Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 29. juni 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1462 (Alm.
del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmålet er stillet den 11. juni 2021 efter ønske fra
Peter Seier Christensen (NB).
Spørgsmål nr. 1462
”Vil
ministeren oplyse, hvor meget det reelle afgiftstryk indtil nu er steget siden indgåelsen af den
politiske aftale af 25. juni 2020 mellem regeringen (S) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal
Alliance og Alternativet om et helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet kontrolkoncept for
dyretransport?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst:
”Udgifterne i forbindelse med den gebyr-
og afgiftsfinansierede kontrol, som er omfattet af den politiske
aftale af 25. juni 2020 mellem regeringen (S) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og
Alternativet om et helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet kontrolkoncept, skal være fuldt
ud dækket af gebyrer og afgifter. Gebyrerne og afgifterne fastsættes således, at der ikke over tid opkræves
mere end de faktiske udgifter til kontrollen, hvilket er i overensstemmelse med Finansministeriets
budgetvejledning.
Det kan oplyses, at der i den politiske aftale fra 25. juni 2020 var budgetteret med 97,6 mio. kr. for de
samlede gebyr- og afgiftsfinansierede udgifter i hele 2020. Regnskabet for 2020 viste, at de samlede
udgifter i alt var 78,7 mio. kr. Udgifterne var således 18,9 mio. kr. lavere, end der var budgetteret med i
den politiske aftale. De lavere udgifter skyldes bl.a. færre indladningskontroller og færre udgifter til syn
af dyr, herunder lavere fællesomkostninger (overhead). De samlede udgifter for 2021 er endnu ikke
opgjort.”
./.
Der henvises endvidere til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1460 (Alm. del) fra Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
•
CVR 41956011
•
EAN 5798000880016
•
•
www.fvm.dk