Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2426592_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
[email protected]
J.nr. 2021-9427
Den 1. juli 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1475 (MOF alm. del) stillet 14. juni 2021 efter ønske fra
Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 1475
”Vil
ministeren i forlængelse af samråd om PFOS den 9. juni 2021 (MOF alm. del
samrådsspørgsmål
BI og BJ) oplyse, hvad ministeren agter at foretage sig, såfremt ikke alle kommuner og andre aktører
svarer på anmodningen om at levere relevante oplysninger og data straks efter sommerferien?”
Svar
Som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 1310 (MOF alm. del), har jeg bedt Miljøstyrelsen opfordre
kommunerne og regionerne til at iværksætte de nødvendig tiltag. Derfor er Miljøstyrelsen på
nuværende tidspunkt i dialog med regioner, kommuner og Forsvaret, der er myndigheder på
jordforureningsområdet, om indsamling af relevante oplysninger. Styrelsen for Patientsikkerhed
indgår også i dialogen. Aktørerne mener at kunne levere de relevante oplysninger i midten af
september 2021.
Myndighederne har reageret på den nye viden, som sagen har givet om spredning af PFOS-forurening
fra brandøvelsespladser, og er i gang med indsamling af relevant viden. Bl.a. er Region Sjælland
allerede nu i gang med at kortlægge lokaliteter, hvor der kan være mistanke om forurening med PFOS.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på spm. 1474 (MOF alm. del), hvoraf det bl.a. fremgår, at
Miljøstyrelsen ligeledes har sendt et brev til landets kommuner og vandforsyninger om at følge et
skærpet vejledende kvalitetskriterie for summen af PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS i drikkevand.
Jeg forventer, at alle parter spiller aktivt med, for at der kan dannes et overblik, hvilket jeg kan se, at
de gør. Jeg har derfor tillid til, at bl.a. regioner og kommuner leverer relevante oplysninger til
overblikket.
Jeg følger sagen nøje og er opmærksom på de udmeldte tidsfrister. For det er vigtigt, at vi får et
overblik. Det er første skridt på vejen til, at vi kan identificere, hvilke myndigheder der efterfølgende
skal træde til.
./.
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk