Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2415505_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1401 (MOF alm. del) stillet den 19. maj 2021 efter ønske
fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 1401
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor definitionen på store dambrug ikke ændres til 200 tons foder, da
kravet om overgang til emissionsbaseret regulering ikke vil være en rentabel investering for dambrug
under 200 tons, og denne ændring ikke vil medføre øgede udledninger af næringsstoffer eller organisk
materiale?”
Svar
Jeg ønsker grøn udvikling af dambrugssektoren, hvor man bevæger sig mod mere ressourceeffektive
og miljøvenlige anlæg. Det er derfor vigtigt, at alle anlæg i udgangspunktet er på emissionsbaseret
regulering, da det skaber mulighed for kontrollere udledningen med konkrete målinger, og ikke
mindst giver incitament til at etablere og udvikle renseforanstaltninger, så man kan producere flest
fisk for udledningen.
Hovedreglen i dambrugsbekendtgørelsen er, at ferskvandsdambrug, inden etablering, udvidelse eller
ændring, skal godkendes efter reglerne i kapitel 3 om emissionsbaseret regulering. Det betyder bl.a., at
ferskvandsdambruget skal overholde bekendtgørelsens BAT-standardkrav og krav til rensning af
næringsstoffer og Bi5 (organisk stof). Eksisterende ferskvandsdambrug med et foderforbrug på 100
tons eller derunder kan godkendes efter reglerne i kapitel 4 om foderkvote. For disse dambrug
fastsættes krav om BAT i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og
dambruget skal ikke overholde specifikke krav til rensning. Eksisterende ferskvandsdambrug med et
foderforbrug på over 100 tons kan dog godkendes efter reglerne i kapitel 4 om foderkvote i en
overgangsperiode, men skal som udgangspunkt senest i 2026 overgå til emissionsbaseret regulering.
Det er ministeriets faglige vurdering, at niveauet for BAT-standardkrav i dambrugsbekendtgørelsen er
sat således, at langt størsteparten af alle ferskvandsdambrug over 100 tons kan mødekomme kravene
med få eller ingen ændringer af deres produktion.
Jeg er bevidst om, at der er en del af branchen, som har et efterslæb i forhold til en miljøgodkendelse,
hvilket bl.a. omfatter ca. 20 anlæg med et foderforbrug på over 100 tons. Disse anlæg har et større
spring op til det teknologiniveau, der er repræsentativt for branchen generelt i dag. Den udestående
miljøgodkendelse vil således have en større økonomisk betydning, i forhold til investering i den
nødvendige renseteknologi, end for allerede miljøgodkendte anlæg.
./.
Jeg er af den opfattelse, at dambrugsbekendtgørelsen lever op til tidligere vedtaget vækstaftale fra
2016, og at bekendtgørelsen på en hensigtsmæssig måde understøtter en omlægning af
dambrugssektoren mod større og mere moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg, samt
bidrager til at alle dambrug får en miljøgodkendelse.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1401: Spm. om, hvorfor definitionen på store dambrug ikke ændres til 200 tons foder, da kravet om overgang til emissionsbaseret regulering ikke vil være en rentabel investering for dambrug under 200 tons, til miljøministeren
Ved overgang fra regulering på foderkvote eller fodertilladelse til emissionsbaseret regulering, kan
dambruget som udgangspunkt fordoble sin produktion, da dambruget samtidig bl.a. skal overholde
dambrugsbekendtgørelsens emissionskrav og rensegrader. Disse rensegrader er for alle
produktionsstørrelser 50 % rensning af kvælstof, mens kravet til rensning af fosfor og organisk stof
starter ved 60 % og er stigende i takt med produktionsstørrelsen.
Dette betyder, at der vil være en forventelig reduktion af udledningen af fosfor og organisk materiale,
når de eksisterende ferskvandsdambrug med et foderforbrug på over 100 tons, skal overgå til
emissionsbaseret regulering inden udgangen af 2026. Samtidig vil anlægget kunne fordoble sin
produktion med den samme kvælstofudledning. Den forventede reduktion af fosfor og organisk stof vil
således ikke ske, hvis grænsen for godkendelse på foderkvote hæves til 200 tons.
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo-Korch
2