Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2415543_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Landbrug og Grøn Omstilling
Analyse og Digitalisering
2021-3746
Ref. sezce
Den 15. juni 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1430 (Alm.
del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmålet er stillet den 2. juni 2021 efter ønske fra
Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 1430
”Vil
ministeren oplyse, hvorvidt hektarstøtten er med til at fastholde landbrugsarealer i omdrift, som
ellers ikke ville blive dyrket? Og vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af landbrugsarealet i
omdrift, der ikke giver et positivt dækningsbidrag, hvis man fraregner EU-tilskud, når alle udgifter inkl.
lønninger medregnes? Hvis der ikke findes datagrundlag herfor, vil ministeren så medvirke til, at der
laves en undersøgelse eller kortlægning heraf?”
Svar
Hektarstøtte ydes for landbrugsarealer, som årligt dyrkes og anvendes til landbrug. Det er en betingelse,
at der udføres en årlig landbrugsaktivitet på arealerne for, at der kan opnås støtte. Der kan ikke opnås
støtte til områder med f.eks. træer og buske, som ikke anvendes til produktion. Det må forventes, at
landbrugerne vil dyrke jorden, så længe indtægter plus støtte er større end de variable omkostninger til
såning, pleje og høst. Det er derfor vurderingen, at der er et incitament til at fastholde dyrkning af
arealer, der ellers ikke ville blive dyrket.
Med den kommende landbrugsreform arbejder regeringen for, at den såkaldte bruttoarealmodel
indføres. Bruttoarealmodellen vil gøre det muligt for landbrugere at have småbiotoper i form af
eksempelvis buske eller træer på de støtteberettigede arealer uden at støtten sættes ned. Opretholdelsen
af småbiotoper kan kun ske under forudsætning af, at den øvrige del af arealet holdes i landbrugsmæssig
stand og er egnet til afgræsning eller produktion. Bruttoarealmodellen vil dermed give incitament til at
udtage marginale jorder, da landbrugerne opretholder støtten på jorder, der ikke er egnet til omdrift.
Resultatet ved dyrkning af jorden opgøres normalt på bedriftsniveau. Det er derfor ikke muligt at
vurdere, om de enkelte arealer kan få dækket deres omkostninger. At mange bedrifter har et negativt
dækningsbidrag, kan skyldes andre forhold som f.eks. omkostninger til renter eller afdrag på gammel
gæld.
Overordnet set er der ikke grundlag for at kortlægge dækningsbidraget på alle arealer i Danmark. Dels
vil dækningsbidraget ændre sig fra år til år afhængigt af bl.a. afgrødevalg, vejr og afregningspriser, dels
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
CVR 41956011
EAN 5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1430: Spm. om, hvorvidt hektarstøtten er med til at fastholde landbrugsarealer i omdrift, som ellers ikke ville blive dyrket, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
vil det være en kompliceret øvelse, bl.a. fordi relevant data kun er tilgængeligt på bedriftsniveau.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet arbejder for tiden sammen med
forskningsinstitutionerne på en række projekter, som kan bidrage til at belyse problemstillingen. Et
projekt skal opsætte en model til analyse af, hvordan arealerne mest optimalt kan anvendes. Dette
projekt forventes færdigt ultimo 2021. Et andet projekt, der netop er igangsat, skal belyse, om og
hvordan forskellige reguleringselementer påvirker værdien af landbrugsjord.
Rasmus Prehn
/
Sofus Rex
2