Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2414218_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. juni 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1389 (alm.
del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmålet er stillet den 14. maj 2021 efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1389
”Vil ministeren oplyse, om Statsrevisorernes skarpe kritik af tilskudsadministrationen giver grundlag
for at politianmelde personer eller firmaer? Der henvises til beretning nr. 15/2020 om forvaltning af
tilskud til landbrugere, jf. MOF alm. del
– bilag 555.”
Svar
Rigsrevisionen har i forbindelse med beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
bl.a. gennemgået 50 sager under miljøteknologiordningerne. Dette er sket med henblik på at vurdere,
om en række væsentlige krav for tilskud er overholdt.
Ud af de 50 sager vurderer Rigsrevisionen, at der er mangler i 26 af sagerne. Det er foreløbigt
vurderingen, at der i én af disse sager er indikationer på svig. Landbrugsstyrelsen har i forlængelse heraf
bedt Kammeradvokaten vurdere sagen med henblik på at kunne tage stilling til, om der skal ske
politianmeldelse.
Det bemærkes i øvrigt, at alle 26 sager vil blive gennemgået grundigt på ny med henblik på, at der rettes
op på mangler. Det bemærkes, at denne gennemgang ikke nødvendigvis vil føre til ændring i de udbetalte
tilskud.
Der vil i kontrolarbejdet løbende blive taget stilling til mulige politianmeldelser, når der er det fornødne
grundlag herfor.
Rasmus Prehn
/
Betina Tradsborg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk