Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. juni 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1436 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 4. juni 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål nr. 1436 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor økologimærket ikke også omfatter økologisk kosmetik?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Anvendelsesområdet
for det danske økologimærke (det røde Ø-mærke)
og EU’s økologilogo (det
grønne blad) er reguleret i økologiforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007).
Kosmetik er ikke omfattet af anvendelsesområdet i forordningen. Det bemærkes, at kosmetik heller ikke
er omfattet af anvendelsesområdet i den kommende økologiforordning (Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018), som træder i kraft den 1. januar 2022. Det bemærkes, at
forslaget om at kosmetik skulle omfattes af økologiforordningen kun blev fremført af ganske få med-
lemsstater i forbindelse forhandlingerne af forordningen, og at der har været bred enighed om ikke at
regulere kosmetik. Økologimærkerne er således knyttet til fødevareproduktion, og er ikke tiltænkt brug
på alle produkter.
Anprisning med ordet økologisk (organic m.v.) reguleres af markedsføringsloven. Det fremgår af For-
brugerombudsmandens ”Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande m.v.”
(2014), at det er
muligt at betegne et kosmetisk produkt som økologisk, hvis mindst 95 pct. af samtlige produktets rå-
stoffer/ingredienser (dvs. der bortses fra tilsat vand) stammer fra certificeret vegetabilsk og/eller ani-
malsk økologisk produktion, der er omfattet af økologiforordningen. Det en forudsætning, at ikke-øko-
logiske stoffer/ingredienser ikke med deres egen sammensætning eller indvirkning på forarbejdnings-
processen unødigt reducerer eller udligner fordelene ved den økologiske dyrkning, så det bliver vildle-
dende at tale om, at produktet er økologisk.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk