Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-8752
Den 25. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1432 (MOF alm. del) stillet 3.juni 2021 efter ønske fra
René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 1432
”Det
fremgår af samlenotat om Kommissionens forslag til forordning vedrørende batterier
og udtjente batterier (MOF alm. del
–
bilag 598), at forslaget stiller krav om indhold af
genanvendte råstoffer ved produktion af nye industrielle batterier og traktionsbatterier for
de fire mest anvendte råstoffer i batterier, og at kravene skal gælde fra 2030 og strammes
i 2035. Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for undervejs at justere de
foreslåede procentsatser for genanvendelse, hvis udviklingen f.eks. går hurtigere end
forventet, så målene nås før 2030 eller 2035?”
Svar
Af art. 8 pkt. 4 i EU-Kommissionens forslag til batteriforordning fremgår det, at Kommissionen via en
delegeret retsakt kan justere bestemmelserne om indhold af genanvendte råstoffer i form af kobolt,
bly, litium eller nikkel i produktion af nye batterier, hvis dette er berettiget og hensigtsmæssigt som
følge af tilgængeligheden eller manglende tilgængelighed af disse stoffer. Justeringerne skal vedtages
senest den 31. december 2027.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk