Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2417384_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-8899
Den 16. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1407 (MOF alm. del) stillet 20. maj 2021 efter ønske fra
Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1407
”
Ministeren bedes oplyse udviklingen i antallet af skarv i Danmark i perioden 2000-2020 med
angivelse af bestanden år for år?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”
Bestandsudviklingen for ynglende skarv i Danmark ses i figur 1. DCE overvåger hvert år den danske
ynglebestand af skarv. I 1971 var der én skarvkoloni i Danmark, og i 1972-1981 var der tre kolonier.
Yngleantallet voksede i perioden 1972-1981 fra 300 til 3.000 reder. Siden 1982 er antallet af steder, hvor
der yngler
skarver, stort set steget hvert år. I slutningen af 1980’erne og starten af 90’erne voksede
antallet af ynglende skarver hurtigt, og allerede i 1994 var der 38.000 ynglepar. I de efterfølgende 10 år
fluktuerede ynglebestanden, og efter et par hårde vintre faldt antallet i perioden 2010-2013. Siden steg
yngleantallet igen og svingede omkring 31.500 par i 2014-2020. I 2020 ynglede der skarver 90
forskellige steder i Danmark.
Figur 1:
Udviklingen i antal ynglepar af skarver i Danmark fra 1980 til 2020. Fra Bregnballe & Sterup
(2021)
1
.
Bregnballe, T. & Sterup, J. 2021. Skarvens biologi og bestandsudvikling samt erfaringer med forvaltning af dens
ynglekolonier i Danmark. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 32 s.
–
Fagligt notat nr.
2021|41 https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2021/N2021_41.pdf
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1407: MFU spm. om udviklingen i antallet af skarv i Danmark i perioden 2000-2020 med angivelse af bestanden år for år, til miljøministeren
2417384_0002.png
De skarver, som optræder i Danmark, udgøres af ynglefugle, af unge og ældre ikke ynglende fugle, af
udfløjne unger og af skarver, der trækker til Danmark fra andre lande. Ud fra udførte optællinger er det
ikke muligt at opgøre, hvordan det samlede antal af skarver, som opholder sig i Danmark, ændrer sig
gennem året. Det skyldes bl.a., at skarverne kan optræde næsten alle steder i landet, hvor der er vand,
og at de ikke er fordelt på samme måde mellem områderne gennem hele året (i vinterhalvåret er der fx
relativt flere skarver langt fra kysterne, hvor de raster på revler og småøer).
Der har imidlertid været gjort forsøg på at estimere, hvor mange individer af skarver, der er tilstede i
Danmark, og hvordan dette antal ændrer sig gennem året. Sådanne estimater er usikre, bl.a. fordi de må
baseres på antagelser om skarvernes overlevelse, ungeproduktion og i hvilken alder de begynder at
yngle, samt hvilken andel af de yngledygtige skarver, der faktisk yngler i det enkelte år. Der skal også
gøres antagelser om trækmønster (hvornår trækker de bort fra Danmark, og hvor mange bliver tilbage)
og om de udenlandske skarvers trækmønster (hvornår ankommer de til Danmark, hvor hurtigt trækker
de videre, og hvor mange af dem forbliver i Danmark vinteren over).
I figur 2 ses det samlede antal skarver i Danmark, forsøgt opgjort månedsvis med året 2014 som
eksempel (i 2014 var yngleantallet i Danmark omtrent som i 2020). Den samlede danske bestand af
skarver udgøres af flest individer, når hovedparten af ungerne er fløjet fra rederne, dvs. i begyndelsen af
juli. For juli 2014 er det estimeret, at der var ca. 150.000 danske skarver i Danmark. Det svarer til 4,4
gange antallet af ynglepar. En del unger dør, efter de har forladt kolonierne, og især blandt de voksne
skarver er der fugle, som forlader landet allerede i juli-august.
Figur 2:
Estimat for ændringen i det samlede antal skarver i Danmark hen gennem året med 2014 som
eksempel.
Note: Estimatet er baseret på mange antagelser. Det er især estimaterne for de udenlandske skarvers optræden i Danmark,
som er usikre. Fra Bregnballe & Sterup (2021).
Som det fremgår af figur 2 estimeres det, at det samlede antal af skarver i Danmark først begynder at
aftage efter august, fordi en del udenlandske skarver ankommer til landet allerede fra august.
Efterhånden som det samlede antal skarver falder fra september til november/december, stiger andelen
af udenlandske skarver. Antallet af danske skarver, der forbliver i Danmark vinteren over, er muligvis
steget, men det vurderes at færre end 15-20 % af vore egne fugle forbliver i Danmark vinteren over.
”
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
2