Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-9198
Den 27. august 2021
Opfølgning til Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1418 (MOF alm. del) stillet den 27. maj
efter ønske fra Stén Knuth (V).
Spørgsmål nr. 1418
”
Vil ministeren oplyse, om der i andre EU-lande er anlagt private retssager mod f.eks. stat eller
producenter, i tilfælde hvor folk er blevet syge eller døde af indtag af flourstoffer? Der henvises som
kontekst til materiale fra deputation fra professor Philippe Grandjean om PFOS, jf. MOF alm. del -
bilag 596.”
Svar
Ministeriet oplyste den 2. juli 2021 som svar på dette spørgsmål, at en række kommuner i
Nederlandene har anlagt sag mod virksomheden Chemours i Dordrecht. Ministeriet har modtaget
yderligere information fra Nederlandene og Belgien.
Nederlandende oplyser, at der i alt er tale om 4 retssager, hvoraf to er anlagt af kommuner, én er
anlagt af lokale beboere, og én er anlagt en tidligere ansatte hos virksomheden. Sagen anlagt af
beboere er nogle år gammel, og det nederlandske miljøministerium har ikke oplysninger om, hvor
sagen er endt. Sagen anlagt af tidligere ansatte er stadig undervejs. Sagerne anlagt af kommunerne er
også undervejs og går på deres krav mod virksomheden vedr. dækning af de udgifter til
oprydningsarbejdet og jord- og sundhedsundersøgelser, som kommunerne i første omgang har betalt
for. Det nederlandske miljøministerium er ikke inddraget i nogen af sagerne.
Belgien oplyser, at der efter anmodning fra en familie i Antwerpen er iværksat en undersøgelse vedr.
PFOS-forurening i jorden omkring
virksomheden 3M’s
fabriksområde. I det flamske parlament er der
nedsat et undersøgelsesudvalg for at kortlægge forureningsforløbet.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk