Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 8958
Den 30. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1427 (MOF alm. del) stillet 2. juni 2021 efter ønske fra
Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 1427
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange bedrifter der står over for krav om udfasning som følge af
placering i nærheden af ammoniakfølsom natur, hvad tidsperspektivet er, hvor stor en eventuel
opkøbsordning skal være for at kunne fremskynde udfasningen, og om en sådan ordning teoretisk set
ville kunne etableres og finansieres under CAP’en?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for mit ministerium, som svarer følgende:
Der findes ikke en central registrering af husdyrbrug, der overskrider totaldepositionskravet. Af
besvarelsen af spørgsmål 1167 (MOF alm. del) fremgår, at ministeriet estimerer, at der er ca. 120
husdyrbrug, der ved nuværende produktion overskrider totaldepositionskravet til kategori 1 natur, og
som enten har været revurderet, eller som skal revurderes. Der findes ikke et tilsvarende estimat for
antallet af husdyrbrug, der overskrider totaldepositionskravet til kategori 2 natur. Som det ligeledes
fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1167, har ministeriet foretaget en vurdering, hvorefter der højst er
10 husdyrbrug, der har samme udfordring i forhold til kategori 2-natur. Miljøministeriet er dog af
Landbrug og Fødevarer efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at man kunne anvende en anden
beregningsmetode, hvorefter antallet kunne være højere.
Under alle omstændigheder kender ministeriet ikke til de nærmere omstændigheder omkring disse
husdyrbrug, og det kan derfor ikke vurderes, om de vil have mulighed for at overholde
totaldepositionskravet.
Der er ikke udarbejdet konkrete forslag til en opkøbsordning, og det er ikke på det foreliggende
grundlag muligt at anslå, hvor stor en eventuel opkøbsordning ville skulle være.
Vi har forelagt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri spørgsmålet om, hvorvidt en sådan
ordning teoretisk set ville kunne etableres og finansieres under CAP’en. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri kan oplyse følgende:
”Der
er
ikke er indgået en endelig aftale i EU om regelgrundlaget for CAP’en for programperioden
2023-2027. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at redegøre udtømmende for, hvilke
muligheder der vil være for at finansiere en eventuel opkøbsordning.
Det fremgår af artikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning for strategiske CAP-
planer, at opkøb af jord kun er tilladt i et meget begrænset omfang. Der kan dog gøres undtagelser i
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk