Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 29. juni 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1459 (Alm.
del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmålet er stillet den 11. juni 2021 efter ønske fra
Peter Seier Christensen (NB).
Spørgsmål nr. 1459
”Vil ministeren oplyse, hvad det samlede gebyrtryk er for branchen til eksport af dyr for branchen opdelt
på kvartaler siden indgåelse af politisk aftale af 25. juni 2020 mellem regeringen (S) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet om et helhedsorienteret, mere risikobaseret og
datadrevet kontrolkoncept for dyretransporter?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst:
”Der
er samlet blevet opkrævet følgende beløb i gebyrer og afgifter fra de ordninger, som er omfattet af
økonomien i den politiske aftale af 25. juni 2020 mellem regeringen (S) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye
Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet om et helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet
kontrolkoncept om dyretransporter:
I 3. kvartal 2020 blev der opkrævet 20,5 mio. kr.
I 4. kvartal 2020 blev der opkrævet 21,5 mio. kr.
I 1. kvartal 2021 blev der opkrævet 23,0 mio. kr.
Beløbene er opgjort i årets priser. Beløbet for 2. kvartal 2021 er ikke opgjort endnu.
De opkrævede beløb omfatter ordningerne vedrørende eksport af levende dyr fra samlesteder og direkte
fra besætninger, kontrol af logbøger, autorisation af transportører af levende dyr og kontrol ved
aflæsning og pålæsning (indladningskontrol) samt dybdegående kontroller (fra 2021). Beløbene er
ekskl. gebyrindtægter for opfølgende kontrol. Der sker kun opfølgende kontrol, hvis der konstateres en
overtrædelse af reglerne. I økonomiberegningerne i den politiske aftale fra 25. juni 2020 indgår ikke
gebyrer som omhandlede opfølgende kontrol.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
•
CVR 41956011
•
EAN 5798000880016
•
•
www.fvm.dk