Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-7620
Den 8. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1380 (MOF alm. del) stillet den 12. maj 2021 efter ønske
fra Anni Matthiesen (V) og Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 1380
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor fliserens ikke i første omgang er reguleret som et biocidprodukt,
når det kan indeholde relativt store mængder benzalkoniumklorid, der har en biocideffekt ift. alger?”
Svar
Om et produkt er reguleret som et biocidprodukt, afhænger af, om det markedsføres med henblik på at
kunne ødelægge, afskrække, uskadeliggøre, hindre virkningen af eller bekæmpe virkningen af
skadegørere på anden vis end blot ved fysisk eller mekanisk påvirkning, jf. den harmoniserede
definitionen i i biocidforordningen. Det er et problem, hvis rengøringsmidler reelt bruges til
bekæmpelse af alger, uden at være godkendt efter reglerne på biocidområdet. I så fald undergraves
formålet med biocidforordningen. Jeg henviser i den forbindelse til min besvarelse af MOF alm. del,
spm. 1339 inkl. bilag.
Det er det, der ligger til grund for, at Miljøministeriet efter ønske fra mig har sendt en anmodning til
Kommissionen efter forordningens artikel 3 (3), med henblik på at få vurderet, om de pågældende
rengøringsmidler, herunder fliserens, er at anse for omfattet af forordningen og dermed er
godkendelsespligtige.
./.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk