MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1419: Spm. om kommentar til materiale fra Landbrug & Fødevarers foretræde for udvalget 26/5-21 om international forskerkritik af kvælstofmål fra Aarhus Universitet, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Vand og Klimatilpasning

J.nr. 2021 - 8313

Ref. MK

Den 14. juni 2021

Miljøministeriets bemærkninger til Landbrug & Fødevarers og

Joao G. Ferreiras (Universitet i Lissabon) kritik som fremført

for Miljø- og Fødevareudvalget d.26. maj 2021

Miljø- og Fødevareudvalget har bedt om miljøministerens bemærkninger til den præsentation som

Landbrug & Fødevarer gav for udvalget 26. maj 2021.

Miljøministeriet skal indledende bemærke, at der er flere forkerte antagelser i den fremlagte vurdering

af det danske grundlag for opgørelserne af indsatsbehov i vandområdeplanerne for 2021-2027. Det er

ikke korrekt, at lys er eneste indikator. I indsatsberegning anvendes også klorofyl. I

tilstandsvurderingen indgår de 3 biologiske kvalitetselementer ålegræs, klorofyl og bundfauna, samt

støtteparametrene lys og ilt Det er heller ikke korrekt, at der i indsatsbehovsberegningerne i forhold til

ålegræs alene indgår næringsstoffet kvælstof. Der er således etableret kvantitative og signifikante

sammenhænge mellem eutrofiering (såvel kvælstof som fosfortilførsler) og lys.

I dette notat er sammenfattet de 3 hovedkonklusioner fra Landbrug & Fødevarers sammenfatning som

præsenteret for udvalget, og der gives Miljøministeriets bemærkninger hertil.

Referenceforhold stemmer ikke overens

Der findes ingen klar definition i Vandrammedirektivet for fastsættelse af referencetilstand for

de biologiske kvalitetselementer.

Men direktivet kræver, at “værdierne for referenceforholdene er tilstrækkelig troværdige til, at

det sikres, at de således beregnede forhold er indbyrdes forenelige og gyldige for hver type

overfladevand”. I analysen konkluderes det, at når man i Danmark anvender forskellige

referencer for ålegræs og algevækst (klorofyl), og referencer der er fremkommet på forskellig

måde, så er der ikke den overensstemmelse, som direktivet kræver, og en korrekt

implementeringsindsats er således udelukket.

Miljøministeriets svar:

Referencetilstand er i vandrammedirektivet defineret som en tilstand hvor kvalitetselementer

er upåvirket (eller stort set upåvirket) af menneskelig aktivitet. Naturvidenskabeligt set er

“upåvirket tilstand”

en objektiv størrelse, men det kan være vanskeligt og forbundet med

usikkerheder at operationalisere/kvantificere referencetilstand for de enkelte indikatorer.

Miljøministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1419: Spm. om kommentar til materiale fra Landbrug & Fødevarers foretræde for udvalget 26/5-21 om international forskerkritik af kvælstofmål fra Aarhus Universitet, til miljøministeren

For at kunne fastlægge grænserne for tilstandsklasser for de kvalitetselementer, der indgår i

bedømmelsen af den økologiske tilstand, skal der fastlægges typespecifikke referenceforhold

for hvert kvalitetselement.

Det fremgår af direktivets bilag 2 afsnit 1.3 V:

Modelbaserede typespecifikke biologiske referenceforhold kan beregnes ved brug af enten

prognosemodeller eller tilbageskrivningsmetoder. Metoderne skal omfatte brug af historiske,

palæologiske og andre tilgængelige data, og de skal sikre, at værdierne for referenceforholdene

er tilstrækkelig troværdige til, at det sikres, at de således beregnede forhold er indbyrdes

forenelige og gyldige for hver type overfladevand.

Det fremgår af direktivet, at typespecifikke biologiske referenceforhold kan enten

bygge på rumlige forhold eller på modeller, eller de kan beregnes ud fra en kombination af

disse metoder. Når disse metoder ikke kan bruges, kan medlemsstaterne benytte

ekspertskøn til at fastlægge sådanne forhold. Dette er uddybet i

EU’s

CIS guidance

dokument nr. 5 afsnit 5.5.1.:

“A hierarchical approach for defining reference conditions is suggested using the various

methods in the following order:

1. An existing undisturbed site or a site with only very minor disturbance; or

2. historical data and information; or

3. models; or

4. expert judgement.”

Der vil sjældent (aldrig) være historiske data for flere indikatorer i samme vandområde.

For fx klorofyl findes der ikke historiske eller palæologiske data.

Det kan derfor være nødvendigt at anvende forskellige metoder til fastlæggelse af

referenceværdier for de enkelte kvalitetselementer, afhængigt af det foreliggende

videngrundlag. Fx er der i Danmark historiske data, der kan anvendes som referencedata,

for et kvalitetselement (ålegræs), men ikke for de andre (klorofyl, makroalger,

bundfaunaindex).

I direktivet anføres det derfor, at værdierne for referenceforholdene skal være

tilstrækkelige troværdige til, at det sikres, at de beregnede forhold er indbyrdes forenelige.

Hvis for eksempel værdien for et kvalitetselement ikke sikrer, at forudsætningerne er til

stede for at opnå den ønskede kvalitet for et andet kvalitetselement, er værdierne for

referenceforholdene ikke indbyrdes forenelige.

I vandrammedirektivet skal konsistens sikres ved, at kvalitetselementer ikke er påvirket af

presfaktorer

–

ikke som fremført ved krav om at der anvendes samme metode eller

tidsperiode til fastlæggelse af referencetilstand for kvalitetselementer.

Fastlæggelse af klorofyl-referencetilstand

Klorofyl-referencetilstande i de danske kystvande fastlægges ved beregning med marine

økosystemmodeller, hvor der anvendes nutidige baggrundsbelastnings-værdier fra

målinger af fosfor- og kvælstofafstrømning fra danske landarealer med lille menneskelig

påvirkning. På baggrund af anbefalinger fra Aarhus Universitet, anvendes således

baggrundsværdier for målinger af næringsstofstofafstrømningen fra nutidige

oplande/landskaber med en svag menneskelig næringsstofpåvirkning (oplande med

højest 10

–

20 % landbrugsareal i oplandet). Baggrundsværdier som er differentieret i

forhold til de lokale forskelle i naturgivne forhold herunder geologi og jordbundsforhold,

samt nedbør og afstrømningsforhold. Der simuleres altså en nutidig referencesituation

(klorofyl i et nutidigt klima) som er upåvirket eller kun svagt påvirket af menneskelig

aktivitet. De estimerede danske baggrundskoncentrationer svarer til niveauet i andre

lande.

Metodetilgangen med anvendelse af nutidige danske baggrundsværdier til fastlæggelse af

klorofylreferencer gælder både for den nugældende vandområdeplan 2015-2021 og den

kommende vandområdeplan 2021-2027.

Fastlæggelse af ålegræs-referencetilstand

Baggrundsværdier for kvælstof- og fosforafstrømning indgår ikke i fastlæggelsen af

referenceværdier for ålegræs dybdegrænse. Her fastlægges referencetilstanden af Aarhus

Universitet på baggrund af omfattende historiske observationer af ålegræsforekomster

indsamlet i perioden 1880-1929 med hovedvægt på perioden før år 1900. Universitet har

tilkendegivet, at det ikke kan udelukkes, at ålegræs var påvirket af menneskelig aktivitet

omkring år 1900, men vurderer, at det er det bedste foreliggende datagrundlag for en

ålegræsreferencetilstand.

Metoden til fastlæggelse af referencetilstande i de danske kystvande vurderes at være den

bedste i forhold til anbefalingerne fra CIS guideline, hvor der er prioriteret metoder. Det

er ikke korrekt, at der skal anvendes samme metode og samme tidsperiode ved

fastlæggelse af referencetilstand. Vandrammedirektivet opfordrer snarere end det modsat

til at kombinere forskellige metoder og forskellige tidsperioder (nutidig, historisk og

palæologiske) i fastlæggelse af referencetilstand for kvalitetselementer.

Fx angiver CIS guideline at man til fastlæggelse af referencetilstand kan anvende:

•

Spatially based reference conditions using data from monitoring sites; (nutidig)

•

Reference conditions based on predictive modelling;

•

Temporally based reference conditions using either historical data or

paleoreconstruction (i.e. the sediment archive, GAVC) or a combination of both;

(historisk data er fra ca. 100-200 år siden, palæologiske er måske ca. 10.000 år siden)

•

A combination of the above approaches; finally

•

where it is not possible to use these methods, reference conditions can be established

with expert judgement.

Metoden blev rost i den Internationale Evaluering fra 2017:



The Panel has reviewed the choice of indicators and procedures, in the context of the

WFD requirements and specifications, and found that the indicators, the methods to

determine reference conditions and the methods to determine required actions were

WFD compliant. The Danish implementation is based on either direct historical

observation or model determination of reference conditions. Little or no

uncontrollable “expert judgement” is involved. In that respect, the Danish models are

attaining the highest possible standard of WFD implementation

Ålegræssets udbredelse afhænger af andet og mere end kvælstof

Hvad angår ålegræsset alene, vurderes valget af år 1900 som reference at være fornuftigt.

Til gengæld anses det for problematisk at anvende Kd (vandets gennemsigtighed) som

indikator for ålegræssets udbredelse. Der bliver gjort opmærksom på, at opløst, organisk

stof spiller en stor rolle for vandets gennemsigtighed og dermed at næringsstofreduktioner

ikke kan redegøre for hele den ønskede forbedring af lysklimaet.

Miljøministeriets svar:



Det er ikke korrekt, at lys er eneste indikator. I indsatsberegning anvendes også klorofyl. I

tilstandsvurderingen indgår de 3 biologiske kvalitetselementer ålegræs, klorofyl og

bundfauna, samt støtteparametrene lys og ilt. Direktivet stiller krav til metode for

tilstandsvurdering, ikke til beregning af indsatsbehov.



Det er heller ikke korrekt, at der i indsatsbehovsberegningerne i forhold til ålegræs alene

indgår næringsstoffet kvælstof. Der er således etableret kvantitative og signifikante

sammenhænge mellem eutrofiering (såvel kvælstof som fosfortilførsler) og lys.



Andre presfaktorer end næringsstoffer og klima er adresseret i et presfaktorprojektet som

er udarbejdet som forberedelse af vandområdeplanerne for 2021-2027. Kun fiskeri med

bundslæbende redskaber og sluser i Ringkøbing fjord og Nissum fjord har generelt en

væsentlig betydning for de biologiske kvalitetselementer, som er fastlagt i forhold til

vandrammedirektivet. Fiskeri med bundslæbende redskaber er påvist at have effekt på

arealet hvor der skal kunne vokse ålegræs i op til ca. 25 % af vandområderne. En effekt som

ikke er udslagsgivende for det opgjorte kvælstofindsatsbehov i forhold til ålegræs (idet

indsatsbehovet i forhold til den indikator beror på lysforholdene), men som vil skulle

adresseres i forvaltningen af fiskeri med bundslæbende redskaber.

Aarhus Universitet og DHI har undersøgt betydningen af klimaændringer fra år 1900 og op

til nutid på indsatsbehovet opgjort i nutid for kvalitetselementerne ålegræs

dybdeudbredelse og klorofyl. Samlet set blev der beregnet en resulterende forøgelse af det

danske kvælstofindsatsbehov for den landbaserede tilførsel til kystvandene på ca. 900 tons

kvælstof,

Betydningen af fx substrat og sediment forhold for reetableringen af ålegræs i lavvandede

områder er håndteret i særskilt delprojekt (WP5) under projektet med udviklingen af

marine modeller. Resultaterne herfra vil kunne anvendes til at målrette en eventuel brug af

marine virkemidler som ålegræsudplantning, - et restaureringstiltag som tidsmæssigt vil

kunne fremskynde ålegræsset tilbagevenden til god økologisk tilstand.

De gennemførte indsatser inden for landbrug og spildevand i perioden 1990-2010 medførte

reduktioner i indhold af klorofyl i de danske kystvande. For ålegræs vil der være

forsinkelseseffekter, især hvis bunden er mudret. Siden 2010 har der været stagnation i

kvælstof- og fosforudledningen.

Kun en holistisk tilgang kan sikre god økologisk tilstand

Spørgsmålet om, hvorledes man kommer tilbage til god tilstand i kystvande bliver også berørt

og der gives udtryk for, at der er sket en forsimpling i forhold til at nå dette mål, når der alene

ses på næringsstofemissioner.



Miljøministeriets svar:



”Holistisk

management kontrol” adresseres i vandområdeplanerne for 2021-2027 via resultaterne

fra bl.a. presfaktor projekt, klimaprojektet, og projektet om reetablering af ålegræs i lavvandede

områder (se ovenfor). Dertil kommer bl.a. projekter om marine virkemidler. I relation til fiskeri

er Miljøstyrelsen i dialog med fiskerimyndighederne vedrørende forvaltningen af fiskeri med

bundslæbende redskaber.



Det er en misforståelse, at målbelastning skal matche historisk basis for referencetilstand.

Målbelastning i forhold til næringsstoffer skal alene sikre, at næringsstofudledningen nedbringes

til et niveau som understøtter, at ålegræs potentielt kan vokse til god-mod grænsen, ikke til

referencedybden.