MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1445: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for, at tidligere minkejere hurtigst muligt selv kan få lov at rive de gamle minkfarme ned, der nu står tomme, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Soci-

alistisk Folkeparti og Liberal Alliance

erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19

Den 25.01.2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1445: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for, at tidligere minkejere hurtigst muligt selv kan få lov at rive de gamle minkfarme ned, der nu står tomme, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

2/19

3/19

I en risikovurdering af 3. november 2020 fra Statens Serum Institut er det konkluderet,

at en fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betyde-

lig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19

med vacciner.

På den baggrund besluttede regeringen den 3. november 2020, at alle mink på de danske

minkfarme aflives af hensyn til den danske folkesundhed. Den 21. december 2020 ved-

tog Folketinget lovforslag L77 som etablerer et forbud mod at holde mink i Danmark til

og med d. 31. december 2021.

Dette vil få meget betydelige konsekvenser for minkavlerne og de dertil knyttede følge-

erhverv. Aftalepartierne er enige om, at der ydes fuldstændig erstatning til minkavlere

og minkafhængige følgeerhverv uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter

grundlovens § 73 eller ej.

Erstatning, der ydes til minkavlerne og minkafhængige følgeerhverv, vil overordnet set

skattemæssigt blive behandlet efter gældende beskatningsprincipper og behandles ens

uanset, om der juridisk set foreligger ekspropriation. Det bemærkes, at det generelle

skatteretlige udgangspunkt er, at erstatninger, herunder ekspropriationserstatninger,

skattemæssigt skal behandles på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for

jf. bilag 1.

Aftalepartierne noterer sig, at Fødevarestyrelsen evaluerer arbejdet med COVID-19 i

mink, herunder kan det være relevant at se på den fremtidige finansiering af erstatning

for smitsomme husdyrsygdomme under hensyntagen til at bevare den internationale til-

lid til dansk husdyrproduktion og dermed den danske eksport, samt opfyldelse af kravene

for medfinansiering fra EU.

Aftalepartierne er enige om følgende:

1. Erstatning til minkavlere

Der etableres en erstatningsordning for de danske minkavlere, der tager højde for, at

aflivningen af alle danske mink sætter erhvervet i en helt særlig situation, der de facto

forventes at medføre et foreløbigt forbud af erhvervet, herunder af den aktuelle infra-

struktur i erhvervet.

På den baggrund er aftalepartierne enige om at etablere en erstatningsordning, der sikrer,

at de minkavlere, der ønsker det, kan komme ordentligt ud af erhvervet og opnå fuld

erstatning for tabet af deres minkvirksomhed.

Værdiansættelsen af minkavlernes virksomhed, som staten skal yde erstatning for, base-

res på følgende elementer:

1. Opgørelse af tabt fremtidig indtjening i 2022-2030 (antal mink * (pris – driftsom-

kostninger per enhed)) tilbagediskonteret til 2021.

4/19

2. Den forventede restværdi af minkavlerens kapitalapparat, herunder stalde, bure

mm., i 2030, tilbagediskonteret til 2021.

3. Tabt indtjening i 2021 på produktion af mink i 2020.

Værdiansættelsen fastsættes eksklusiv jord. Det er en forudsætning for at få erstatning,

at der har været minkavl på farmen frem til udbruddet af COVID-19 ramte minkerhver-

vet, og at der har været de relevante miljøtilladelser mm. til de producerede dyr.

Udmåling af erstatning for den enkelte minkavler vil på basis af den fastsatte model og

vilkår skulle foretages af en erstatnings- og taksationskommission jf. nedenfor. Medmin-

dre andet følger af denne aftale, gælder de normale principper for erstatningsudmåling i

forbindelse med ekspropriation.

Avlere kan ikke efter at have modtaget fuld erstatning senere genoptage brugen af de

aktiver, der er blevet erstattet.

Avlere med produktion i 2020, som i året kun har udnyttet deres kapacitet delvist, vil

kunne modtage erstatning også for den uudnyttede kapacitet. Denne uudnyttede kapaci-

tet erstattes efter opgørelsesmetoden baseret på ”handel og vandel” jf. afsnit 1.4.

Det bemærkes, at der for både minkavlere samt leverandører vil ske modregning i en

fremtidig erstatning i det omfang, at minkavlere og leverandører har modtaget kompen-

sation efter d. 1. oktober 2020 fra relevante COVID-19 hjælpepakkeordninger.

1.1 Værdi af tabt fremtidig indtjening

De forventede, fremtidige indtægter for den enkelte avler baseres på en forventet pris på

minkskind udregnet som et gennemsnit af de seneste ti års priser, dog fraregnet højeste

og laveste værdi. Den lange 10-årige periode (2010-2019) skal ses i lyset af, at der er

priscyklus i skindpriser, samt at der er tale om en helt særlig situation, hvor et helt er-

hverv lukker ned og uden varsel.

Prisen for den enkelte avler vil blive korrigeret for kvaliteten af avlerens skind målt ved

et gennemsnit af de opnåede priser på farmen i årene 2017-2019 sammenlignet med gen-

nemsnitspriserne for alle avlere i de samme år.

Der indlægges et loft over, hvor højt et kvalitetsindeks, og dermed hvor høj skindpris,

der kan blive brugt ved beregning af erstatning. Konkret fastlægges et maksimalt kvali-

tetsindeks på fem pct. over gennemsnittet. Tilsvarende fastlægges der en nedre grænse

for, hvor lave produktionsomkostninger, der kan indgå i erstatningsberegningen. Kon-

kret fastlægges et minimumsniveau for omkostninger på 25 pct. under gennemsnittet.

For at få et udtryk for driftsindtjeningen per mink fraregnes driftsomkostningerne ved

produktion af minkskind på den pågældende bedrift inkl. ejerløn. I forhold til produce-

rede mængder tages der udgangspunkt i antal avlstæver og dermed producerede mink i

2019.

5/19

Ved fastlæggelse af omkostninger til aflønning skal taksator foretage en vurdering af,

om der er et rimeligt forhold mellem den anvendte arbejdstid på farmen (medarbejdere

og ejer) og den nødvendige arbejdskraft set i lyset af automatiseringsgraden på farmen.

Hvis ikke der er tilstrækkelig dokumentation for, at den faktiske arbejdstid er rimelig,

opjusteres tidsforbruget tilsvarende. Timelønnen til ejer og til eventuelt medhjælpende

ægtefælle eller samlever samt til medarbejdere følger det på farmen udbetalte, dog mi-

nimum en timeløn svarende til det overenskomstfastlagte niveau for en landbrugsmed-

arbejder.

Fremtidige indtægter tilbagediskonteres, så alle fremtidige beløb omregnes til en nutids-

værdi. Diskonteringsfaktoren beregnes som et vægtet gennemsnit af prisen på kapital til

finansiering af minkfarme (gælds- og egenkapitalelementerne) jf. bilag 2.

1.2 Restværdi af kapitalapparat

For hver minkavler vurderes restværdien af kapitalapparatet i 2030 fsva. den udnyttede

kapacitet. Det sker med udgangspunkt i værdien i 2021, den forventede restlevetid samt

en lineær afskrivningsprofil. Dog kan ejendommens værdi i 2021 maksimalt afskrives

over 15 år. Værdien af ejendommen i 2030 tilbagediskonteres til 2021, og dette beløb

udbetales til avleren sammen med den øvrige kompensation.

Hvis det vurderes, at restlevetiden af kapitalapparatet er under 10 år, vil der i beregningen

af kompensation for tabt fremtidig indtjening indregnes de påkrævede omkostninger til

reinvesteringer i ejendommen, så minkavleren er i stand til at fastholde sin produktion

frem til og med 2029.

1.3 Erstatning for aflivede dyr i 2020

Erstatningen for aflivede mink i 2020 tager udgangspunkt i det antal mink, den pågæl-

dende avler har slået ned, men ikke pelset, i 2020. Aftalepartierne noterer sig, at dette

års produktion skulle have være solgt i 2021 og vil ikke afskære minkavlerne unødigt fra

at få gavn af de muligheder for stigende priser og dermed større erstatning, som kan

komme til at ligge i et 2021-marked efter COVID-19.

Minkavleren modtager en erstatning per mink, korrigeret for avlerens individuelle kva-

litetsindeks for 2019-20, og vælger selv, om erstatningen skal udregnes ud fra gennem-

snittet af 2019- og 2020-prisen eller ud fra den realiserede pris ved Kopenhagen Furs

auktioner i 2021, dog minimum 160 kr. per skind og maksimalt 250 kr. per skind (a

contomodel). Fra den beregnede erstatning modregnes alle sparede udgifter, herunder til

foder, dyrelæger, pelsning osv., i 2020.

Anvendelse af aconto-model forudsætter, at der kommer tilstrækkeligt med minkskind

på auktion til at sikre likviditet i markedet. Dette skal sikres ved den endelige udformning

af a conto-modellen.

6/19

Aftalepartierne anerkender, at COVID-19 har skabt en helt særlig smittesituation i mink-

branchen ift. smitte mellem farme. Aftalepartierne er derfor enige om at afvige fra den

normale praksis for driftstabserstatning, således at minkavlsbesætninger smittet med

COVID-19 i 2020 også får 100 pct. i driftstabserstatning.

Aftalepartierne er enige om, at for ikke-pelsede mink, der er sendt til destruktion, udbe-

tales der til det andelsejede salgsselskab, Kopenhagen Fur, direkte den andel af erstat-

ningen til den enkelte avler, der modsvarer avlerens hæftelse i de omhandlede skind i

form af hjemtaget hvalpeforskud, dog under hensyntagen til eventuel lovfastsat priori-

tetsrækkefølge af anden sikkerhedsstillelse.

1.4 Alternativ opgørelsesmetode

Minkavlere kan efter anmodning som alternativ til værdiansættelsen efter tabt fremtidig

indtjening mv. i konkrete tilfælde få foretaget en erstatningsberegning af taksator efter

”handel og vandel”. Det vil sige en vurdering baseret på markedsværdien af avlernes

produktionsapparat. Den samlede erstatning vil i dette tilfælde bestå af vurderingen i

handel og vandel samt erstatning for overgangsåret 2021 (jf. 1.3 ovenfor).

Avlere, der ikke har haft produktion i 2020, men som har haft produktion i 2019 og/eller

2018, vil også kunne modtage erstatning. Dette vil ske efter opgørelsesmetoden baseret

på ”handel og vandel”.

Ligeledes vil avlere med produktion i 2020, som i året kun har udnyttet deres kapacitet

delvist, kunne modtage erstatning også for den uudnyttede kapacitet. Denne uudnyttede

kapacitet erstattes efter opgørelsesmetoden baseret på ”handel og vandel”. Det vil være

en forudsætning for at få erstatning, at der fortsat er de relevante miljøtilladelser mm. til

at producere mink på den uudnyttede kapacitet.

2. Dvalemodel

Det skal være muligt for de avlere, der ønsker at blive i minkavlererhvervet, at lægge

deres produktion i dvale til og med 31. december 2021, til det igen er muligt og sund-

hedsfagligt forsvarligt at drive minkavl i Danmark.

Disse avlere skal modtage kompensation for deres faste omkostninger inkl. uundgåelige

driftsomkostninger til vedligehold og service af produktionsfaciliteter i dvaleperioden,

ligesom de vil modtage en driftstabserstatning for avlsdyr, såfremt denne ikke er ydet

som del af erstatningen i forbindelse med aflivning.

Det er en forudsætning for at få kompensation, at der har været minkavl på farmen frem

til udbruddet af COVID-19 ramte minkerhvervet, og at der har været de relevante miljø-

tilladelser mm. til de producerede mink.

Såfremt det viser sig nødvendigt at forlænge perioden med forbud mod hold af mink, vil

aftalepartierne inden udgangen af 2021 træde sammen og drøfte muligheden for, at av-

7/19

lere, der har valgt dvalemodellen, kan forlænge perioden. Dvaleordningen kan højst for-

længes med yderligere et år. Avlerne kan vælge at træde helt ud af erhvervet og modtage

erstatning efter ovenstående model for fuld erstatning, dog fraregnet allerede modtaget

kompensation for faste omkostninger.

3. Erstatning til følgeerhverv

Aflivningen af alle mink i Danmark har ikke kun betydning for minkavlerne, men også

for en række følgeerhverv. En række fodercentraler, pelserier og minkforarbejdnings-

virksomheder samt minkauktionshuse er således også afhængige af minkavl for at kunne

drive deres forretning.

For følgevirksomhederne lægges der op til, at erstatningen fastlægges ved en vurdering

af virksomhedens værdi i såkaldt ”handel og vandel”. Vurderingen foretages af en tak-

sator, der inspicerer den enkelte virksomheds regnskaber, produktionsapparat, salgspri-

ser for lignende virksomheder (eller enkeltelementer i virksomheder) mv. I den forbin-

delse skal der som udgangspunkt tages hensyn til særlige, branchespecifikke forhold.

Dermed adskiller erstatningsmodellen for følgeerhverv sig fra den erstatningsmodel, der

lægges op til for minkavlere. Det skyldes, at der ikke vurderes at være samme store ud-

sving i priserne på produktion i følgeerhverv, som der er for minkskind.

Der lægges op til at yde erstatning til følgeerhverv, der opfylder følgende kriterier:

- Over halvdelen af virksomhedens omsætning i 2017-19 skal hidrøre fra handel med

danske minkproducenter.

- Virksomhedens produktion kan ikke umiddelbart omlægges til anden aktivitet.

Kravet om, at over halvdelen af virksomhedens omsætning skal hidrøre fra handel med

dansk minkproduktion kan dog fraviges i følgende to tilfælde:

- Erstatning for staldkapacitet udlejet til dansk minkavl, hvor der er de nødvendige

miljøtilladelser mm. til minkavlen. Der ydes kun erstatning for udnyttet kapacitet til

produktion af mink, hvor der er de nødvendige miljøtilladelser mm. til minkproduk-

tionen. Det skal sikre, at der gives erstatning for en minkstald, der har været i drift

frem til aflivningen af danske mink, uanset om denne er ejet af avleren selv eller

lejes af en anden.

- Erstatning for pelserier, der betjener danske minkavlere, hvor pelseriet indgår i en

virksomhed, hvor der også drives minkavl i Danmark. Det skal sikre, at der kan ydes

erstatning til pelserier, der har været i drift frem til aflivningen af danske mink, uan-

set om pelseriet organisatorisk er udskilt i et separat selskab eller indeholdt i selve

minkvirksomheden.

Ved vurderingen af, om produktionen kan omlægges til anden aktivitet, vil taksator bl.a.

skulle vurdere om omstilling er mulig, hvad omkostningerne er ved en omstilling, og

om dette står i et rimeligt forhold til indtjeningspotentialet ved en ny type aktivitet.

8/19

Det er en forudsætning for at få erstatning, at der har været minkrelateret produktion i

virksomheden frem til udbruddet af COVID-19 ramte minkerhvervet, og at der har været

de relevante miljøtilladelser mm. til produktionen. Der ydes erstatning for den andel af

virksomheden, der er relateret til dansk minkavl. I udgangspunktet lægges der op til, at

staten overtager ejerskabet af de eksproprierede effekter.

Virksomheder, der ikke vælger at søge den særlige erstatning efter denne ordning, og

virksomheder, hvor mindst halvdelen af virksomhedens omsætning ikke hidrører fra

minkavl i Danmark, eller hvor produktionen kan omlægges, kan i stedet søge kompen-

sation inden for de almindelige COVID-19-kompensationsordninger. Herunder den sær-

lige ordning om kompensation til leverandører til minkfarme, der følger af Aftale om

udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020.

Erstatnings- og taksationskommission mv.

Ved ekspropriation er det sædvanligt, at erstatning fastsættes efter en konkret vurdering

af en taksationskommission (med mulighed for indbringelse for domstolene). Imidlertid

har de eksisterende statslige ekspropriationskommissioner nedsat efter ekspropriations-

procesloven ikke kapacitet til at håndtere minksager i det aktuelle omfang. Herudover

vil der være behov for, at der kan takseres erstatning både i tilfælde, hvor der vurderes

at være tale om ekspropriation, og i øvrige tilfælde, ligesom der skal kunne takseres

kompensation til både minkavlere og virksomheder i følgeerhverv. Der vurderes derfor

at være behov for ekstra kapacitet til at taksere værdierne.

Der er derfor enighed om at nedsætte en særlig erstatnings- og taksationskommission til

håndtering af minkerstatningerne.

Erstatnings- og taksationskommissionens taksatorer skal vurdere de individuelle ele-

menter i modellerne ovenfor baseret på en konkret vurdering af hver minkbedrift og føl-

gevirksomhed jf. bilag 3. Taksator vil i den forbindelse skulle have adgang til at inspicere

virksomheden samt adgang til regnskaber, relevante tilladelser mm.

Erstatningen til den enkelte minkavler eller virksomhed fastsættes på baggrund af de

beskrevne modeller og vurdering af de konkrete virksomhedsforhold af erstatnings- og

taksationskommissionen. Erstatnings- og taksationskommissionen vil fastsætte erstat-

ning efter samme principper uanset, om der i det enkelte tilfælde vurderes at være tale

om ekspropriation eller ej.

De minkavlere og følgeerhverv, der ikke mener at have opnået fuld erstatning, vil have

mulighed for at indbringe spørgsmålet om erstatningsberegningen for domstolene.

Minkavlerne står i en helt ekstraordinær situation og har behov for hurtigst muligt at få

vished omkring deres fremtidige økonomi. Aftalepartierne er på den baggrund enige om,

at erstatnings- og taksationskommissionerne skal nedsættes hurtigst muligt, og at der

derfor skal afsættes de nødvendige ressourcer til, at takseringerne hurtigst muligt kan

afsluttes. Aftalepartierne er endvidere enige om, at der i det omfang det er muligt skal

9/19

etableres en standardberegning, som kan bruges til at udbetale en del af den fremtidige

erstatning som et a conto-beløb, inden erstatnings- og taksationskommissionen har be-

handlet sagen, og den samlede taksering er afsluttet.

Modellen for a contoudbetaling af erstatningen skal implementeres hurtigst muligt, så

der kan ske udbetaling. Aftalepartierne holdes løbende orienteret om model for a conto-

udbetaling og opstart af disse udbetalinger.

Det er forventningen, at Fødevarestyrelsen kan påbegynde forudbetalingerne for skind

og tempobonus i februar 2021, hvilket vurderes at afhjælpe en stor del af avlernes evt.

likviditetsudfordringer.

5. Lukkeomkostninger

Aftalepartierne er enige om, at alle minkavlere, der vælger at lukke bedriften, kan mod-

tage et engangsbeløb på 80.000 kr. Beløbet vil gøre det muligt for avleren at dække di-

verse engangsomkostninger i forbindelse med nedlukningen.

Beløbet ydes inden for rammerne af de minimis i EU's statsstøtteregler. Minkavlerne vil

i forbindelse med udbetaling af engangsbeløbet til lukkeomkostninger på tro og love

skulle oplyse, hvad vedkommende allerede har modtaget i de minimis støtte. Såfremt

beløbet til avleren med tildelingen af lukkeomkostninger overstiger den samlede støtte-

grænse, vil beløbet skulle reduceres tilsvarende.

Nedrivning af produktionsanlæg mv.

Aftalepartierne er enige om, at staten vil have ansvaret for at dække udgifter forbundet

med nedrivning af produktionsanlæg mv.

7. Omstilling for minkavlere og følgeerhverv mv.

Endelig er aftalepartierne enige om, at der skal etableres en særlig indsats, der kan un-

derstøtte fornyet udvikling, vækst og beskæftigelse i de kommuner, der i særlig grad er

berørt af aflivningen af mink, og hjælpe de beskæftigede i erhvervene videre i nye job.

På den baggrund er der enighed om, at der afsættes 100 mio. kr. til en omstillingsindsats,

der udmøntes sammen med aftalepartierne. Indsatsen skal køre i to spor, der omfatter

hhv. medarbejdere og virksomheder.

For minkavlerne og virksomhedsejere i tilknyttede følgeerhverv kan indsatsen bl.a. om-

fatte sparring til erhvervsomlægning/iværksætteri og investeringsstøtte til omlægning af

produktionen fra minkavl og de dertil relaterede aktiviteter til andre erhverv, herunder

inden for virksomhedsområder, der understøtter den grønne omstilling.

For minkavlere, lønmodtagere og selvstændige på minkfarme og i følgeerhverv kan ind-

satserne omfatte målrettet om- og opkvalificering. Via partsafklarede og skræddersyede

10/19

opkvalificeringsforløb kan de ledige komme hurtigt i gang med uddannelserne. Minkav-

lerne vil bl.a. kunne modtage kompetenceudvikling, der understøtter omstillingen af

virksomheden.

De konkrete indsatser tilrettelægges i dialog med erhvervet og lønmodtagerorganisatio-

ner med henblik på at sikre, at indsatserne møder lokale behov og kan understøtte lokale

indsatser for fornyet vækst og beskæftigelse. Der tages forbehold for, at udmøntning af

midlerne skal ske inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler.

8. Likviditet

Den nuværende momslåneordning for små og mellemstore virksomheder er blevet gen-

åbnet i november 2020. Frem til den 18. december 2020 kunne virksomheder, der ikke

fik søgt i første omgang, dermed søge om at få tilbagebetalt tidligere indbetalt moms og

lønsumsafgift som rentefrit lån og dermed få styrket likviditeten. Endvidere er der mu-

lighed for at trække på Vækstfondens garantiordninger.

Regeringen vil herudover drøfte med Finans Danmark, hvordan kreditinstitutterne kan

bidrage til en skånsom håndtering af den aktuelle situation i minkerhvervet, ikke mindst

i lyset af den indgåede aftale om erstatning til erhvervet.

9. Gældsforhold og hjælp til konkursramte avlere

Når der ydes erstatning, tilfalder en del af erstatningsbeløbet minkavlerens kreditorer

afhængig af størrelsen på de udestående fordringer. Minkavlerne skønnes at have en

samlet udestående gæld på i alt ca. 8�½ mia. kr.

Hovedparten af de danske minkavlere er solvente, og for langt de fleste minkavlere vil

den udmålte erstatning være tilstrækkelig til at dække avlernes gæld.

Nogle avlere kan dog komme i den situation, at de selv efter erstatningen står tilbage

med en nettogæld. For at understøtte disse avlere etableres en særlig enhed i Finansiel

Stabilitet, der kan bistå den enkelte avler med at opnå en gældssanering jf. bilag 4. Ud-

gifterne hertil finansieres af selskabet. Bistanden omfatter hjælp til at skabe overblik over

den økonomiske situation, vejledning i forhold til gældssanering, forhandlinger med kre-

ditorerne og bistand ved en eventuel sag ved skifteretten. Dette skal bidrage til en hurtig

gældssanering med det formål, at avlerne kan videreføre en ’normal’ tilværelse.

10. Andre initiativer

Aftalepartierne er enige om at afsætte 25 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til styrkelse af

økologi og skovrejsning. Midlerne til økologi kan bl.a. bidrage til yderligere fremme af

nye kostråd bl.a. ved udbredelsen af mere grøn økologisk kost via et videnscenter, om-

stilling i offentlige og private professionelle køkkener og praksisnære undervisningsfor-

løb.

11/19

Aftalepartierne er derudover enige om at udvide suspensionen af dagpengeforbruget, der

blev genindført ved

Aftale om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensations-

ordninger,

med yderligere én måned. Dagpengeforbruget vil dermed samlet set være

suspenderet i perioden fra 1. januar 2021 til og med 31. marts 2021. Perioden medtælles

ikke i den lediges dagpengeanciennitet. Det vil være en betingelse, at den ledige er med-

lem af a-kassen i perioden. Suspensionen af dagpengeforbruget udmøntes i øvrigt på

samme vis, som genindførelsen af suspensionen af dagpengeforbruget i perioden den 1.

januar – 28. februar 2021.

11. Videre proces

Aftalen er en stemmeaftale.

Aftalepartierne noterer sig, at de materielle hjemler til udmøntningen af aftalen er tilve-

jebragt ved lov 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod

hold af mink. Det gælder dog ikke de to undtagelser fra kravet om, at over halvdelen af

virksomhedens omsætning skal hidrøre fra handel med dansk minkproduktion i forbin-

delse med erstatning til følgeerhverv. Ligeledes gælder det ikke den særlige enhed i Fi-

nansiel Stabilitet, der kan yde bistand til konkursramte avlere. Regeringen vil fremsætte

lovforslag, der tilvejebringer de nødvendige hjemler.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget hjemles ved aktstykker og på fremtidige

bevillingslove. Aftalepartierne er enige om at stemme for finansieringen af erstatning og

kompensation.

Aftalepartierne inddrages forud for udstedelse af de nødvendige bekendtgørelser og vej-

ledninger.

Der tages et generelt forbehold for statsstøttegodkendelse.

12/19

Bilag 1. Skattemæssig behandling af erstatning

Sammenhæng til værdiansættelsesmetode

Det generelle skatteretlige udgangspunkt er, at erstatninger, herunder ekspropriationser-

statninger, skattemæssigt skal behandles på samme måde som det, erstatningen træder i

stedet for. Dette benævnes ofte substitutionsprincippet.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det ikke i sig selv er afgørende, at en væsentlig del

af erstatningen er beregnet som det forventede indtægtstab i en 9-årig periode efter en

DCF-model. Der vil således efterfølgende skulle udarbejdes en selvstændig skattemæs-

sig vurdering af, hvad erstatningen træder i stedet for. Den skattemæssige vurdering er

uafhængig af valget af værdiansættelsesmetode. Det betyder også, at skattebetalingen

ikke nødvendigvis har en direkte sammenhæng med erstatningens størrelse. Det afhæn-

ger af, hvad der gives erstatning for.

Det henhører under Skatteforvaltningen (og i sidste ende domstolene) at fastlægge, hvad

resterstatningen – dvs. den erstatning, der ved erstatningsopgørelsen ikke direkte er hen-

ført til dækning af konkrete aktiver – træder i stedet for.

Hvornår skal der betales skat?

Hele erstatningsbeløbet vil således efterfølgende skulle fordeles ud på de forskellige un-

derliggende elementer, som erstatningen gives for. I det følgende gives en overordnet

beskrivelse af, hvordan erstatninger efter hovedmodellen må forventes at blive behandlet

i skattemæssig henseende. Dernæst gives der eksempler på, hvornår det giver anledning

til, at minkavleren skal betale skat.

•

Erstatning, der kan henføres til indtægtstab i 2021, vil være skattepligtig

Da der er tale om erstatning for virksomhedens konkret beregnede mistede skatte-

pligtige indtægter efter fradrag for fradragsberettigede omkostninger i en kortere, af-

grænset periode, vil erstatningen skulle behandles på samme måde som det, den træ-

der i stedet for, dvs. skattepligtig indkomst i virksomheden.

Det betyder, at hvis erstatningen for indtægtstab i 2021 medfører, at minkavlerne har

et skattepligtigt overskud i 2021, så skal minkavleren betale skat af dette skatteplig-

tige overskud. Minkavlerne vil kunne benytte tidligere års skattemæssige underskud

til at nedbringe det skattepligtige overskud.

•

Erstatning for værdien af driftsmidler, bygninger og installationer behandles som

ved et salg af aktiverne

Erstatning for aktiver som driftsmidler, bygninger mv. vil skulle behandles som af-

ståelsessummer efter afskrivningslovens regler – dvs. at erstatningen behandles som,

hvis minkavleren havde solgt de pågældende aktiver. Det vil i den forbindelse være

den takserede værdi, der skal lægges til grund som det relevante erstatningsbeløb

13/19

(”salgsbeløb”) for aktiverne, og som derfor vil skulle behandles som afståelsessum

ved fastlæggelsen af de skattemæssige konsekvenser.

Taksator vil i forbindelse med taksering af en minkfarm også foretage en vurdering

af de enkelte bygninger, maskiner mm., som kan udgøre et input i den skattemæssige

behandling. Konkret betyder det, at hvis taksator fx vurderer en driftsbygning til 1

mio. kr., og at denne driftsbygning i skatteregnskabet er afskrevet ned til 900 t.kr.,

vil minkavleren være skattepligtig af den skattemæssige ”gevinst” på 100 t.kr. Så-

fremt taksator vurderer driftsbygningen til mindre end de 900 t.kr., som bygningen

står til i skatteregnskabet, udløses der ikke en skattepligtig indkomst.

•

”Resterstatningen” – som udgangspunkt skattefri

Den del af erstatningen beregnet for perioden 2022-2030, der ikke modsvares af vær-

dien af bygninger og driftsmidler, vurderes som udgangspunkt at udgøre erstatning

for ”tab af indkomstgrundlag”. Erstatning for tab af indkomstgrundlag, dvs. et varigt

tab af indtægter i en uvis fremtid, anses efter praksis for skattefri efter statsskattelo-

vens § 5, da erstatningen vedrører den skattepligtiges formue.

Samlet kan det derfor konkluderes, at der er to situationer, erstatningen til minkavleren

vil udløse en skattepligtig indkomst og dermed potentielt en pligt til at betale skat:

Minkavleren genererer et skattepligtigt driftsoverskud i 2021 som følge af er-

statningerne for nedslåede mink.

Minkavleren får et højere erstatningsbeløb (efter taksators vurdering) for akti-

ver, end de er værdiansat til i skatteregnskabet.

14/19

Bilag 2. Beregning af diskonteringsfaktor

Fremtidige indtægter tilbagediskonteres, så alle fremtidige beløb omregnes til en nutids-

værdi. Konkret udføreres følgende beregning:

hvor

��

udgør den fremtidige indtægt i år

��.

��

��æ��

(1+��

��)

��

��æ��

Der vil blive anvendt én diskonteringsfaktor for erhvervet som helhed svarende til et

estimat for markedets vurdering af prisen på kapital til minkerhvervet.

Den konkrete diskonteringsfaktor er udregnet på baggrund af:

1. Data fra Finanstilsynets kreditregister om de renter, minkavlere i Danmark kon-

kret betaler for deres realkreditlån og bankgæld.

2. Oplysninger om finansieringsomkostninger for landbruget i Vækstfonden som et

estimat for den krævede forrentning af den del af finansieringen, der ikke kan

dækkes med bank- og realkreditlån.

Diskonteringsfaktoren er beregnet som et vægtet gennemsnit af virksomhedens estime-

rede omkostninger ved gælds- og egenkapitalelementerne som præsenteret i tabel 1.

Tabel 1

Gældstype

Andel (pct.)

Rente (pct.)

Realkreditlån

1,6

Banklån

Egenkapital

Vægtet gennemsnit

5,14

Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra Finanstilsynets kreditregister for minkavlere og op-

lysninger fra Vækstfonden for landbrugserhvervet generelt.

Diskonteringsfaktoren udgør dermed en vægtet gennemsnitlig kapitalomkostning for av-

leren (såkaldt WACC, Weighted Average Cost of Capital).

15/19

Bilag 3. Taksators opgaver

Den foreslåede model indeholder tre hovedelementer til fuldstændig erstatning af den

enkelte avler:

1. En kompensation per mink, der er slået ned i 2020, men som ikke er pelset, og som

derfor ikke kan generere indkomst i 2021.

2. En kompensation for tabt fremtidig indtjening i 2022-2030. Indtjeningen i perioden

tilbagediskonteres til 2021.

3. Den forventede restværdi af minkavlerens kapitalapparat, herunder stalde, bure

mm., i 2030, tilbagediskonteret til 2021.

Elementerne i modellens punkt 2 og 3 beregnes således baseret på en individuel vurde-

ring af hver minkbedrift foretaget af en taksator. Der lægges op til, at taksators vurderin-

ger tager sit udgangspunkt i en opgørelse udarbejdet af minkavleren selv over erstat-

ningsberettigede aktiver. Taksator vil herefter danne sig et billede af farmen og gen-

nemgå regnskaber, relevante tilladelser mm., hvor sidstnævnte vil være en del af avlerens

opgørelse. Heri ligger, at der ved taksering tages udgangspunkt i en dialogbaseret tilgang

mellem avler og taksator.

Såfremt minkavleren ikke selv har ressourcer til at opgøre de erstatningsberettigede ak-

tiver, lægges der op til, at taksator og minkavler i fællesskab gennemgår minkfarmens

aktiver.

Ved taksering af erstatningen vil taksator konkret bl.a. skulle vurdere og tage højde for:

Kvaliteten af avlerens skind

i 2017-2019 baseret på de opnåede priser sammenlignet

med gennemsnitsprisen på danske skind i året. Det benyttes til at beregne den faktor,

som den gennemsnitlige pris skal justeres med (kvalitets-indeks), dog maks indeks

105.

Omkostningerne ved produktion

af mink på den enkelte bedrift, herunder for ejerløn-

nen. Dette input indgår direkte i beregning af tabt fremtidig indtjening, dog med

omkostnigner svarende til minimum 75 pct. af gennemsnittet.

Lønomkostninger

vurderes i forhold til arbejdsmængde på farmen, og der fastlægges

timelønninger, der minimum svarer til overenskomstløn. Om nødvendigt foretages

en korrektion af omkostningerne i erstatningsberegningen.

Antal avlstæver

ultimo 2019. Antallet udgør grundlaget for at beregne størrelsen af

den forventede produktion fremover.

Værdien af produktionsapparatet

tilknyttet minkbedriften i 2021 samt den forven-

tede restlevetid. Denne værdi afskrives frem mod 2030 og erstattes med nutidsvær-

dien.

Vurdering af

uudnyttet kapacitet

i handel og vandel, herunder at der har været pro-

duktion på farmen i 2020, 2019 og/eller 2018.

Påkrævede investeringer

for at fortsætte produktionen frem til 2029.

Værdien af enkeltelementer i produktionsapparatet tilknyttet minkdriften.

Dette skal

opgøres for at sikre korrekt skattemæssig behandling af erstatningen.

Tjek af, om der er de

relevante miljøtilladelser

mm. på farmen.

16/19

For avlere, der vælger

dvalemodellen,

vil taksator bl.a. skulle foretage en vurdering af

de faste omkostningers størrelse og af uundgåelige driftsomkostninger til vedligehold og

service af produktionsfaciliteter i dvaleperioden.

For

følgeerhverv

vil taksator fastslå andelen af virksomhedens omsætning, der er mink-

relateret, ligesom taksator skal vurdere, om produktionen kan omlægges til anden akti-

vitet. Her vil taksator bl.a. skulle vurdere om omstilling er mulig, hvad omkostninger og

kapitalbehov er ved en omstilling, og om dette står i et rimeligt forhold til indtjenings-

potentialet ved en ny type aktivitet.

For virksomheder i målgruppen fastlægges virksomhedens værdi i såkaldt ”handel og

vandel”. Igen skal virksomheden udarbejde et oplæg til erstatningsberegning, og taksator

vil herefter inspicere den enkelte virksomheds regnskaber, produktionsapparat, vurdere

salgspriser for lignende virksomheder, herunder under hensyntagen til eventuelle bran-

chespecifikke forhold, (eller enkeltelementer i virksomheder) mv.

17/19

Bilag 4. Indsats i Finansiel Stabilitet

Avlere, der står med høj personlig gæld, har mulighed for at gøre brug af det særlige

rekonstruktionsinstitut i konkursloven, der bl.a. indeholder regler om tvangsakkord, eller

søge gældssanering efter de særligt lempelige regler, der gælder i forbindelse med kon-

kurs af egen virksomhed.

Imidlertid kan der, for at understøtte avlerne i en vanskelig proces, herudover etableres

en mulighed for gratis bistand i regi af en særlig enhed i Finansiel Stabilitet for de avlere,

der på baggrund af den forventede erstatningsudmåling står over for en konkurs.

Første skridt vil være, at enheden hjælper avleren med at få overblik over sin økonomiske

situation. Enheden vil i den forbindelse gennemgå avlerens regnskaber, aktiver mm. og

sammenholde dette med erstatningen. Samtidig vil enheden sammen med avleren fast-

lægge avlerens fremtidige indtjeningsmuligheder og på den baggrund fastslå både den

forventede fremtidige gæld og avlerens gældsserviceringsevne.

På baggrund af det etablerede overblik vil enheden vejlede avleren, om der vurderes at

være basis for at søge en særlig aftale med kreditorerne. Vurderingen tager udgangspunkt

i den enkelte avlers situation, hvor det bl.a. vil indgå i vurderingen, om afvikling af gæl-

den synes udsigtsløs, og det vil være et afgørende kriterie, om gælden afholder skyldner

fra at videreføre en normal tilværelse.

I de tilfælde, hvor avleren ønsker det, vil enheden bistå avleren i en dialog med kredito-

rerne. Med udgangspunkt i den udarbejdede oversigt over både gæld og gældsservice-

ringsevne vil enheden således igangsætte drøftelser med kreditorerne (typisk realkredit,

bank, foderselskaber, auktionshuse mv.) om etablering af en gældssaneringsaftale for

den konkrete avler.

Formålet med drøftelserne er en aftale om nedskrivning af gælden til et håndterbart ni-

veau, der vil skulle afvikles over typisk tre år, eller alternativt i særligt udsigtsløse til-

fælde fuldstændig bortfald af gælden. Det svarer til de vilkår, der normalt gælder ved en

egentlig gældssanering.

Enheden vil i forhandlingssituationen kunne vejlede avleren om, hvornår det vurderes

hensigtsmæssigt at indgå en frivillig aftale, og hvornår avleren vurderes med fordel at

kunne søge om egentlig gældssanering ved skifteretten.

I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår, overgår sagen

til skifteretten til behandling om gældssanering. I den forbindelse vil der i enheden læg-

ges vægt på, at de materialer, der løbende er udarbejdet til brug for de frivillige forhand-

linger, overdrages i en form, så materialet kan indgå i den videre sagsbehandling i skif-

teretten.

18/19

Den bistand, avleren modtager fra den særlige enhed, ydes uden vederlag. Dermed får

avleren dækket alle omkostninger til at skabe overblik over sin økonomiske situation og

til udarbejdelse af materialer, ligesom avleren får dækket omkostninger til forhandlings-

bistand og vejledning, uanset om der opnås en aftale med kreditorerne eller ej. Kun ved

en eventuel behandling i skifteretten vil avleren skulle betale de sædvanlige gebyrer.

Avleren vil dog her have mulighed for at ansøge om fri proces i henhold til de alminde-

lige regler.

19/19

Bilag 5. EBITDA

EBITDA står for Earnings before Interest (rente), Tax (skat), Depreciation (afskrivnin-

ger) and Amortization (afdrag). Dermed er EBITDA udtryk for en virksomheds driftsre-

sultatet før renter, skat, afskrivninger og afdrag.

Erstatningsmodellens beregning af tabt fremtidig indtjening tager udgangspunkt i

EBITDA og indregner dermed ikke hverken renter, skat, afskrivninger eller afdrag i om-

kostningerne. Til gengæld afskrives aktivernes værdi særskilt, inden der beregnes en er-

statning for restværdi af kapitalapparatet i 2030, og erstatningen tilbagediskonteres til

2021-værdi med den estimerede kapitalomkostning for erhvervet.

Ved fastlæggelse af minkavlernes resultat før renter, skat, afskrivninger og afdrag tages

der udgangspunkt i en individuel vurdering af hver minkbedrift foretaget af en taksator.

Dog vil en række forhold blive fastlagt centralt i henhold til aftaleteksten, herunder:

- Skindprisen for avleren beregnes med udgangspunkt i en skindpris på 332,75

kr./skind

- Skindprisen korrigeres for avlerens individuelle opnåede pris sammenlignet med

gennemsnittet i 2017-18, dog kan indekset for skindkvalitet i beregningen ikke over-

stige indeks 105

- Der lægges en bund ind under omkostningerne på farmen, så de uagtet de faktiske

omkostninger ikke kan fastlægges lavere end 75 pct. af gennemsnittet

- Lønomkostninger vil blive vurderet i forhold til arbejdsomfanget på farmen

- Timelønninger skal minimum svare til overenskomstfastlagt løn for en landbrugs-

medarbejder

- Afskrivningsperioden for kapitalapparatet fastlægges til maksimalt 15 år uagtet den

faktiske restlevetid