Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2281305_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. november 2020
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 144 (MOF alm. del) stillet 21.
oktober 2020 efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 144
”Vil
ministeren kommentere præsentationen fra Sønderjysk Landboforening og Kolding Herreds
Landboforenings foretræde 21/10-20 om regler for etablering af efterafgrøder, jf. MOF alm. del
bilag
54?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser at:
”Efterafgrøder
benyttes i dag som et virkemiddel i flere forskellige reguleringer, der alle har det til
fælles, at der tages udgangspunkt i et krav om etablering af et vist antal hektar med efterafgrøder.
Fælles for reguleringerne er dog også muligheden for at anvende andre virkemidler end efterafgrøder,
fx energiafgrøder, braklægning, nedsat kvælstofkvote og tidlig såning af vintersæd. Når efterafgrøder
er valgt som det vigtigste virkemiddel, er det bl.a. fordi, efterafgrøder som oftest er et
omkostningseffektivt virkemiddel med en velbelyst effekt.
Det står dog landmanden frit for, om han ønsker at gøre brug af efterafgrøder til opfyldelse af
miljøkravene, eller om de øvrige virkemidler er mere velegnede til de lokale forhold og rutinerne på
bedriften.
Udvalget af alternative virkemidler i de forskellige reguleringer bliver gradvist udvidet i takt med, at
forskerne opnår ny viden om effekten af nye virkemidler. Derudover arbejder Landbrugsstyrelsen også
på, at kriterierne for anvendelsen af efterafgrøder bliver mere fleksible. Dette er fx kommet til udtryk
ved, at det sidste år blev tilladt at så efterafgrøder senere end den 20. august, idet den lavere
miljøeffekt af de sent såede efterafgrøder erstattes af et træk i kvælstofkvoten på bedriften.
Med ny teknologi åbner der sig helt nye muligheder i reguleringen. Miljø- og Fødevareministeriet har i
samarbejde med erhvervet sat flere pilotprojekter i værk, så det kan undersøges, hvordan den nye
teknologi kan anvendes til at opfylde miljøkravene.
Et 3-årigt pilotprojekt om præcisionslandbrug er netop afsluttet i 2020 og har givet værdifulde
erfaringer med anvendelsen af præcisionsteknologi i reguleringen. Det har resulteret i, at
Landbrugsstyrelsen nu arbejder på at implementere præcisionslandbrug som et nyt alternativ til
efterafgrøder.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om kommentar til præsentation fra Sønderjysk Landboforening og Kolding Herreds Landboforenings foretræde 21/10-20 om regler for etablering af efterafgrøder, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
I år er et andet pilotprojekt startet op med det formål at undersøge, om satellitmåling af
plantedække/biomasse på markerne kan sidestilles med de nuværende krav om efterafgrøder. Det nye
pilotprojekt skal fortsætte i 2021, hvorefter projektet skal evalueres med henblik på at vurdere, om et
krav om biomasse på markerne kan anvendes som ny reguleringsmekanisme.”
Mogens Jensen
/
Louise Piester
2