Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2417390_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-8899
Den 16. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1408 (MOF alm. del) stillet 20.maj 2021 efter ønske fra
Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1408
”
Ministeren bedes komme med et skøn over, hvor stor mængde fisk der dagligt fortæres af den i
Danmark værende bestand af sæler og skarv?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”
Spættet sæl
Miljøstyrelsen kan oplyse, at en voksen spættet sæl æder ca. 4 kg. føde om dagen. Spættet sæl er
generalister med hensyn til fødevalg og synes at foretrække fiskearter, der er nemt tilgængelige og
talrige. I Limfjorden er de hyppigste fødeemner sild, brisling, ål, tobis og ålekvabber. I Kattegat er
fladfisk og tobis de hyppigste fødeemner, mens det i den danske Østersø er sild, fladfisk, tobis, kutlinger
og torsk. I Vadehavet foretrækkes torskefisk, sild, diverse fladfisk, kutlinger og tobis.
I den sydlige Nordsø er over 90 % af de indtagne torsk og rødspætter under henholdsvis 35 og 18 cm,
mens ising, tobis og fløjfisk for det meste er mindre end 25 cm. Der er ikke tilstrækkeligt datagrundlag
til at belyse detaljeret sæsonvariation i danske farvande, men der er tegn på betydelig variation.
Bestandene af spættet sæl fluktuerer, men blev i 2020 estimeret til at bestå af 12.454 individer, der spiser
tilsvarende ca. 50 tons fisk om dagen.
Gråsæl
En voksen gråsæl æder ca. 5 kg føde om dagen og er ligesom spættet sæl generalist med hensyn til
fødevalg. I Kattegat er foretrukne fødeemner torskefisk, fladfisk, stenbider (rognen) og hornfisk. I
Østersøen er foretrukne fødeemner sild, torsk, brisling og kutlinger. Størrelsesestimater af fundne
byttedyr i Østersøen varierer fra 4 til 114 cm med et gennemsnit på omkring 20 cm og 70 % af
byttedyrene mellem 15 og 25 cm. Der er ikke datagrundlag til at estimere sæsonvariation i fødevalg.
For gråsæler blev der i 2020 optalt 1594 individer, hvilket svarer til ca. 8 tons føde om dagen.
Miljøstyrelsen henviser i øvrigt til notat fra DCE
1
for specifik viden om spættet- og gråsæls fødevalg.
1
Galatius, A. 2017. Baggrund om spættet sæl og gråsæls
biologi og levevis i Danmark. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi -
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2017/Baggrund_om_spaettet_sael_og_graasael.pdf
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1408: MFU spm. om et skøn over, hvor stor mængde fisk der dagligt fortæres af den i Danmark værende bestand af sæler og skarv, til miljøministeren
Skarv
Miljøstyrelsen kan oplyse, at skarver næsten udelukkende lever af fisk. Skarvernes fødeindtag svinger
henover sæsonen fra 200 g til 700 g om dagen. Behovet er størst i maj-juni, hvor skarverne har unger.
Undersøgelser af gylp i 23 skarvkolonier i 1992-94 viste, at skarverne i de vestjyske brakvandsfjorde især
åd fladfisk, navnlig skrubber. Tilsvarende var fladfisk (her især ising) skarvernes foretrukne føde i den
vestlige og sydlige del af Kattegat. I Lillebælt, Storebælt og den vestlige del af Østersøen dominerede
torsk og hvilling i føden. I de mere lukkede farvande som Limfjorden, Isefjord og Smålandshavet spillede
sort kutling, ålekvabbe, ål, ulk og ferskvandsfisk vægtmæssigt en relativt større rolle.
Skarvernes fødevalg i Ringkøbing Fjord blev også undersøgt i 2003-2005. Da var fladfiskene skrubbe og
ising fortsat vægtmæssigt de vigtigste fødeemner for skarverne. Ising bidrog mest til at dække
fødebehovet i april-juni og skrubbe i juli-september. Forskerne kunne imidlertid se, at skarverne havde
vanskeligere ved at dække deres fødebehov i 2003-2005 end ti år tidligere, primært fordi skrubber i den
foretrukne størrelse ikke længere forekom talrigt. Skarverne måtte derfor i højere grad fouragere på små
sandkutlinger samt rejer, og de hentede en større andel af føden i Vesterhavet.
Der er tegn på, at isingens betydning som fødeemne for skarverne i den sydvestlige del af Kattegat er
faldet, hvorimod ulkens betydning er steget. Der er grund til at formode, at de ændringer, vi ser i
skarvernes fødevalg i vid udstrækning afspejler, at der i vore fjorde og farvande sker forandringer i
forekomsten og udbredelsen af de forskellige arter af fisk. Et af eksemplerne på en sådan forandring er
indvandringen af sortmundet kutling til de sydøstlige egne af landet. Denne fiskeart har optrådt i høj
tæthed i bl.a. Smålandsfarvandet, og det har skarverne i de omliggende kolonier nydt godt af i en
årrække, hvilket bl.a. viser sig ved en høj produktion af unger og vækst i flere af kolonierne, især i årene
fra 2014 til 2017.
”
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
2