Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2425342_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1.
juli 2021
J nr.
2021-2416
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 17. maj stillet mig følgende spørgsmål
1395 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
udvalget.
Spørgsmål 1395
Vil ministeren redegøre for, hvorfor man ikke opgør produkters klimaaftryk i hele
forsyningskæden, hvor der ses på emission uanset land og sektor, og hvilke uhen-
sigtsmæssige konsekvenser dette kan have for producenter, som ønsker at være
klimaneutrale?
Svar
Det forbrugsbaserede klimaaftryk opgjort i
Global Afrapportering 2021
er første ud-
gave. Energistyrelsen kommer til løbende at forbedre både metoder og opgørelser
på dette område.
Med regeringens nye handlingsplan for FN’s verdensmål igang-
sættes udviklingen af en fremskrivning af det forbrugsbaserede klimaaftryk. Den
anvendte metode i
Global Afrapportering 2021
vurderes på nuværende tidspunkt at
være den mest anvendelige ift. at skabe en forståelse for størrelsesordenen af kli-
maaftrykket fra forbrug i Danmark.
Der findes en række andre initiativer baseret på både offentlig og privat initiativ,
som har til formål at belyse produkters klimaaftryk eller understøtte arbejdet med
opgørelse af produkters klimaaftryk - fx inden for fødevareområdet. Her kan næv-
nes Concitos fødevaredatabase, som også baserer sig på EXIOBASE-databasen.
Endvidere kan nævnes drivhusgasprotokollen (GHG Protocol), som sætter standar-
der for opgørelse af udledninger for særligt virksomheder og organisationer.
Klimaforandringer er en global udfordring, der rækker langt ud over Danmarks
grænser. Vi skal derfor vide mere om, hvordan Danmark påvirker klimaet uden for
Danmarks grænser. Klimaaftrykket opgjort i
Global Afrapportering 2021
er et vigtigt
supplement til 70 pct.-målsætningen,
som følger FN’s opgørelsesmetode
for opgø-
relse af udledninger inden for nationale grænser.
Energistyrelsen har i
Global Afrapportering 2021
lagt sig op af en metode, som
også anvendes i Sverige og Storbritannien, som begge har flere års erfaring med
denne slags opgørelser.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1395: Spm. om, hvorfor man ikke opgør produkters klimaaftryk i hele forsyningskæden, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2425342_0002.png
Klimaaftrykket fra Danmark inkluderer udledninger indlejret i import. Dog fratrækkes
udledninger for de varer inden for en given branche, som eksporteres videre til an-
dre lande. I
Global Afrapportering 2021
opgøres dog både udledningerne knyttet til
import og udledningerne knyttet til eksport, opdelt på sektorer.
Metoden anvendt i
Global Afrapportering 2021
gør det muligt at følge udlednin-
gerne forbundet med forbruget i Danmark. Hvis fx Danmark importerer et produkt
fra et land, som indeholder komponenter fra flere andre lande, så vil der knytte sig
en udledning til hver komponent af det samlede produkt.
Hvis Danmark producerer varer, som eksporteres og forbruges i andre lande, så
fratrækkes udledningerne forbundet med de varer. Opgørelsen af det samlede for-
brugsbaserede klimaaftryk i
Global Afrapportering 2021
inkluderer således ikke ud-
ledninger fra den del af forsyningskæden, der omfatter udledninger knyttet til dansk
producerede varer, som forbruges i udlandet. Denne tilgang er valgt for at sikre, at
Danmark opgør det forbrugsbaserede klimaaftryk på en måde, som tilnærmelsesvis
er den samme, som anvendes i de lande, vi normalt sammenligner os.
Opgørelsen af udledninger forbundet med dansk produktion og eksport baseres på
Danmarks Statistiks nationale input-output-tabeller og emissionsregnskaber. Tabel-
lerne opgør også, hvor meget de enkelte brancher hhv. importerer og eksporterer.
Udledninger relateret til import baseres på den globale input-output-database
EXIOBASE. Opgørelsen er udarbejdet på brancheniveau, så det er derfor ikke mu-
ligt at opgøre detaljerede klimaeffekter på produktniveau.
Med den anvendte metode har det ikke været muligt at inkludere alle LULUCF-ud-
ledningerne. Udledninger der følger af, at dansk forbrug af varer kan medføre æn-
dringer i arealanvendelsen i udlandet
–
fx ved omstilling fra skovareal til landbrugs-
areal
–
er ikke med i klimaaftrykket, men opgøres særskilt. Der er er foretaget be-
regninger efter to forskellige metoder. Endvidere er klimaeffekten fra dansk forbrug
af biomasse til energiformål og biobrændstoffer ikke kvantificeret i
Global Afrappor-
tering 2021,
da videns- og modelgrundlaget på nuværende tidspunkt ikke vurderes
at være tilstrækkelig robust.
Større strukturelle forbrugsændringer vil kunne påvirke udledninger indlejret i både
import og eksport, men enkeltvirksomheders klimaomstilling vil med den nuvæ-
rende metode kun i meget begrænset omfang blive fanget af modellen.
I forlængelse af offentliggørelsen af
Global Afrapportering 2021
er der afholdt en of-
fentlig høring af publikationens metode og indhold. Energistyrelsens svar på de ind-
komne høringer vil blive sendt som orientering til KEF og MOF. Energistyrelsens
svar offentliggøres også på ENS.dk
Som opfølgning på høringen af
Global Afrapportering 2021
går Energistyrelsen nu i
dialog med fx NGO’er og
andre interessenter om forudsætninger og metode, så vi
Side
2/3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1395: Spm. om, hvorfor man ikke opgør produkters klimaaftryk i hele forsyningskæden, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2425342_0003.png
kan få et endnu bedre produkt over tid. Det kan fx fremover overvejes at supplere
kommende afrapporteringer med produktanalyser for udvalgte produkter ved brug
af LCA og nicheanalyser for i højere grad at belyse mulighederne for omstilling fra
virksomheders eller branchers perspektiv. Endvidere forventes et større fokus på
udledninger knyttet til dansk eksport i kommende afrapporteringer.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
3/3