MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1401: Spm. om, hvorfor definitionen på store dambrug ikke ændres til 200 tons foder, da kravet om overgang til emissionsbaseret regulering ikke vil være en rentabel investering for dambrug under 200 tons, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Dansk akvakultur i vækst

I forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 2015 indgået af regeringen, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, blev det besluttet, at der skal laves en

vækstplan for akvakultur. I forlængelse heraf er aftaleparterne bag Fødevare- og landbrugspakken

blevet enige om en vækstplan for akvakultur, der skal sikre en akvakultursektor, hvor udviklingen går

mod moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg i dambrugssektoren, samt bidrage til, at vi

udnytter de store potentialer, der ligger i udvidelse af havbrugssektoren. Vækstplanen indeholder

følgende elementer:

Vækst for landbaserede akvakulturanlæg

1. Revision af dambrugsbekendtgørelsen

Dambrugsbekendtgørelsen stiller ved miljøgodkendelse bl.a. vilkår om mængden af vandindtag,

indretning og drift af dambruget, samt udledning af kvælstof, fosfor, organisk materiale, medicin og

kemikalier til åer, søer og kystvande. Dambrugsbekendtgørelsen justeres, så der fremover vil være to

forskellige reguleringsspor for dambrug afhængigt af det enkelte dambrugs størrelse og ambitioner.

Anlæg med en produktion svarende til anvendelse af max 100 tons foder kan fremover miljøgodkendes

efter en individuel BAT-vurdering. Dette skal bidrage til, at alle dambrug får en miljøgodkendelse,

hvilket ca. 50 mindre anlæg endnu ikke har opnået. At disse dambrug fremadrettet vil blive

miljøgodkendt forventes at medføre miljøforbedringer, som følge af at godkendelsesprocessen vil stille

krav om bedre rensning af anlæggenes spildevand.

Store anlæg med en produktion svarende til anvendelse af over 100 tons foder skal overgå til

udlederbaseret regulering med de i bekendtgørelsen definerede BAT-niveauer på

modeldambrugsniveau. Dette skal senest ske med udgangen af 2026. Anlæg af denne type, der allerede

benytter moderne teknologi og de anlæg, som vil investere i og omlægge dambruget til tilsvarende

teknologi, vil kunne få adgang til ekstra kvælstof (samlet op til 380 tons N) i medfør af Fødevare- og

landbrugspakken.

Dertil kommer, at dambrugsbekendtgørelsen revideres med en række mere tekniske tilretninger af

bekendtgørelsen bl.a. på baggrund af ønsker fra branchen.

2. Indfasning af supplerende kvælstof til dambrug (og havbrug)

Den danske akvakultursektors vækst- og udviklingsmuligheder er i dag særligt begrænset af

muligheden for udledning af kvælstof (N), hvilket er baggrunden for, at der i medfør af aftalen om

Fødevare- og landbrugspakken er afsat en supplerende N-kvote til dambrugssektoren på i alt 380 ton

og her ud over 43 ton til havbrugssektoren.

De 380 ton kvælstof består af 200 ton kvælstof, som er afsat for at give de eksisterende dambrug

mulighed for at udnytte deres fulde oprindelige fodertilladelser, der er blevet begrænset direkte eller

indirekte på grund af vandområdeplanerne i medfør af vandrammedirektivet, hvilket også gælder for

Miljø- og

Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1401: Spm. om, hvorfor definitionen på store dambrug ikke ændres til 200 tons foder, da kravet om overgang til emissionsbaseret regulering ikke vil være en rentabel investering for dambrug under 200 tons, til miljøministeren

de 43 ton til havbrug. Dertil kommer en supplerende N-kvote på 180 tons, der er afsat for at

understøtte yderligere vækst i dambrugssektoren. Afsættelsen af de 180 tons N sikrer samtidig, at den

frivillige opkøbsordning for dambrugsspærringer ikke

de facto

bliver en ophørsordning. Det forventes

således, at dambrugserhvervet ved udgangen af 2021 kan have en samlet udledning på i

størrelsesordenen ca. 850 tons N.

Kriterierne for tildeling af kvælstof skal sikre dambrugerhvervets udvikling mod mindre

kvælstofudledning pr. produceret fisk og dermed øget produktivitet i dambrugserhvervet indenfor de i

Fødevare- og landbrugspakken fastsatte rammer.

Den forøgede mængde kvælstof tildeles på baggrund af konkrete ansøgninger, som behandles ud fra

prioriteringskriterier, som prioriterer ressourceeffektive anlæg baseret på regulering af anlæggets

udledninger (udlederkontrol) og anlæg med høj anvendelse af miljøteknologier. Prioriteringen vil bl.a.

sigte imod at understøtte omkostningseffektivitet i den samlede kvælstofindsats således, at

lempelserne for akvakultur så vidt muligt indfases på en måde, hvorved de kræver færrest mulige

miljøkompenserende indsatser.

Miljø- og fødevareministeren forbereder en model til indfasning af den supplerede mængde kvælstof.

Aftaleparterne bag Fødevare- og landbrugspakken er enige om at stemme for den nødvendige

lovgivning til indfasning heraf.

3. Ordning om opkøb af dambrug 2016-21

Der er som led i indsatsen for forbedring af tilstanden i vandmiljøet i anden vandplanperiode afsat

46,8 mio. kr. i 2016-21 til en ordning om frivillig opkøb af dambrug, der skal bidrage til fjernelse af

spærringer i vandløb og nedbringe tilførslen af næringsstoffer til søer, fjorde og kystvande. Rammerne

for ordningen 2016-2021 er fastsat i finansloven for 2016. Ordningen baseres på en frivillig aftale

mellem miljømyndigheden (kommunen) og dambrugsejer, der indeholder aftale om ophør af

dambrugsdrift. Opkøbsordningen er en ordning, der gør det attraktiv for primært mindre og

lavteknologiske dambrug at blive købt ud af markedet. Derved understøttes samtidigt en

strukturudvikling henimod større og mere ressourceeffektive anlæg.

Ændring af planloven medfører, at akvakultur bliver reguleret som anden

husdyrsproduktion.

Med indgåelsen af planlovsaftalen mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti i aftalen ”Danmark i bedre balance

- Bedre rammer for kommuner, borgere og

virksomheder i hele landet” af den 9. juni 2016 blev det fastlagt, at eksisterende dambrug ikke skal

have landszonetilladelse for at opføre erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, jf. aftalens punkt 2.2:

”Eksisterende dambrug skal ikke længere søge om landzonetilladelse for opførsel af erhvervsmæssigt

nødvendigt mindre byggeri. Opførelse af sådan mindre byggeri skal i stedet anmeldes til kommunen,

og har kommunen ikke reageret inden for 45 dage, kan bygningen opføres, forudsat at

byggelovgivningens krav er overholdt. Der vil i lovgivningen blive fastsat nærmere kriterier for

afgrænsningen af mindre byggeri mv.”

5. Periodespecifikke udledningskrav

Miljømyndigheden skal ved behandling af ansøgningen om miljøtilladelse vurdere, om udledningen

fra dambrug vil kunne finde sted uden væsentlig påvirkning af vandmiljøet. Bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål fastsætter generelle miljøkvalitetskrav til beskyttelse af dyr og planter i

vandområderne. Kravene forudsætter, at stofkoncentrationen i vandmiljøet er nogenlunde konstant

gennem året. Det kan derfor i forbindelse med periodiske udledninger være nødvendigt for

miljømyndigheden at fastsætte krav om, at stofkoncentrationen i vandmiljøet ikke må overstige

fastlagte værdier som gennemsnit for en nærmere fastlagt periode. Behovet for at fastsætte sådanne

krav til stofkoncentrationen i vandmiljøet afhænger dog af, hvilke miljøteknologiske foranstaltninger

det specifikke anlæg har indrettet til at imødegå store udsving i stofkoncentrationen i udledningen.

I forbindelse med revidering af bekendtgørelse om krav til udledning af miljøfarlige forurenende

stoffer til vandmiljøet, vil Naturstyrelsen vejlede om, at periodespecifikke krav til stofkoncentrationen

i vandmiljøet vil skulle fastsættes ud fra en konkret vurdering, der inddrager relevante oplysninger om

de lokale forhold, og kun hvor miljømyndigheden vurderer det nødvendigt for opfyldelse af miljømålet

for det berørte vandområde.

6. Transparent forvaltningspraksis for flytning af udledningstilladelser

Det er miljømyndigheden, der afgør, om en tilladt kvælstofkvote fra et dambrug, hvor driften er

ophørt, kan flyttes og sammenlægges med et andet dambrug. For at sikre ensartethed og transparens i

behandlingen af ansøgninger om flytning af udledningstilladelser vil Miljø- og Fødevareministeriet

foranledige en vejledning til kommunerne om kriterierne for tilladelse til flytning af en kvælstofkvote

fra et dambrug til et andet.

Vækst for havbaseret akvakultur

7. Identifikation af lokaliteter egnet til havbrugsproduktion

Havbrugssektorens udviklingsmuligheder er knyttet til en optimal placering af anlæggene i forhold til

produktionsforhold som infrastruktur, vandkvalitet og strømforhold. Dertil kommer, at de skal

placeres steder, hvor der er et miljømæssigt råderum i relation til påvirkning af miljø og natur. Den

væsentligste begrænsning for vækst for havbrug er således at finde egnede lokaliteter, hvor havbrug

kan etableres under hensyn til miljøet og andre aktiviteter på havet.

Aftaleparterne ønsker, at der udpeges egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug i Kattegat,

Bælthavet og Den Centrale Østersø, hvor der er miljømæssigt råderum. Udpegning af egnede

lokaliteter i de tre områder skal ske snarest muligt, og aftaleparterne ønsker, at eksisterende

miljømæssigt råderum skal udnyttes til at sikre en øget produktion i havbrug. Miljø- og

Fødevareministeriet har identificeret en række egnede lokaliteter i Kattegat, som skal nærmere

kvalificeres ved hjælp af detaljerede modelberegninger, der bl.a. tager højde for påvirkningerne af

miljø og natur. Til disse modelberegninger er der afsat 3,5 mio. kr. Med den nuværende viden vil

placeringerne give mulighed for en øget havbrugsproduktion på ca. 16.000 tons fisk. Der sigtes imod

en endelig udpegning af områder i Kattegat inden udgangen af 2016. Miljø- og Fødevareministeriet vil

desuden afsøge muligheden for etablering af yderligere havbrug i Bælthavet og Den Centrale Østersø.

Når lokaliteterne er endeligt udpeget vil de blive offentliggjort. De fordeles herefter til interesserede

virksomheder på baggrund af en ansøgningsrunde, som tildeler placeringstilladelserne efter entydige

objektive kriterier, der sigter imod at få størst mulig mængde fisk for det eksisterende råderum. På den

måde sikres, at alle potentielle ansøgere får lige adgang til at etablere havbrug i de udpegede

lokaliteter.

De nye lokaliteter i Kattegat udelukker ikke, at havbrug i fremtiden kan udvides eller ny-etableres i

andre farvande, såfremt der opstår et miljømæssigt råderum hertil, eller et råderum skabes med for

eksempel kompensationsopdræt af muslinger. Såfremt nye fremskrivninger viser, at der er et

væsentligt miljømæssigt råderum i andre farvande end Kattegat, mødes aftaleparterne igen for at

drøfte, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan anvende dette råderum til akvakultur.

8. Kompensationsopdræt

Miljø- og fødevareministeren fremsætter et lovforslag, der skal give ministeren bemyndigelse til at

fastsætte regler om, at der ved miljøgodkendelse af havbrug kan fastsættes vilkår om etablering og

drift af kompenserende foranstaltninger med marine virkemidler til fjernelse af kvælstof og fosfor,

f.eks. muslingeopdræt. Sådanne vilkår skal kunne fastsættes, hvis der i det område, hvor havbruget

ønskes etableret eller udvidet, ikke inden for det eksisterende miljømæssige råderum kan tillades en

merudledning af næringssalte.

9. Blå biomasse

Særligt muslingeopdræt er interessant som et fremtidigt marint virkemiddel, idet de både kan

anvendes til at fjerne kvælstof i det nære havmiljø og som proteinkilde til foder til fx grise.

Miljø- og Fødevareministeriet vil prioritere, at dets aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening

indeholder udvikling af virkemidler uden for dyrkningsfladen (fx muslinger), der på sigt skal kunne

fungere som et supplerende virkemiddel i forhold til næringsstofreduktion i de indre vandområder.

Kompensationsopdræt med fx muslinger i forbindelse med havbrugsproduktion af fisk øger

produktionen af muslinger, hvilket yderligere vil bidrage til, at en værdikæde udbygges mellem

muslingeproduktion og for eksempel foder.

10. Ændring VVM-regler for havbrug

En ny VVM-lov blev vedtaget den 10. maj 2016 med et bredt flertal bag sig (V, K, DF, LA, S, RV, SF, EL

og ALT). Det er en del af den nye lov, at obligatorisk krav om VVM-redegørelse undtages for havbrug

inden for 1 sømil-grænsen. Derved ligestilles havbrug, der ligger inden for 1 sømil-grænsen med

havbrug, der ligger uden for grænsen. Reglerne for havbrug hhv. inden og uden for 1 sømil fra kysten

er samlet i den nye lov, og derved vil der fremadrettet være ens høringsregler for havbrug uanset

placering fra kysten.

Initiativer for både dambrug og havbrug

11. Habitatdirektivet og akvakultur

Natur- og Miljøklagenævnet har i en række sager om hav- og dambrug hjemvist eller ophævet

miljøgodkendelser til dam- og havbrug. For at imødegå dette revideres habitatvejledningen, hvilket

bl.a. vil indebære en ajourføring af retspraksis på hav- og dambrugsområdet. Desuden iværksættes,

som lanceret i Aftale om Naturpakke af 20. maj 2016, i dialog med interessenterne og EU-

kommissionen, en gennemgang af afgrænsningen af Natura 2000-områderne med henblik på at

undersøge muligheden for evt. at mindske andelen af intensivt drevne jordbrugsarealer og evt. at

udvide de udpegede områder med mere værdifuld natur, hvor det understøtter direktivmål.

12. Investerings-, innovations- og udviklingsstøtte

Der er indgået en politisk aftale om udmøntning af hav- og fiskeriudviklingsprogrammet (EHFF) for

årene 2014-17, hvor der er afsat midler til støtteordninger for at bidrage til vækst i volumen og værdi af

akvakulturproduktionen (både dambrug og havbrug). Ved forhandling om politisk aftale om EHFF-

midler for perioden 2018-20 afsættes fortsat midler til udvikling af akvakulturproduktionen mod mere

ressourceeffektive og miljøvenlige akvakulturanlæg, samt til projekter der stimulerer innovation i

akvakultur.