MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1386: MFU spm. om kommentar til henvendelsen fra 92-gruppen om dansk kødproduktions klimaeffektivitet, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2021-3223

Den 30. juni 2022

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1386 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 12. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 1386 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra 92-gruppen om dansk kødproduktions klimaeffekti-

vitet (MOF alm. del – bilag 513 og KEF alm. del – bilag 288). Herunder bedes ministeren redegøre for,

hvilket belæg ministeren har for de tal, Danmark har sendt til EU ifm. med Danmarks CAP-SWOT ana-

lyse, om at dansk produceret kød udleder under halvt så meget CO2 per kg kød som kød produceret i

EU27?”

Svar

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Landbrugsstyrelsen, der har

oplyst følgende:

’’Som led i udarbejdelsen af den strategiske plan for implementeringen af EU’s fælles landbrugspolitik

2023-27 (CAP-planen) er det et EU-krav, at der skal udarbejdes en SWOT-analyse. Den danske SWOT-

analyse er udarbejdet af et eksternt konsulentteam bestående af Teknologisk Institut, Pluss, Epinion og

Efiko i 2019.

Det fremgår af den danske SWOT-analyse (figur 9 side 29), at dansk kødproduktion i gennemsnit udle-

der færre drivhusgasser end EU28-landene (De 27 EU-lande og Storbritannien). Det fremgår også, at

dansk produceret kød udleder 3,71 kg CO2-ækvivalenter. pr. kg kød, mens resten af EU28-landende i

gennemsnit udleder 8,14 kg CO2-ækvivalenter pr. kg kød. Beregningerne i analysen (figur 9) er baseret

data fra Eurostat. Beregningerne sætter de årlige drivhusgasudledninger fra husdyr-sektoren (i CO2-

ækvivalenter) i forhold til grise- og oksekød (i tusind tons). I beregningerne er der ikke medtaget udled-

ninger fra import af sojaskrå til foder. Dette metodiske forhold vil fremgå tydeligt af den opdaterede

version af SWOT-analysen, som vil blive sendt i offentlig høring sammen med CAP-planen, der er under

udarbejdelse. Det vil ikke føre til ændringer af de figurer og tal, der fremgår af SWOT-analysen.

Rapporter fra World Resources Institute (WRI) udgivet i 2020 samt rapporten ”A pathway to carbon

neutral agriculture in Denmark” fra maj 2021 viser, at griseproduktionen i Danmark er blandt de mest

klimaeffektive målt pr. produceret kg grisekød. Det gælder både, når der sammenlignes med en række

europæiske lande og med centrale lande uden for Europa (USA og Brasilien).

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1386: MFU spm. om kommentar til henvendelsen fra 92-gruppen om dansk kødproduktions klimaeffektivitet, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Landbrugsstyrelsen er opmærksom på, at der findes forskellige metoder til at opgøre landbrugets kli-

maeffektivitet. Der foregår stadig en del udvikling af viden på dette område – både metodisk og data-

mæssigt.

Landbrugsstyrelsen har derfor bestilt en videnssyntese fra Aarhus Universitet om dansk landbrugs kli-

maeffektivitet og klimaaftrykket af udvalgte fødevarer, herunder kød, ud fra en livscyklusbetragtning.

Analysen vil indeholde en sammenligning med andre landes klimaaftryk for udvalgte fødevarer. Dele af

rapporten forventes leveret i efteråret 2021, hvorefter den sendes i høring hos interessenter. Resulta-

terne fra rapporten forventes præsenteret i januar 2022.”

Der er efter min opfattelse brug for at gøre landbruget grønnere, ikke ved at afvikle det, men ved at

udvikle det. Det kræver, at vi er på forkant med den stigende efterspørgsel på bæredygtige fødevarer –

både i Danmark og globalt. Danmark skal vise, at det er muligt at forene et lavt klimaaftryk med en høj

eksport, og at Danmark kan gå forrest i konkurrencen om at producere fødevarer af høj kvalitet under

gode arbejdsvilkår, uden at klimaet og naturen taber. Som det fremgår af min besvarelse af 1. marts 2021

af spørgsmål nr. 763 og 764 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, findes der relativt få

studier af høj kvalitet, der systematisk sammenligner klimaeffektiviteten i fødevareproduktionen på for-

skellige produktgrupper mellem lande.

Rasmus Prehn

Morten Ejrnæs