Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2418199_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1412 (MOF alm. del) stillet 25. maj 2021 efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1412
”Ministeren
bedes oplyse, hvilken virkning det ville få for udledningen af klimagasser,
kvælstof og fosfor, såfremt man følger forslaget fra Danmarks Naturfredningsforening og
Danmarks Sportsfiskerforbund om helt at tømme Tange Sø.”
Svar
Der forekommer i dag en retention (tilbageholdelse) af både kvælstof og fosfor i Tange Sø. Ved en
tømning af Tange Sø og en restaurering af Gudenåen på strækningen vil der således umiddelbart
tilføres en øget mængde næringsstoffer til Randers Fjord via Gudenåen. Det er opsummeret i et
teknisk notat,
”Omløb
ved Tange Sø: kvælstoffjernelse ved model 11”
udarbejdet af COWI i 2015 for
den daværende Naturstyrelse, at der i Tange Sø forekommer en retention på ca. 140 ton kvælstof per
år. Størrelsen af retentionen i et givent år er afhængig af flere forhold, herunder hvor længe vandet
opholder sig i søen, og hvilken mængde vand og næringsstoffer der tilføres søen det pågældende år. Ud
fra belastningsopgørelsen udarbejdet i forbindelse med de gældende vandområdeplaner kan der
estimeres en kvælstofretention af samme størrelsesorden som i nævnte COWI-notat. Derudover kan
estimeres en fosforretention i størrelsesordenen ca. 7 ton per år. Ved en eventuel restaurering af
Gudenåen på strækningen, hvor Tange Sø ligger i dag, er det derfor forventeligt, at der ville blive behov
for at gennemføre væsentlige tiltag for at modvirke en øget tilførsel af næringsstoffer til Randers Fjord.
Der er ikke, så vidt det er Miljøministeriet bekendt, udført beregninger for, hvilken betydning en
tømning af Tange Sø ville have for udledningen af klimagasser.
./.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk