Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. juni 2021
Besvarelse af spørgsmål 1438 alm. del stillet af udvalget den 4. juni
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan der kontrolleres, at kosmetik rent fak-
tisk er økologisk og stemmer overens med markedsføringen på det enkelte
produkt?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Forbrugerombuds-
manden, som oplyser følgende:
”Erhvervsdrivende, der markedsfører sig over for forbrugere, skal bl.a.
overholde reglerne i markedsføringsloven. Det er Forbrugerombudsman-
den, der fører tilsyn med reglerne i markedsføringsloven. Efter § 1 i be-
kendtgørelse om regler for Forbrugerombudsmandens virksomhed kan
Forbrugerombudsmanden optage sager til behandling på eget initiativ el-
ler på baggrund af klager fra andre. Forbrugerombudsmanden er dog ikke
forpligtet til at behandle alle klager, hun får forelagt.
Hvis en virksomhed markedsfører et produkt som økologisk, uden at det er
det, vil det være i strid med vildledningsforbuddene i markedsføringslovens
§§ 5-6, der er strafbelagt med bøde, jf. markedsføringslovens § 37, stk. 3.
Det følger endvidere af markedsføringslovens § 13, at virksomheder skal
kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold, f.eks.
oplysningen om at et produkt er økologisk. Denne bestemmelse er dog ikke
strafbelagt.
Efter markedsføringslovens § 25, stk. 2, kan Forbrugerombudsmanden fra
enhver kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for Forbrugerom-
budsmandens virksomhed, herunder til afgørelse af om et forhold falder
ind under lovens bestemmelser. Forbrugerombudsmanden vil derfor kunne
kræve, at en virksomhed, der fx markedsfører et kosmetikprodukt som øko-
logisk, dokumenterer denne påstand. Hvis en virksomhed er pålagt en op-
lysningspligt efter § 25, stk. 2, vil reglerne om selvinkriminering dog kunne
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk