MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1383: Spm., om ministeren bekendt med andre vaske- og rengøringsmidler, der indeholder overfladestoffer med en biocideffekt, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2021-5333

Den 19. april 2021

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1123 (MOF alm. del) stillet 22. marts 2021 efter ønske fra

Eva Kjer Hansen (V) og Anni Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 1123

”Ministeren

bedes oversende det notat, som blev sendt til Europa-Kommissionen den 20. november

2020 som et bidrag til en allerede indsendt anmodning efter biocidforordningens art. 3(3) ... Der

henvises til svar på MOF alm. del

–

spørgsmål 319.”

Svar

.//.

Som ønsket er her vedlagt Miljøstyrelsens notat af 16. juli 2020 samt Miljøstyrelsens supplerende svar

til Kommissionen af 18. september 2020. Begge dokumenter blev sendt til EU-Kommissionen den 20.

november 2020 som et bidrag til en allerede indsendt anmodning efter biocidforordningens artikel

3(3).

Lea Wermelin

Lea Frimann Hansen

Miljøministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1383: Spm., om ministeren bekendt med andre vaske- og rengøringsmidler, der indeholder overfladestoffer med en biocideffekt, til miljøministeren

Pesticider og Biocider

J.nr. 2020 - 13029

Ref. CHCLE

Den 16. juli 2020

Fastlæggelse af nedre effektivitetsgrænse for benzalkoniumklorid

Miljøstyrelsen har bestilt en litteratursøgning hos DTU food, som har lavet i alt syv søgninger på

følgende søgeord:

For benzalkoniumklorid:

- benzalkonium chloride, BZK, BKC, BAK, BAC, ADBAC, ADEBAC

- alkyl (C12-16) dimethylbenzyl ammonium chloride, (ADBAC/BKC (C12-16)),

- alkyl (C12-18) dimethyl ammonium chloride (ADBAC (C12-18)),

- alkyl (C12-C14) dimethyl(ethylbenzyl)ammonium chloride (ADEBAC (C12-C14)),

- alkyl (C12-C14) dimethylbenzylammonium chloride (ADBAC (C12-C14)

og for didecyldimethylammoniumchlorid:

- didecyldimethylammonium chloride, DDAC,

- didecyldimethylammonium chloride (DDAC C8-10).

For begge aktivstoffer er der søgt på: algaecide, algae, green algae,

Chlorophyta

spp.

på følgende overflader:

- Hard surface, porous surface, non-porous surface, impermeable surface, permeable surface,

wood, concrete, cement, asphalt, plastic, plaster, glass, terrace, pavement, fence, roof, wall,

greenhouse.

DTU har i sidste ende udeladt søgninger på overflader, da den videnskabelige litteratur ikke

indeholder mange oplysninger om de behandlede overflader.

Miljøstyrelsen har på baggrund af DTUs litteratursøgning vurderet at 6 artikler omhandlende

benzalkoniumklorid og 1 artikel ang. DDAC er relevante for bestillingen.

De vurderede artikler for DDAC og benzalkoniumklorid fremgår af bilag 1.

Artiklerne omhandlende benzalkoniumklorid viser at 1-3% benzalkoniumklorid er effektivt mod alger.

Tre studier omhandler algefjernelse på kulturarv og skulpturer, bl.a. stenmaterialer i Argentina,

sandsten monumenter i Indien og en granitvæg på den Iberiske halvø. Studierne viser at

benzalkoniumklorid er effektivt til at fjerne alger. Et par studier bekræfter at benzalkoniumklorid er

effektiv over for alger, men omhandler andet end effektivitet.

Pozo-Antonio et al., 2017 er lavet på den Iberiske halvø og er umiddelbart mest sammenligneligt med

danske forhold mht. regnmængde, temperatur og luftfugtighed. Studiet viser at en 3% benzalkonium-

klorid opløsning er effektiv over for grønalger og cyanobakterier på granit, studiet viser også at

behandlingen er effektive efter 2 år.

Miljøstyrelsen

•

Tolderlundsvej 5

•

5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00

• CVR

25798376

• EAN

5798000860810

•

[email protected]

•

www.mst.dk

For DDAC viser artiklen Nowicka-Krawczyk et al., 2019, at 0,2 - 12% DDAC er effektivt over for

grønalger. Studiet viser også, at udover koncentrationen af aktivstoffet og eksponeringstiden, har den

behandlede overflade også stor betydning for DDACs effektivitet. Generelt viser studiet at de

undersøgte kvaternære ammoniumforbindelser er mindst effektive på træ, bedre på mursten og har

højest effektivitet på gips. Forskellen i effektivitet kan skyldes materialets porøsitet, hvordan biocidet

absorberes i den behandlede overflade og den behandlede overflades pH.

Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af litteratursøgningen fra DTU food, at datagrundlaget ikke er

stort nok til at kunne fastlægge en nedre effektivitetsgrænse for, hvornår midler med

benzalkoniumklorid og DDAC er effektive til algefjernelse ved anvendelse i Danmark.

Ud fra det data vi har modtaget er det ikke muligt at vurdere om benzalkoniumklorid er effektivt ved

koncentrationer under 1%, ligesom det ikke er muligt at vurdere om der er et behov for at differentiere

koncentrationen af DDAC i forhold til de behandlede bygningsmaterialer og i givet fald hvor store de

anvendte koncentrationer skal være, og om dette også er et problem i forhold til fx benzalkonium-

klorid.

Samme problemstilling kan gøre sig gældende i forhold til klorinprodukter der i dag anvendes som

både rengøringsmidler og desinfektionsmidler. Forbrugeren kan ikke adskille de forskellige produkter

fra hinanden da produkternes design er næsten identisk, men den markedsført anvendelse er

forskellig. Det kan derfor også her være relevant at fastsætte en nedre koncentrationens grænse.

Problemstillingen kan være relevant for alle produkter der indeholder stoffer der både har funktions

som rengøringsmiddel og biocid aktivstof, og hvor den eneste forskel er hvorledes produktet

markedsføres. Her kan det, ligesom for benzalkoniumklorid og DDAC, være nødvendigt at foretage

litteratursøgninger i flere databaser, litteratursøgningerne skal evt. foretages mere end en gang i de

samme databaser da det kan give forskellige resultater hvis en søgning gentages med de samme

søgeord. Det vil også være nødvendigt at opdatere søgeordene da det er relevant at finde studier der

indeholder oplysninger om forskellige behandlede overflader samt indeholder oplysninger om

klimaforholdene på undersøgelses tidspunktet.

Det er tvivlsomt om endnu en litteratursøgning på benzalkoniumklorid og DDAC vil give de ønskede

oplysninger da noget tyder på der ikke er foretage særlig mange videnskabelige undersøgelser på

området.

Ved fastsættelse af en nedre effektivitetsgrænse på baggrund af praktiske test skal der, ud over test af

flere forskellige aktivstofkoncentrationer, også tages højde for de behandlede overflades porøsitet og

pH, om algerne forekommer i en biofilm med andre organismer, tilstedeværelsen af øvrige organiske

og uorganiske forbindelser samt temperatur, regnfald og årstider. Ved behandling med lave

koncentrationer af både benzalkoniumklorid og DDAC skal der desuden tages højde for en evt. risiko

for udvikling af resistens hos øvrige mikroorganismer, der måtte være tilstede i en behandlet biofilm.

Før praktiske test i gangsættes vil det være relevant at kontakte forskellige private laboratorier der

allerede laver disse undersøgelser med hensyn til at få fastsat allerede anvendte undersøgelses-

protokoller.

Bilag 1

Litteraturliste

Gazzano, C., Favero-Longo, S. E., Iacomussi, P., Piervittori, R., 2013. Biocidal effect of lichen

secondary metabolites against rock-dwelling microcolonial fungi, cyanobacteria and green algae.

International Biodeterioration & Biodegradation 84 (2013) 300-306.

Gromaire, M. C., Van de Voorde, A., Lorgeoux, C., Chebbo, G., 2015. Benzalkonium runoff from roofs

treated with biocide products

–

In situ

pilot-scale study. Water Research 81 (2015) 279-287.

Guiamet, P., Crespo, M., Lavin, P., Ponce, B., Gaylarde, C., Gomez de Saravia, S., 2013.

Biodeterioration of funeral sculptures in La Recoleta Cemetery, Buenos Aires, Argentina: Pre- and

post-intervention studies. Colloids and Surfaces B: Biointerfaces 101 (2013) 337-342.

Jain, A., Bhadauria, S., 2011. Biofilm formation by algae on sandstone monuments and their

inhibition: a case study of Agra (India). Microorganisms in industry and Environment: From Scientific

and Industrial Research to Consumer Products, 2011, 277-280. 3

International Conference on

Environmental, Industrial, and Applied Microbiology (BioMicroWorld 2009), December 02-04, 2009,

Lisbon, Portugal.

Nowicka-Krawczyk, P., Zelazna-Wieczorek, J., Kozirog, A., Otlewska, A., Rajkowska, K., Piotrowska,

M., Gutarowska, B., Brycki, B., 2019. Multistep approach to control microbial fouling of historic

building materials by aerial phototrophs. Biofouling 35(3) 284-298.

Pozo-Antonio, J. S., Montojo, C., Lopez de Silanes, M. E., de Rosario, I., Rivas, T., 2017.

In situ

evaluation by colour spectrophotometry of cleaning and protective treatments in granitic Cultural

Heritage. International Biodeterioration & Biodegradation 123 (2017) 251-261.

Stupar, M., Grbic, M. L., Simic, G. S., Jelikic, A., Vukojevic, J., Sabovljevic, M., 2014. A sub-aerial

biofilms investigation and new approach in biocide application in cultural heritage conservation: Holy

Virgin Church (Gradac Monastery, Serbia). Indoor and Built Environment 23(4) 584-593.

Svar på opfølgende spørgsmål til notat om fastsættelse af en nedre effektivitetsgrænse for

benzalkoniumklorid mod alger (29.07.2020).

Vedr. be zalko iu klorid skriver I bl.a. ”Artiklerne

omhandlende benzalkoniumklorid viser at 1-3%

benzalkoniumklorid er

effektivt od alger.”

og så se ere ”

Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af

litteratursøgningen fra DTU food, at datagrundlaget ikke er stort nok til at kunne fastlægge en nedre

effektivitetsgrænse for, hvornår midler med benzalkoniumklorid og DDAC er effektive til algefjernelse ved

anvendelse i Danmark.

Ud fra det data vi har modtaget er det ikke muligt at vurdere om benzalkoniumklorid er effektivt ved

ko ce tratio er u der 1%....”

Vil det så sige, at man kan konkludere, at 1 % eller 3 % benzalkoniumklorid er effektivt?

–

altså at bruge en

af de værdier, som en grænse for, hvornår man ved, at det er effektivt (selv om det måske så ikke er den

nedre effektivitetsgrænse). Og vil det gælde for specifikke overflader, eller er der også taget det forbehold

ind i de 1-3 % som er nævnt som effektive?

Ud fra artiklerne omhandlende benzalkoniumklorid anvendt mod grøn alger kan vi konkludere at 1-3%

benzalkoniumklorid er effektivt mod grøn alger på porøse overflader. I artiklerne er der kun data for test

udført på sandsten, marmor og granit. Vi kan derfor ikke umiddelbart konkludere noget om brugen af

benzalkoniumklorid mod alger på ikke-porøse overflader.

Artiklerne omhandler studier udført i Argentina, Indien og Spanien, der kan derfor være forskel på hvor

effektive benzalkoniumklorid koncentrationerne vil være under danske forhold når man tager forskellene

på de abiotiske faktorer i betragtning. Studiet udført på den Iberiske halvø er bedst sammenligneligt med

danske forhold og ud fra det studie kan vi antage et en 3% benzalkoniumklorid opløsning også vil være

effektiv mod grøn alger på porøse overflader (granit) under danske forhold.

På CTGBs hjemmeside

kan vi se at de i Nederlandene har godkendt produkter med aktivstofferne alkyl

(C12-16) dimethyl benzyl ammoniumklorid (ADBAC) og benzyl-C8-18-alkyldimethyl klorid, der opblandes til

arbejdskoncentrationer på 0,234

–

5,9%.

Ud fra de oplysninger der er tilgængelige på CTGBs hjemmeside er det ikke muligt at vurdere hvorfor der er

så stort forskel på de godkendte koncentrationer, men det ser umiddelbart ud til at alle produkterne er

godkendt til udendørs anvendelse på porøse og ikke-porøse overflader. MST har ikke vurderet de

effektivitetsdata der ligger til grund for disse godkendelser, ligesom MST ikke har oplysninger om

eventuelle co-formulanter i produkterne der kan have betydning for effektiviteten. Det er derfor ikke

muligt at udtale sig generelt om at produkter der opblandes til en koncentration på 0,234% er effektive.

https://pesticidesdatabase.ctgb.nl/en/authorisations