
mængder. For sidstnævnte
er iværksættelsen af den statslige mærkningsordning ”NaturSkånsom” et
vigtigt tiltag, hvor intentionen blandt andet er at øge værdien af den fangede fisk. For at sikre produkter
af høj kvalitet, der kan sælges til en højere pris, er korrekt håndtering og opbevaring også centralt. Derfor
er det også et krav, at fiskere,
der vil lande fisk under ”NaturSkånsom”-mærket,
skal have gennemgået
et kursus i korrekt håndtering, herunder bl.a. isning af fisken.
6. Generationsskiftet i ålefiskeriet.
De gældende regler om ålefiskeri giver ikke mulighed for generationsskifte. Reglerne blev udarbejdet i
2009 med henblik på at opfylde EU’s regelsæt for ål og indgår i den danske forvaltningsplan for ål, som
blev godkendt af Kommissionen i 2009. En eventuel ændring af reglerne vil kræve grundige overvejelser
og nærmere drøftelser, også i forhold til EU-reglerne.
7.
Havbunden skal beskyttes.
Vi skal beskytte den marine biodiversitet, og regeringen har derfor foreslået udpegning af nye beskyttede
havstrategiområder, hvor særligt havbunden beskyttes. Det omfatter blandt andet, at områderne
beskyttes mod råstofindvinding, klapning, havvind og fiskeri med bundslæbende redskaber. Disse
udpegninger supplerer eksisterende og kommende foranstaltninger i havstrategiområder i Kattegat,
Natura 2000-områderne og i den kystnære zone omfattet af trawlbekendtgørelsen mv.
8. Oprettelse af fuldt beskyttede områder.
Inden for de nye havstrategiområder, der er omtalt under pkt. 7, foreslås det at udpege strengt
beskyttede områder. Inden for disse områder forbydes en lang række aktiviteter, herunder al fiskeri.
Forvaltning af disse områder skal sikre en omfattende beskyttelse af den marine biodiversitet, som også
skal komme fiskebestandene til gode.
9. Kortlægning af sæler og skarvers påvirkning på fiskebestande og den marine biodiversitet i hele
Danmark.
Fiskebestande påvirkes af en række faktorer herunder naturligt forekommende rovdyr som skarv og sæl.
Det nationale overvågningsprogram følger udviklingen af bestande af fugle og havpattedyr. Ved
Bornholm er der etableret en pilotordning om regulering af gråsæler. For skarv har et udkast til en ny
forvaltningsplan været i høring over sommeren 2021. Planen har fokus på virkemidler, der kan bidrage
til at reducere konflikterne med fiskeriet, eventuelle økosystemkonflikter og samtidig sikre skarvens
beskyttelse.
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1477: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/6-21 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om 10-punktsplan til udvikling af fiskeriet, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
10. Udledning af næringsstoffer skal reduceres.
Der er behov for reduktioner af udledningerne af næringsstoffer for at kunne opnå god tilstand i de
danske marine vandområder. I forbindelse med de kommende vandområdeplaner for 2021-2027 skal
der fastlægges de nødvendige indsatser for at gøre det muligt, at de danske kystvande kan komme i god
økologisk tilstand. Spørgsmålet om reduktioner af næringsstoffer indgår i de igangværende
forhandlinger på landbrugsområdet.
Rasmus Prehn
/
Nis Christensen
3