Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2421450_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 3572
Den 25. juni 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1416 (Alm.
del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmålet er stillet den 27. maj 2021 efter ønske fra
udvalget.
Spørgsmål nr. 1416
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 20/5-21
fra Bæredygtigt Landbrug og omkostninger
ved reduktion af kvælstofudledning, jf. MOF alm. del - bilag 592?”
Svar
Bæredygtigt Landbrug har i sin henvendelse til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg redegjort for, at
det i mange situationer ikke vil være muligt at kombinere forskellige virkemidler til reduktion af kvæl-
stofudledning. Derudover redegøres der for, at der i situationer, hvor virkemidler kan kombineres, ofte
vil være et overlap, som betyder, at effekterne ikke uden videre kan lægges sammen. Der henvises i den
forbindelse til, at dette også fremgår af rapporten
”Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af
vandmiljøet”, udgivet af Aarhus Universitet i 2020. Bæredygtigt Landbrug
fremhæver desuden, at der
ved beregninger om velfærdsøkonomiske omkostninger bør tages højde for, at virkemidlerne ikke uden
videre kan lægges sammen, og at udvaskningen fra rodzonen bør omregnes til udledning til kystvandene.
Det er indledningsvist vigtigt for mig at understrege, at de omkostningsberegninger, som ligger til grund
for eksempelvis støttesatser i den målrettede kvælstofregulering, vurderes af Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet. Dette sker via en driftsøkonomisk analyse, hvor
landbrugernes omkostninger til etablering af forskellige virkemidler undersøges. Det er således ikke ta-
belværdier fra ”Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet”, udgivet af Aarhus
Universitet i 2020, som benyttes til fastsættelse af støttesatser.
Det er et fokuspunkt for mig at minimere de samlede omkostninger ved kvælstofreguleringen, og at der
udvikles omkostningseffektive virkemidler. Jeg er enig med Bæredygtigt Landbrug i, at det i sidste ende
er omkostningerne ved udledningen til kystvandene, som er interessante, og at vi derfor i højere grad
skal fokusere på opgørelser af kvælstofreduktionseffekterne i hele kæden fra mark til fjord. Dette kræver,
at man inddrager overlap mellem virkemidler og indregner de stedspecifikke retentionsforhold.
I 2016 blev en del af den generelle kvælstofregulering ændret, således at de reducerede kvælstofnormer
blev ophævet. Samtidig blev retentionsforhold tilføjet som nyt element med ordningen om de målrettede
efterafgrøder, som blev efterfulgt af den målrettede regulering. Vi ønsker i regeringen at gå videre ad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1416: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/5-21 fra Bæredygtigt Landbrug og omkostninger ved reduktion af kvælstofudledning, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
den vej, så der differentieres yderligere efter retentionsforholdene, og at eksempelvis nye vådområder,
der påvirker kvælstofomsætningen, indgår mere direkte i retentionskortlægningen. På den måde kan
overlap mellem virkemidler reduceres, og der vil kunne opnås en større variation på den kvælstofredu-
cerende effekt. Målretningen af marktiltag kan dermed øges.
I regeringens oplæg til grøn omstilling af landbruget er der lagt op til en ny regulering med udvikling af
bedriftsregnskaber som grundlag til at regulere landbrugets klima- og miljøudledninger og til at sikre
sammenhæng og synergi i reguleringen. Det er i den forbindelse tanken, at sædskifter med meget lavere
udvaskning præmieres, og at der kan anvendes mere detaljerede kortoplysninger. Derudover er det in-
tentionen, at skal der være en bedre interaktion mellem den del af indsatsen, der sker via kollektive
virkemidler og den del, der sker via regulering. Der tilstræbes i den forbindelse tilvejebragt en kompen-
sationsordning (eco-scheme), hvor virkemidlerne kan kompenseres, og hvor landbrugeren betales for
effekten af virkemidlet snarere end den gennemsnitlige omkostning ved etableringen af virkemidlet.
Dette vil kunne skabe en stadigt mere omkostningseffektiv regulering.
Rasmus Prehn
/
Anders Christiansen
2