Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2419210_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-8699
Den 20. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1429 (MOF alm. del) stillet den 2. juni 2021.
Spørgsmål nr. 1429
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 2/6-21 fra ITD - Brancheorganisation for den
danske vejgodstransport om indførelsen af nulemissionszoner i Danmark, jf. MOF alm.
del - bilag 617?”
Svar
Den grønne omstilling af transporten er allerede godt på vej som følge af ambitionen om at fremme
rene og fossilfrie køretøjer. Hvis 70 procent målet i 2030 skal nås, er det centralt for regeringen, at
grønne køretøjer prioriteres i byernes planlægning. Med nulemissionszoner i afgrænsede byområder
kan kommunerne mindske den lokale støj- og luftforurening, medvirke til at nå kommunens egne
klimamål og generelt fremme grøn mobilitet.
Nødvendig erhvervskørsel skal fortsat være muligt i nulemissionszoner. Der vil derfor skulle sikres
rammer, som sikrer adgang for nødvendig brug af erhvervskøretøjer.
Københavns Kommune lægger i konceptnotat for nulemissionszoner
(https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/27830013-40377559-1.pdf) op til at starte
med et begrænset geografisk område eller kun at omfatte nogle køretøjstyper, så erhvervsliv og
borgere gradvist kan omstille til nulemissionskøretøjer og tilpasse deres adfærd.
Modellen for nulemisssionszonerne er stadig under udvikling, og Miljøministeriet vil være i løbende
dialog med de relevante erhvervsorganisationer frem mod fremsættelse af et lovforslag, som skal
behandles i Folketinget.
Lea Wermelin
/
Jakob Møller Nielsen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mim.dk