Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2422567_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-9299
Den 26. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1456 (MOF alm. del) stillet 11. juni 2021 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 1456
”For
snart to år siden lovede ministeren at overveje en afgift på overløb fra renseanlæg og en
nødvendig og forstærket indsats for at sikre, at datagrundlaget kan understøtte en sådan afgift, jf.
artiklen ”Nu skal der styr på kloakoverløb” fra ing.dk den 12. september 2019
(https://pro.ing.dk/watertech/artikel/nu-skal-der-styr-paa-kloakoverloeb-3628). Vil ministeren
på den baggrund oplyse: 1) Årsagen til at der endnu ikke foreligger et beslutningsgrundlag, og hvornår
regeringen forventer, at det vil ske?, 2) Hvilke aftaler der er skrevet med KL, og hvilke input
ministeren har fået fra DANVA og andre aktører?, 3) Om Skatteministeriet er involveret?, og 4) Om
der vil forelægge et beslutningsgrundlag før eller under forhandlingerne om den tredje vandplan-
periode 2021-27, og om en afgift
sammen med andre tiltag for at reducere overløb
vil indgå i
forhandlingerne, så der i efteråret kan indregnes en effekt i de kommende vandområdeplaner?”
Svar
Det ligger mig meget på sinde, at danskerne ikke skal fiske eller bade i spildevand. Derfor skal der
gøres en indsats i forhold til overløb af spildevand. Men som jeg også gjorde opmærksom på i 2019, er
de data, en eventuel regulering vil skulle bygges på, ikke af så god en kvalitet, at vi kan indføre en afgift
på spildevandsoverløb.
Vi har derfor i min tid som miljøminister arbejdet kontinuerligt på at skaffe mere valide data på
overløbsområdet, så der er bedre grundlag for at iværksætte en indsats. Jeg har igangsat følgende
projekter:
Opdateret PULS-databasen, hvor kommunerne og forsyningsselskaber indberetter overløb
Gennemført en undersøgelse for at nedbringe usikkerheden på data om overløb gennem bedre
modeller og målinger
Opdateret datateknisk anvisning for regnbetingede udløb med nye vidensniveauer, så det kan
angives, hvor stor usikkerhed der er på opgørelsen af overløbsmængderne
Ændret spildevandsbekendtgørelsen, så kommunerne er endnu stærkere forpligtet til at
indberette data end tidligere
Forbedret datagrundlag for næste generations vandområdeplaner ved at lave ekstra
faunaklassevurderinger og besigtigelser ved overløb
Det er miljøministeriets vurdering, at etablering af en afgift på overløb vil kræve, at der etableres
måling ved langt flere overløb end i dag.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1456: Spm. om afgift på overløb fra renseanlæg, til miljøministeren
Der er ikke inden for de sidste par år indgået aftaler med KL i forhold til overløb af spildevand. Vi er i
ministeriet i løbende dialog med kommunerne og KL om spildevandsindsatsen, da vi deler
myndighedsansvaret på området.
DANVA har sendt et forslag til en model for afgift på overløb til ministeriet. DANVA vurderer, at en
afgift på overløb vil kræve flere målinger og betyde flere udgifter for forbrugerne.
I forbindelse med de kommende vandområdeplaner vil regeringen se på nye indsatser vedrørende
overløb. Der er løbende dialog mellem ministerier, herunder også med Skatteministeriet.
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo-Korch
2