Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2423792_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 29. juni 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1460 (Alm.
del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmålet er stillet den 11. juni 2021 efter ønske fra
Peter Seier Christensen (NB).
Spørgsmål nr. 1460
”Er det ministerens opfattelse, at kontrolgebyraftalen skal være egenfinansieret, hvormed der ikke skal
indkræves gebyrer udover, hvad der er reelt dækkende for udgifter til dyrelægekontrol, jf.
”Aftaleparterne er enige om, at gebyrer og afgifter i aftalen skal fastsættes omkostningsægte ift. de
udgifter, som Fødevarestyrelsen har til kontrollen” fra politisk
aftale af 25. juni 2020 mellem regeringen
(S) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet om et helhedsorienteret, mere
risikobaseret
og datadrevet kontrolkoncept for dyretransporter?”
Svar
Det er min opfattelse, at gebyrer og afgifter i den politiske aftale af 25. juni 2020 mellem regeringen (S)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet om et helhedsorienteret, mere
risikobaseret og datadrevet kontrolkoncept for dyretransporter, skal dække udgifterne til kontrollen og
at der ikke over tid skal opkræves mere end de faktiske udgifter.
Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst:
”Udgifterne
i forbindelse med den gebyr- og afgiftsfinansierede kontrol, som er omfattet af den politiske
aftale af 25. juni 2020, skal være fuldt ud dækket af gebyrer og afgifter. Gebyrerne og afgifterne
fastsættes således, at der ikke over tid opkræves mere end de faktiske udgifter til kontrollen.
Opkrævningen af gebyrer og afgifter er i overensstemmelse med
EU’s kontrolforordning
(Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017) og Finansministeriets
budgetvejledning. Det fremgår bl.a. af Finansministeriets budgetvejledning, at taksten for gebyrer mv.,
skal fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det
pågældende gebyrbelagte område. Det fremgår endvidere, at væsentlige ubalancer mellem indtægter og
omkostninger på det enkelte gebyrbelagte område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt
fire år fra og med det år, hvori ubalancen opstår.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
CVR 41956011
EAN 5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk