Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2416774_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-8080
Den 16. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1410 (MOF alm. del) stillet 21. maj efter ønske fra Jacob
Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Lise Bech (DF) og ikke-medlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard
(DF).
Spørgsmål nr. 1410
”Vil
ministeren redegøre for den aktuelle situation og udvikling på ulveområdet i Danmark
og herunder oplyse, hvor mange ulve der aktuelt er i Danmark, hvor de eventuelt befinder
sig, og hvor de vandrer? Og vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen har
taget og arbejder med, herunder oplyse om dialog med andre lande? Og hvilke overvejelser
har regeringen angående ulve i relation til de kommende naturnationalparker mv.?”
Svar
Det er Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus, der overvåger de danske ulve, og jeg kan
på den baggrund oplyse, at der befinder sig ca. 10 ulve i Danmark. Da ulvene er meget mobile, og da
der løbende er ulve, der krydser grænsen mellem Danmark og Tyskland, kan tallet variere over tid. Af
de 10 ulve er 9 af dem stedfaste og fordelt på følgende placeringer: et par i Ulfborg-reviret, en hanulv i
Klosterhede-reviret, en hunulv i Skjern-reviret, en hanulv i Råbjerg-reviret, en hanulv i Oksbøl-reviret,
et par og en hanulv i Hovborg-reviret. Herudover er der observeret en strejfende hunulv, der dog
senest er set i maj 2020.
Regeringen arbejder løbende på nye tiltag, som kan sikre, at borgere og husdyrejere kan føle sig trygge
i områder, hvor ulven kan forekomme. Siden regeringens tiltrædelse i 2019 er der etableret et nyt
ulveområde i Midtjylland, og i april i år blev det vestjyske ulveområde udvidet. Det betyder, at flere
husdyrholdere har fået bedre muligheder for få tilskud til ulvesikring af hegn. Tilskuddet dækker
udgifter til materialer og opsætning og svarer til fuld dækning af udgiften. Dette er en følge af, at
regeringen i 2019 forhøjede tilskudssatsen til ulvesikring af hegn fra 80 pct. til 100 pct. Regeringen
arbejder endvidere løbende med nye hegnsløsninger, og fx kan man nu få tilskud til en fast hegnstype,
der er lettere at vedligeholde, og der er igangsat et forsøgsprojekt, hvor der ydes tilskud til en ny type
ulvesikring af mobile hegn, som er lettere at sætte op. I tillæg hertil indførtes i april i år muligheden for
at få et tilskud til hegnsalarmer, som kan sende en SMS, hvis spændingen i hegnet falder.
I forlængelse af den nuværende ulveforvaltning kom Vildtforvaltningsrådet i marts med et bud på en
ny forvaltningsplan. Grundlæggende er jeg enig med hovedbudskabet fra Vildtforvaltningsrådet om, at
den måde ulven forvaltes på i Danmark løbende skal tilpasses. Miljøministeriet ser nu nærmere på
Rådets forslag, herunder på mulig finansiering.
Arbejdet med at skabe opbakning hos andre EU-lande til en øget fleksibilitet i ulveforvaltningen,
herunder muligheden for regulering af ulve i EU fortsætter, men EU-Kommissionen og et flertal af
lande har ikke umiddelbart et ønske om at gå samme vej. Det seneste år i Coronaens tegn har heller
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1410: Spm. om den aktuelle situation og udvikling på ulveområdet, til miljøministeren
ikke gjort arbejdet lettere, da der har været få fysiske EU-møder og dagsordenen i højere grad har
handlet om Corona. På miljøministermødet i Berlin d. 30. september 2020 tog jeg spørgsmålet op med
nogle af mine europæiske kollegaer, og Letland og Slovenien udtrykte begge interesse i en videre
dialog. Derfor har ministeriet kontaktet repræsentanter fra Letland og Slovenien mhp. en videre
drøftelse af mulighederne for et samarbejde om en mere fleksibel forvaltning af ulven.
For så vidt angår ulve i naturnationalparker er det Naturstyrelsens vurdering at det er muligt helt eller
delvist at kompensere for udfordringer ved at udpege så store områder som muligt, samt ved valg eller
fravalg af hegn, der sikre vildtets frie bevægelighed. En tredje mulighed er, at der udsættes dyr, der i
kraft af størrelsen ikke er særligt sårbare over for angreb fra ulv.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2